Berlingske Business

Hver sjette ejendomsmægler skal fyres

Hver sjette ejendomsmægler skal fyres - 1
Der er ikke nok interesserede kunder, der tjekker annoncer i ejendomsmæglernes vinduer, derfor vil mange af dem miste deres job i år. Foto:

Mens boligsalget næsten går i stå, har indehaverne af ejendomsmæglerbutikkerne svært ved at se lyset. Branchen forventer, at de bliver nødt til at skære drastisk ned.

Når der ikke bliver solgt nogle huse, er der ikke plads til ejendomsmæglerne. Ifølge Dansk Ejendomsmæglerforening må 15 procent af de ansatte i branchen stå uden job i løbet af 2009. Det skriver Politiken.

Nedgangen i hussalg får mæglerne til at lukke enkelte filialer i kæderne, mens flere går konkurs med hele forretningen. Det er en meget atypisk udvikling for branchen, fortæller Lønmodtagernes Garantifond, der blandt andet udbetaler løn til medarbejdere i konkursramte virksomheder.

”Vi får nok et par sager om ugen. Og det er normalt en gruppe, vi ikke har haft nogen sager på i en årrække,” siger kundechef Mogens Højland.

Sidste år måtte branchen vinke farvel til 70-80 butikker, hvoraf 30 lukninger fandt sted i årets sidste to måneder. EDC-mæglerne er en af de kæder, der oplever kniven faretruende tæt på struben.

”Vi skal bare have det til at løbe rundt i år. Jeg har ikke nogen forventninger til, at 2009 bliver bedre end 2008, men nu har vi tilpasset omkostningerne til niveauet,«” siger den selvstændige EDC-ejendomsmægler Arne Madsen.

Det handler om overlevelse og ikke løn i øjeblikket, fortæller vicedirektør i Dansk Ejendomsmæglerforening, Thomas Torp.

”Jeg hører fra indehavere, der ikke får løn, men tværtimod har penge med på arbejde hver måned. Men der er også mange gode virksomheder, der har tjent godt de seneste år, og som har været gode til at holde på dem,” siger han.

Mange ejendomsmæglere har ellers været vant til mange gode år, hvor høje boligpriser var en lukrativ handel både for ejendomsmæglerkæderne og sælgerne, der ofte er blevet lønnet med en procentdel af salgsprisen.

”I andre tider er provisionslønning knap så attraktivt. Det er hurtig afregning. Så snart salget daler, tjener de færre penge. Men det er værd at huske på, at nogle af medarbejderne har tjent rigtig godt de seneste år, så nu oplever de en mere ’normal’ løn,” siger Thomas Torp.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen