Berlingske Business

Hjælp til at klage til huslejenævnet

En ændring af lejeloven, der trådte i kraft i foråret, betyder, at landets kommuner kan indbringe en udlejer for huslejenævnet, hvis kommunen skønner, at klimaskærmen på en ejendom er behæftet med væsentlige og alvorlige vedligeholdelsesmangler.

Som et led i regeringens forsøg på at komme spekulativ udlejning af dårlige boliger til livs, vedtog Folketinget først på året en ændring til lejeloven, der trådte i kraft den 1. april. Et af elementerne i lovforslaget var en ændring af reglerne om indbringelse af lejeretlige sager for huslejenævnet.

De kommunale huslejenævn er beføjet til at træffe afgørelser om en række tvister, der opstår i forbindelse med lejeforhold, blandt andet om huslejens størrelse og regulering, udlejers vedligeholdelsespligt og tvister om en lejers tilsidesættelse af reglerne om god skik og orden.Der gælder ikke nogen formkrav for at indgive en klage til huslejenævnet, og der er derfor principielt set intet til hinder for, at en lejer eller en udlejer indbringer en sag ved at lave en håndskrevet klage på en serviet (en model, der er set anvendt i praksis).

Reglen gælder kun boliger

En lejeaftale er et privatretligt anliggende og er som udgangspunkt derfor kun bindende for aftalens parter, hvilket i lejeretlig henseende typisk er en lejer og en udlejer. Udgangspunktet er derfor, at det kun er lejer og udlejer, der kan indbringe tvister vedrørende lejeaftalen for huslejenævnet. Med ændringen af loven indføres en ny § 106a i lejeloven, der udgør en undtagelse til dette udgangspunkt.Bestemmelsen vedrører boliger og finder altså ikke anvendelse på erhvervslejeforhold.

Baggrunden for de ny regler er en bekymring for, at de lejere, som oftest bliver ofre for en boligspekulants udlejning, i mange tilfælde ikke har ressourcer eller forudsætninger for at rejse en sag ved huslejenævnet.

Derfor følger det af den ny § 106a, stk. 1, at kommunen på vegne af en lejer af en bolig kan indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet, hvis boligen på klimaskærmen udefra umiddelbart vurderes at være behæftet med væsentlige og alvorlige vedligeholdelsesmangler, der gør boligen mindre egnet til beboelse, uden at boligen dog kan kondemneres. Hvis en bolig kan kondemneres, havde kommunen også tidligere mulighed for at skride ind efter reglerne i lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Det følger af lovens forarbejder, at »væsentlige og alvorlige vedligeholdelsesmangler« blandt andet kan være huller i og andre skaderpå tag, revner i og andre skader på murværk, herunder sætningsskader, og utætte og revnede vinduer, der gør boligen mindre egnet til beboelse.

Skal være synligt udefra

Det er en forudsætning, at de konstaterede mangler vil medføre, at bygningsdelens funktion vil svigte med den virkning, at bygningen nedbrydes, hvis der ikke udføres vedligeholdelse. Kommunen kan ikke forlange at få adgang til ejendommen, og der skal således være tale om vedligeholdelsesmangler, der kan konstateres udefra, og som forekommer at være så alvorlige, at boligen er i risiko for på kortere sigt at blive kondemnabel.Det fremgår af lovteksten, at der skal være tale om en »umiddelbar« vurdering, og der gælder således næppe en pligt for kommunen til at foretage nærmere undersøgelser, inden en sag indledes.

Bliver kommunen opmærksom på sådanne vedligeholdelsesmangler, kan den bede en lejer af en bolig i ejendommen om at give kommunen fuldmagt til at indbringe sagen for huslejenævnet. Hvis en sådan fuldmagt meddeles, kan kommunen ligeledes udvide klagen til at omfatte huslejens størrelse. Der stilles ikke nogen særlige formkrav til fuldmagten, og der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at den gives mundtligt.

Hvis lejeren ikke ønsker at give fuldmagt til at indgive en klage, kan kommunen efter den ny bestemmelses stk. 2 vælge at indbringe sagenpå egen hånd. I så fald kan klagen dog alene vedrøre ejendommens vedligeholdelsesstand og altså ikke også huslejens størrelse.

Kommunen fører sagen

Såfremt huslejenævnets afgørelse efterfølgende indbringes for domstolene, er det kommunen, der fører sagen mod udlejer, uanset om der er meddelt fuldmagt fra en lejer eller ej. Det er ligeledes kommunen, der skal afholde alle omkostninger til at føre sagen i huslejenævnet og ved domstolene.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at loven forventes at få en præventiv effekt på den meget lille gruppe af udlejere, der foretager spekulativ udlejning af dårlige boliger især i landdistrikterne, og forslaget forventes derfor ikke at ville medføre øgede udgifter for kommunerne eller staten.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen