Berlingske Business

Her boomer de asiatiske luksuslejligheder

pix-bangkokhøjhus
Luksusbyggerier som 185 Rajadamri sætter for tiden rekord på Bangkoks boligmarked. På det mindre foto et kig ind i en af lejlighederne, der sælges for op til 90.000 kr. pr. kvm.

Luksuslejligheder bliver igen solgt til rekordpriser, efter at sidste års politiske uroligheder og militærkup i Thailand ramte boligmarkedet hårdt. Billigere boliger til landets nye middelklasse er til gengæld hærget af spekulanter og meget står tomt.

Placeringen er en af Bangkoks bedste med kæmpe shoppingcentre, golfbane og finansdistriktet som naboer. Lejlighederne er elegant minimalistiske og blander buddhistisk kunst med walk-in-closets. Og udsigten fra altanen over søerne i den idylliske Lumpini Park dybt under os og over metropolens tårne er imponerende, selv på en dag som denne, hvor forureningens lysegrå farve bliver næsten fysisk mellem højhusene.

1

»Boligejerne her er folk med stor betydning og lav profil,« siger Eric A. DiAdamo, mens han viser rundt i 185 Rajadamri, et højhus med luksuslejligheder på den eksklusive Rajadamri Road. Han er senior manager i Raimon Land, bygherren bag bygningen, der stod færdig sidste år. De mest eksklusive lejligheder i bygningen er siden solgt for over 450.000 baht (90.000 kr.) pr. kvm. – ifølge Raimon Land de højeste kendte priser nogensinde for privatboliger i Thailand.

Luksusbyggerier som 185 Rajadamri sætter for tiden rekord på Bangkoks boligmarked. Salgspriser er ikke offentligt tilgængelige i Thailand, men ejendomsrådgivningsfirmaet CBRE har kendskab til en række handler over 300.000 baht (60.000 kr.) pr. kvadratmeter.

»Vi ser rekordpriser, der får øjnene til at løbe i vand,« siger James Pitchon, der er executive director i CBRE Thailand. Prisstigningerne på luksuslejligheder kommer efter, at boligmarkedet blev ramt under blodige protester i Bangkok sidste år. Men efter at militæret tog magten ved et kup i maj, er Sydøstasiens næststørste økonomi igen forsigtigt ved at sætte sig i bevægelse. Også retailmarkedet blev ramt af demonstrationer, skyderier og bomber foran nogle af Bangkoks populære shoppingcentre og med købestærke turister, der valgte Thailand fra. Kontormarkedet er til gengæld i fremgang, fortæller James Pitchon.

»Markedet er meget sundt og der bliver samtidig bygget meget lidt. Vi har det laveste antal ledige kontorer i 20 år og de højeste priser i 20 år. Men priserne er stadig nogle af de laveste i Asien,« siger han.

pix-nyc1

boliga dyreste lejlighed

Luksuslejlighederne er kun det ene af to markeder, der dominerer byen. Det andet er billige lejligheder, typisk etværelses, omkring Bangkoks skytrain-toglinjer, der løber gennem centrum og ud i forstæderne på skinner hævet over vejbanen.

»Vi har en ung generation, der løber væk fra mor. Jeg kalder dem skytrain-generationen. De kommer ofte fra provinsen og vil have bedre adgang til arbejde, og deres forældre har endelig givet dem tilladelse til at forlade hjemmet, før de bliver gift. Det skete ikke tidligere. Det er en ny trend de sidste ti år, og det driver efterspørgslen,« siger James Pitchon.

Mens der i dag findes to skytrain-linjer og en metro, der gør det muligt at komme gennem Bangkoks ellers permanent tilstoppede trafik, er en række nye skytrain-linjer på vej.

»Det er en kæmpe katalysator, der åbner nye områder af byen, hvor jord stadig er billig. Men thailandske købere er forsigtige. Når regeringen i Singapore siger, de vil bygge noget, tror man på det, men i Thailand vil folk se det med egne øjne først,« siger James Pitchon.

vv

Om dagen står de nybyggede bolighøjhuse overalt i byen som moderne vartegn over middelklassens nye muligheder i Asien. Men når tropemørket sænker sig over metropolen er mange af vinduerne mørke. Spekulanter opkøber deres del, mens andre lejligheder købes af forretningsfolk, der vil leje ud, men ikke finder nogen til at bo i lejlighederne.

»Hvis der er en boble, er det på udbudssiden og ikke prisen, for vi har ikke set store prisstigninger,« siger James Pitchon. I ejendomsselskabet Engel & Völkers Thailand er man enig.

»Der er en boble på den måde, at markedet er blevet sværere, men der bliver stadig handlet på markedet, så det er ikke et fuldstændigt kollaps. Men det er blevet sværere at videresælge,« siger executive director Claude Wagner. Han advarer også mod at forvente, at priserne i luksussegmentet vil fortsætte med at stige for evigt.

»Bygherrer prøver altid at forbedre pris-rekorder, men det bliver sværere og sværere at opnå. Jeg tror, vi kommer til at se en konsolidering,« siger Claude Wagner.

Fra udsigten over byens højhuse i 185 Rajadamri-bygningen har Eric A. DiAdamo dog stadig håb om rekorder.

»Jeg tror, Bangkok vil blive ved med at udvikle sig. Det er et meget dynamisk marked, og der er stadig masser af plads til vækst.«

Villahandel

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen