Berlingske Business

Historisk københavner-ejendom skal være hotel

billleddee
Nordea er ved at flytte ud af »Ørkenfortet« på Christianshavn, og nu vil ejeren, ATP Ejendomme, istandsatte ejendommen til sit nye formål. Det kan vare op til tre år, før en hoteloperatør kan flytte ind.

Nordea er ved at flytte ud af »Ørkenfortet« på Christianshavn, og nu vil ejeren, ATP Ejendomme, istandsatte ejendommen til sit nye formål. Det kan vare op til tre år, før en hoteloperatør kan flytte ind.

»Ørkenfortet«– den store kontorejendom, der ligger til højre, når man er kørt over Knippelsbro til Christianshavn – har i sin cirka 50-årige levetid været rammen om mange markante og historiske beslutninger i toppen af dansk erhvervsliv.

Men snart får ejendommen en helt anden anvendelse: Den skal være hotel. Ejeren, ATP Ejendomme, er i dialog med kommunen om ombygning, skriver Byen Ejendomme, og selskabets adm. direktør Michael Nielsen bekræfter oplysningen over for Berlingske Business Ejendomme.

»Vi har endnu ikke lagt os fast på operatør og brand. Vi er i en forholdsvis tidlig fase, men som skitsen ser ud lige nu, vil der kunne være omkring 400 værelser,« siger han.

Ørkenfortet kom til verden som hovedsæde for B&W, der på den tid stadig var Danmarks største arbejdsplads. Ejendommen var også banebrydende moderne, men som det gik ned ad bakke for skibsværftet, blev den i offentligheden nok mere kendt som symbol for de dispositioner, der blev foretaget af den kontroversielle hovedaktionær Jan Bonde Nielsen.

Hotel Marina

Senere blev Unibank, med endnu senere navneforandring til Nordea, lejer i Ørkenfortet. Det var blandt andet her, man i en sen nattetime i 1991 blev enige om at trække stikket for Nordisk Fjer, hvormed danmarkshistoriens største erhvervsskandale blev kendt og erkendt i offentligheden.

Nordea havde også sit trading floor, der var centrum for tusindvis af daglige værdipapirhandler, i Ørkenfortet.

Det er dog ikke på grund af al denne historie, at ejendommen er omfattet af bestemmelser om bevaringsværdighed. Disse gælder facaderne, der anses at have arkitektonisk værdi. Dog ikke mere, end at ATP Ejendomme gerne må reparere på dem.

Og præcis dette kommer til at ske.

»Bygningen skal have en større opgradering. Den skal tætnes, bygges om og bringes helt op til moderne standarder. Ellers kan ikke drive et fornuftigt hotel i den,« siger Michael Nielsen.

Nordea-medarbejdere har tidligere oplyst til Berlingske, at ejendommen er berygtet for, at både kulde og varme trækker ind i ejendommen i rigelige mængder. De sidste Nordea-medarbejdere flytter ud i februar, og ATP Ejendomme forventer, at en hoteloperatør kan flytte ind i løbet to-tre år.

1

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen