Berlingske Business

Industrien skruer op for investeringer i ejendomme

29BUEOPSLAG-100653.jpg
Denne ejendom i Glostrup er et eksempel på de industrilokaler, der aktuelt er på markedet. Ejendommen, der er til salg gennem EDC Poul Erik Bech Erhverv, var tidligere dansk domicil for den globale medicinalvirksomhed DSM. Produktionsafsnittene og laboratorierne er specialindrettede, men de kan bygges om til anden brug, f.eks. for en fødevarevirksomhed. Foto:

Industrivirksomhederne tør omsider tro på, at økonomisk vækst i Danmark og Vesteuropa er mere end en sjælden undtagelse. Derfor skruer de op for investeringerne – bl.a. i ejendomme og byggerier.

I et sydende ejendomsmarked, hvor der dårligt går en dag uden meddelelser om handler til trecifrede millionbeløb i bolig-, butiks-, kontor- eller logistikejendomme, hører man ikke så meget til markedet for industriejendomme.

Men det findes, og det trives også, og nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der snart kan blive fyret yderligere op under kedlerne.

I tallene for industriens investeringsforventninger, der blev offentliggjort i sidste uge, fremgår det, at industrien forventes at øge sine investeringer med to pct. i indeværende år. Det er naturligvis ikke meget, men det er bedre end den svagt negative udvikling, man hidtil havde forudset.

Ydermere står investeringerne til at stige endnu mere næste år, nemlig fem pct.

Til serie om KBH under forvandling. Den nye FN bygning under opf

Industriens investeringer omfatter selvfølgelig meget andet end ejendomme, men disse vil også tage en betragtelig del af fremgangen, lyder det fra erhvervsorganisationen DI.

»Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer vil ifølge vores prognose vokse med fire pct. i 2018. Inden finanskrisen blev der bygget rigtigt meget, og udnyttelsesgraden på det ligger stadig relativt lavt. Men det er ikke sikkert, at bygningerne kan bruges i dag, så der vil blive bygget nyt, og noget af det eksisterende vil blive bygget om og taget i brug,« siger cheføkonom i DI Morten Granzau Nielsen.

Ifølge ham kan man tale om en ketchupeffekt: Virksomhederne har i mange år tøvet, mens de ventede på, at der igen kom vækst i dansk og europæisk økonomi. Det kan de nu se, at der er, og så begynder de at indhente et efterslæb.

15BUEFOTO-093609.jpg

»Især mindre virksomheder har holdt igen, indtil de var helt sikre på, at fremgangen er reel,« siger Morten Granzau Nielsen.

Og når investeringerne endelig går i gang, vil de fleste virksomheder også sørge for at gøre det så eftertrykkeligt, at der er luft til de forandringer i markedet, der vil vise sig i de kommende år.

»Der er et krav om fleksibilitet. Du skal kunne omstille din produktion, du skal kunne udvide og indskrænke den, og du skal kunne tilpasse den til dine kunder. Det stiller selvfølgelig nogle krav om, at det ikke skal være så låst fast, at du ikke kan tage en ny ordre ind uden at skulle søge byggetilladelse til endnu en hal,« siger Morten Granzau Nielsen.

Specialiserede investorer

Artiklen fortsætter under billedet
29BUEOPSLAG-094852.jpg
Denne ejendom i Glostrup er et eksempel på de industrilokaler, der aktuelt er på markedet. Ejendommen, der er til salg gennem EDC Poul Erik Bech Erhverv, var tidligere dansk domicil for den globale medicinalvirksomhed DSM. Produktionsafsnittene og laboratorierne er specialindrettede, men de kan bygges om til anden brug, f.eks. for en fødevarevirksomhed. Foto: Poul Erik Bech Erhverv

Ofte er det ikke virksomhederne selv, der ejer eller bygger produktionsejendomme. De lejer sig i stedet ind, og her er det en specialiseret kreds af investorer, der har købt op og står som udlejere, oplyser Frank Kristensen, der er partner i EDC Poul Erik Bech Erhverv i Herlev.

»Både virksomhederne og investorerne går efter, at ejendomme skal være tidssvarende. Der er også kommet skærpede krav til energi, og så har den grønne bølge også ramt industrien. Virksomhederne i dag vil signalere en grøn kultur, og så begynder investorerne også at påtale det. Så på længere vil sigt vil man nok se, at industriejendomme bliver forsynet med solceller og lignende,« siger Frank Kristensen og uddyber:

»Der skal også være god infrastruktur, så det er indenfor 8-10 kilometer på hver side af motorvejene, at tingene sker for øjeblikket. Særligt investorerne har øje for ejendomme med disse beliggenheder. Længere væk fra motorvejen er der oftere tale om lokale virksomheder, som har vokset sig store.«

08BUEFOTO-101821.jpg

Interesse fra udlandet

Nogle gange når sådanne virksomheder, der ligger langt fra motorvejen, at udvide to eller tre gange, inden de alligevel flytter til en bedre lokalitet. Så står lokalerne tomme, og de kan være svære at leje ud.

Den slags ejendomme vil ofte være ejet af danskere, men ellers er det i vidt omfang investorer fra vores europæiske nabolande, der gør sig i segmentet, fortæller Frank Kristensen.

»P.t. er der f.eks. rigtigt mange svenske investorer, der er aktive, og de er ofte villige til at betale mere for ejendommene, end de danske investorer er. Det har noget med den aktuelle kurs på svenske kroner at gøre. Men de internationale investorer har et godt øje til Danmark, fordi vi over tid har haft stabile lejeniveauer på industri- og logistikejendomme. Selv under finanskrisen faldt lejeniveauerne kun med 10-15 pct.,« siger han.

Han tilføjer, at mange af de investorer, der umiddelbart fremstår som danske, i virkeligheden snarere er udenlandske, eller en kombination af begge dele. Der kan f.eks. være tale om, at der er købt industriejendomme med norske oliepenge, og hen ad vejen er der så oprettet et dansk selskab med dansk ledelse til at håndtere porteføljen.

01BUEFOTO-120507.jpg

Prop i ketchupflasken

Men selv om optimismen råder i segmentet for industriejendomme, er det dog heller ikke sådan, at træerne vokser ind i himlen. Der er også risici, og fordelene er ikke altid så store, som rygterne går på.

Der har særligt været talt meget om industrivirksomheder, der flytter produktion hjem, og som så naturligvis også skal have produktionsfaciliteter til det. Men ifølge Morten Granzau Nielsen er det mest noget, man ser i nogle specielle tilfælde, hvor virksomhederne enten har haft problemer med den udflyttede produktion eller har ønsket, at produktionen skulle ligge tættere på kunderne.

»Hjemtagningen af produktion er mere hype end realisme. Der er eksempler på det, og dem var der ikke mange af tidligere. Men det er stadig undtagelsen. Der er stadig langt flere, der flytter produktion ud, end der flytter den hjem. Men forholdet mellem de to ting er blevet langt mindre skævt,« siger Morten Granzau Nielsen, der også anfører, at der stadig er en risiko for, at en ny prop sætter sig fast i ketchupflasken.

»Opsvinget kan risikere at gå i stå, før det rigtigt kommer i gang, hvis virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de skal bruge,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen