Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Industrien vender tilbage – men vi har ikke plads

10BUEFOTO-095606.jpg
Regitze Lund. Foto:

Efterspørgslen på lagerhaller og industriejendomme er steget meget hurtigt og pludseligt. Men udbuddet er begrænset, og det har fået tomgangen til at styrtdykke – uden at blandt andre medierne rigtig har haft øje for segmentets ændrede status, vurderer associeret partner Regitze Lund fra Newsec.

For få år siden var industriområderne i Danmark kendetegnet af en skov af skilte med budskaberne »Til salg« og »Til leje«. Tendensen var, at virksomhederne flyttede deres produktion og lagerbeholdninger til udlandet, og der var derfor lav efterspørgsel på lagerhaller og store erhvervsejendomme med plads til fabriksaktivitet.

Denne tendens har imidlertid ændret sig markant i løbet af særdeles kort tid – og ændringen er kommet bag på de fleste. Det vurderer Regitze Lund, som er specialist i industriejendomme, samt associeret partner og seniorrådgiver i ejendomsrådgivervirksomheden Newsec.

»Industriejendomme er jo et område, som blev særdeles hårdt ramt under finanskrisen, hvor vi oplevede, at det var en meget fastfrosset situation. Virksomhederne skulle have nedbragt deres lagerbeholdninger, og der kom rigtigt meget tomgang. Bankerne fik en aversion mod at finansiere den her type ejendomme, der var nærmest stop for transaktioner, og der var mange ledige lejemål. Men for cirka to år siden skete der en voldsom udvikling, hvor det hele blev revet væk,« siger Regitze Lund.

»Men der har ikke været ret meget fokus på det i medierne, og jeg tror, de fleste stadig har den opfattelse, at lagerbygninger er svære at leje ud – også fordi udviklingen er foregået så hurtigt,« tilføjer hun.

09BUS443536393-191532.jpg

Robotterne skaber jobs

At Danmark nu er i en situation, hvor efterspørgslen på lagerbygninger faktisk overgår udbuddet, skyldes flere faktorer, herunder den generelle bedring af økonomien. Men også den mere og mere udbredte e-handel øger i høj grad danske virksomheders behov for lagerplads på dansk grund.

Samtidig har en del danske virksomheder flyttet deres produktion tilbage til Danmark på grund af effektiviseringen med øget anvendelse af robotter. Den bekymring, at robotterne fortrænger levende mennesker fra arbejdsmarkedet, som vi jævnligt er blevet præsenteret for, siden science fiction-genren så dagens lys i sidste halvdel af 1800-tallet, er dog ikke nødvendigvis berettiget, understreger Regitze Lund:

»Jeg var for nylig til et seminar, hvor blandt andre Dansk Metal deltog. De virkede ikke bekymrede over tendensen til, at robotter overtager mange funktioner på fabrikkerne. De forklarede, at det ofte skaber arbejdspladser på grund af de afledte jobfunktioner. For eksempel kan det være produktionsarbejderen, som bliver omskolet til at varetage styringen med robotten,« forklarer hun.

28BUSDirektoer-Erik-Thrme#2.jpg

Svært at skaffe plads og penge

Der er dog en del udfordringer med at opfylde markedets nyopståede efterspørgsel på gode bygninger med plads til lager og produktion. Nogle af dem hænger sammen med naturlige begrænsninger, især plads. Andre udfordringer handler om kroner og øre, forklarer Regitze Lund.

»Det er klart, at investorerne gerne vil have nogle store, effektive lagerejendomme. Og det er ret begrænset, hvor man kan bygge den slags ejendomme, især i Københavnsområdet. Løsningen kan være at rive gamle ejendomme ned og konstruere nye, men det vil ofte ikke kunne betale sig for ejeren,« siger hun.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen