Berlingske Business
17:16

Hovedstadens dyreste kontorlejemål finder man i Hellerup - men måske snart i Indre By

22BUE20171117-124819-3-1248.jpg
De dyreste kvm findes stadig i de nybyggede kontorer i havnearealerne i og omkring København. Men prisforskellen til indre by snævrer ind. På billedet er det Allers imponerende hovedsæde på Havneholmen. Foto: Aller/PR

Udbudspriserne på kontorlejemål i det centrale København er steget med 10 pct. på godt et år. Derimod synes priserne i havnearealerne at falde en anelse – måske fordi der her er bygget så mange kontorer, at markedet er ved at være mættet.

Hovedstadens dyreste kontorlejemål finder man i Hellerup. Men det kan snart ændre sig: Hvis udviklingen i huslejerne i de forskellige bydele fortsætter, som den har været det seneste år, er det centrale København på vej til at overtage tronen.

Det fremgår af tal fra Lokalebasen.dk, der opgør de gennemsnitlige udbudspriser på aktuelle lejemål. Tallene viser altså ikke prisen på alle lejemål, men kun på dem, som ejerne leder efter en lejer til.

Det kan forklare nogle af de udsving, der fremgår af tabellen – det store fald i huslejerne på Frederiksberg kan således have som baggrund, at de nye og dyre lejemål ved Flintholm Station er ved at være udlejet.

I nogle bydele er der også så få lejemål i udbud, at rene tilfældigheder kan skabe betydelige udsving fra år til år.

Ikke desto mindre er det påfaldende, at mens der har været stigende lejepriser i det centrale København, har der været et lille fald, der hvor man finder de attraktive lejemål med udsigt til vand. Det gælder foruden Hellerup også Nordhavn og København V, der blandt andet omfatter Kalvebod Brygge og nybyggeriet bag Fisketorvet.

01BUEFOTO-120507.jpg

Ikke længere topmoderne

Jakob Dalhoff, adm. direktør i Lokalebasen.dk, vurderer, at en medvirkende forklaring kan være, at der er kommet så meget af den slags byggeri, at konkurrencen presser priserne ned. F.eks. er Tuborg Havn i Hellerup i ordets bogstaveligste forstand ikke eksklusivt mere – man kan finde lejemål med de samme kvaliteter mange andre steder.

For så vidt angår Tuborg Havn, kan det også spille ind, at byggeriet her er ved at have et årti eller to på bagen. Det er altså ikke længere helt nyt og topmoderne lejemål, der bliver udbudt.

Derimod tror Jakob Dalhoff ikke, at det har væsentlig betydning, at der bliver målt på udbudspriserne. Lokalebasen.dk’s egne undersøgelser tyder på, at de i det store hele holder, selv om lejerne naturligvis vil prøve at forhandle priserne ned.

»I rigtig mange tilfælde ender lejen højere end udbudsprisen, fordi lejerne ønsker nogle ændringer, som de så accepterer at betale ekstra for. Min klare fornemmelse er også, at der på de meget attraktive lokaliteter, som f.eks. i København K, ikke bliver givet afslag. De tider er forbi,« siger Jakob Dalhoff.

347975279.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen