Berlingske Business

Huspriserne flader ud i år

Oven på en række år med kraftigt stigende ejendomspriser forventer de fleste eksperter, at prisudviklingen vil flade

ud i 2002. Andre forventer mindre prisfald - særligt udenfor de større byer.


- Når man ser på ejendomsprisudviklingen

i Danmark i de sidste 30 år, er det vigtigt at have in mente, at der kun har været generelle prisfald på landsplan,

hvis der har været betydelige politiske indgreb eller andre store chok i økonomien, udtaler cheføkonom Karsten

Beltoft, Realkredit Danmark til Parcelhusejernes Landsforening i foreningsbladet "Mit hus".









Nidobling på

32 år

Siden 1970 er ejendomspriserne mere end nidoblet, men renset for inflation, er priserne kun steget med godt 55 pct. Det

er en gennemsnitlig stigning på 1,5 pct. om året.


I perioden har der kun været to tilfælde af faldende

nominelle priser på landsplan - 1980-82 og 1986-93.


Efter bunden i 1986 skal man ti år frem til 1996, inden de reale

priser igen var på 1986-niveau. Der er ikke noget nyt i, at ejendomspriserne stiger i perioder med høj økonomisk

vækst. Det særlige ved de seneste års markante prisstigninger er, at Danmark har haft en usædvanlig lang periode,

fra 1993 til 2001, med høj økonomisk vækst.


Når væksten er høj, er beskæftigelsen

det som regel også. Det kan konstateres, at der en tydelig sammenhæng mellem beskæftigelsen og ejendomspriserne.

Når beskæftigelsen falder kraftigt, får folk færre penge mellem hænderne, og dermed falder efterspørgslen

og prisen på ejerboliger.


Der er dog flere faktorer, som også har væsentlig betydning for udviklingen i ejendomsprisen,

specielt hvor meget det koster at bo i en ejerbolig, herunder renteniveau, ejendomsskatter, grønne afgifter osv.


I perioden

1986 til 1993 faldt de nominelle priser i gennemsnit med 1,3 pct. om året. Imidlertid faldt ejendomspriserne endnu kraftigere

i perioden 1979-82 - i gennemsnit 1,7 pct. om året.


Politiske indgreb for at begrænse privatforbruget og forbedre

Danmarks konkurrenceevne spillede en stor rolle i denne periode. For at rette op på økonomien devaluerede man kronen

og vedtog en række lovforslag, som blandt andet omfattede et absolut lønstop i november 1979, stop for tinglysning af

forbrugspantebreve samt generelt stigende skatter og afgifter.


Som eksempel på de stigende skatter og afgifter kan nævnes,

at den amtslige grundskylds-promille steg med 15 pct. primo 1979, og momsen steg med 12,5 pct. ultimo 1978 og med næsten 10

pct. medio 1980.


Effekten af de mange indgreb udeblev ikke: Fra 1979 til 1982 faldt de nominelle ejendomspriser med 5,1 pct.

og de reale priser faldt med 31,4 pct. Virkningen var imidlertid kortvarig, og afløstes af de hidtil kraftigste stigningstakter

for ejendomspriser i perioden 1982-1986.



Pinsepakken

Efter en fireårig periode med kraftigt stigende ejendomspriser,

og en generel ubalance i dansk økonomi, vedtog regeringen to reformer, der skulle få store konsekvenser for boligmarkedet.


De

to reformer var henholdsvis kartoffelkuren og skattereformen. Kartoffelkuren og skattereformen, der trådte i kraft i 1987, bidrog

til det kraftige prisfald på ejendomsmarkedet, der prægede denne periode.


Skattereformen i 1987 reducerede blandt

andet værdien af alle fradrag fra 72 pct. til cirka 50 pct. Dermed gjorde skattereformen det mindre fordelagtigt at låne

og mere fordelagtigt at spare op.


Derudover blev kartoffelkuren vedtaget. Formålet med de politiske indgreb var at reducere

lånefinansieret forbrug og øge opsparingen.


Større generelle prisfald på det danske ejendomsmarked

har historisk set været et resultat af grundlæggende ubalancer i den danske økonomi og heraf følgende større

politiske indgreb. Det svage fald i beskæftigelsen ser ud til at være midlertidigt, der er overskud på de offentlige

budgetter og betalingsbalancen, den danske krone er stærk og inflationen er lav. Dermed er Danmark i en langt mere gunstig situation

end i 1979 og i 1986.


Derudover er der med den nye regerings bebudede skattestop ikke lagt op til store indgreb på boligmarkedet.

Historisk set mindsker det sandsynligheden for, at vi kommer til at opleve generelle prisfald på ejerboliger. Derimod ser det

ud til, at ejendomspriserne under ét vil være stabile i det kommende år, lyder vurderingen fra Parcelhusejernes Landsforening.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen