Berlingske Business
17:57Europæiske aktier leverede en pæn tirsdag

Ingen belæg for prisfald på betonelementer

Politiske krav til byggeriets leverandører om højere effektivitet og lavere priser får den adm. direktør

for A/S Boligbeton, Bjarne Davidsen, til at ryste på hovedet.



Han er daglig chef for 180 medarbejdere på betonelementfabrikken

i Løsning, der er meget synlig fra motorvejen mellem Horsens og Vejle.



- Vi mødes også af påstande

om, at man i både Sverige og Tyskland kan bygge billigere. Men det kan ikke sammenlignes kvalitetsmæssigt, og jeg er klar

til at droppe leveringerne af betonelementer til det danske boligmarked, hvis kvalitetskravene bliver lavere, fastslår Bjarne Davidsen.

Brydningstid

-

Jeg tror, vi står i en brydningstid, hvor der skal gøres op med kravene til byggeriet. Selvfølgelig kan man bygge

billigere, hvis man slækker på kvaliteten, men det ønsker vi ikke. Vi vil i så fald måske miste ti

pct. af vore leveringer til boligmarkedet, fordi nogle kunder ønsker dårligere kvalitet, siger han.



Konkurrencen

i branchen er hård. Der er overkapacitet, og det trykker priserne.



- De prisfald, vi oplever, er der ikke belæg for.

De skyldes udelukkende for stor kapacitet. Samtidig stiger jernpriserne voldsomt, uden prisen på færdige elementer kan

sættes tilsvarende op. Råvarerne stiger i takt med prisudviklingen, men prisen for betonelementer falder, forklarer Bjarne Davidsen.

Han anslår, at virksomheden har 25 konkurrenter.

Hovedprodukter

A/S Boligbeton har to hovedprodukter: spænddæk

og miljøvægge. Miljøvægge produceres af nedknust beton og anvendes som alternativ til tegl,- gips-, træ-,

letbeton- og betonvægge. Spænddæk er de betonelementer, der udgør gulv/loft i etagebyggeri.



I gennemsnit

producerer virksomheden dagligt 1,3 km spænddæk, der måler 1,2 m i bredden og er op til 18 m i længden.



A/S

Boligbeton er ved at være færdig med en udvidelse, der kan øge produktionen af spænddæk med 50 pct.

Derudover er virksomheden igang med en udvidelse af administrationsbygningen med 600 kvm. De to projekter koster cirka 13 mio. kr.

Samme beløb skal investeres i indeværende år, men det skal først godkendes på generalforsamlingen

sidst i april.



Bjarne Davidsen oplyser, at A/S Boligbeton har omkring 45 pct. af markedet for spænddæk i Danmark.

Virksomheden har produceret spænddæk siden 1985, og før da var den storleverandør af slaparmeret dækelementer.



-

Pris, kvalitet og leveringstid er vore vigtigste parametre og forklaringen på, at vi har 45 pct. af markedet for spænddæk,

siger Bjarne Davidsen.



I 1995 fik han idéen til miljøvægge, der blev lanceret, fordi virksomhedens leveringer

til boligmarkedet næsten var forsvundet. Produktet er blevet en så stor succes, at totrediedele af miljøvæggene

i dag leveres til industri- og kontorbyggeri.



- Udfordringerne de seneste 20 år har heddet pris, kvalitet og levering. Det

ændrer sig ikke de kommende 20 år. Men vi skal blive bedre til at lave den samme kvalitet til en lavere pris ved at rationalisere

produktionen. Samtidig skal vi udvikle nye produkter, erkender Bjarne Davidsen.

Eksport slut

I årene 1976-97 havde

virksomheden gang i eksporten til Tyskland af bl.a. betonelementer med tegl, der blev brugt til facader. Da Berlinmuren faldt, leverede

A/S Boligbeton betonelementer langt ovre i den gamle østzone. Men efter afmatningen satte ind i Tyskland i 1990''erne, er de

tider forbi. I dag er salget udelukkende rettet mod hjemmemarkedet. 60 pct. af ordrene kommer via licitation.



- Vi forsøger

hele tiden at være en halv tålængde foran kundernes krav. Man prøver at lave individuel byggeri i dag, og

det er vi meget enige i, man skal. Vi leverer mange sandwichkonstruktioner med færdige facader, isolering og med indvendig væg,

fortæller Bjarne Davidsen.



Virksomhedens største enkeltordre de seneste fem år løb op i 25 mio. kr. og

blev leveret til Danish Crowns nye svineslagteri ved Horsens.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen