Berlingske Business

Hemmeligt kontorkompleks midt i København solgt til pensionskasse

Skt Petri.
Et kig ind i Sankt Petri Passage, der før var et lukket TDC-område, men nu huser adskillige virksomheder og et kursussted.

Det gamle KTAS-kompleks i Nørregade i det centrale København var hermetisk lukket, men er siden blevet renoveret, udlejet til kontorer og åbnet for offentligheden - og nu er det købt af pensionskasse for over en milliard.

Industriens Pension har købt komplekset Sankt Petri Passage med 14 kontorbygninger på samlet 45.000 kvadratmeter ved Nørregade i det centrale København. Prisen er hemmelig, men ligger formentlig lidt over en milliard kroner.

Sælger er amerikanske Carlyle, der med den danske projektmager Revco som praktisk gris har forvandlet det tidligere lukkede KTAS-/TDC-kompleks til et moderne kontormiljø – med en offentlig passage gennem området.

TDC flyttede for nogle år siden til Teglholmen i Sydhavnen, og så overtog Carlyle bygningerne, hvoraf de ældste er fra 1833. Den nærliggende kirke, der har navngivet komplekset, kan dog føre rødderne meget længere tilbage: Her stammer de ældste dele fra midten af 1400-tallet, og den første (og nedbrændte) udgave af kirke er fra 1200-tallet.

Læs Berlingske Business-portræt af Revco

»Det er sjældent, at det er muligt at købe klassiske byejendomme så centralt og velbeliggende, samtidig med at de er nyistandsat i så høj kvalitet. Det er en særdeles attraktiv investering med en unik kombination af størrelse og spredning på gode lejere,« siger ejendomsinvesteringschef Peter Frische fra Industriens Pension.

Listen med lejere omfatter blandt andre advokatfirmaet Bruun & Hjejle, voksenuddannelsescentret KVUC, Google Danmark, energidrikfirmaet Red Bull, lovforlaget Karnov, reklamebureauet Mensch og så den gamle beboer, TDC.

Industriens Pension overtager hele komplekset på nær et par bygninger med boliger, og de mange overtagne kvadratmeter er stort set fuldt udlejede. Der er kun 1.300 ledige kontorkvadratmeter og omkring 500 kvadratmeter til butik eller café i Nørregade - her afventer den nye ejer dog, at et langvarigt forsyningsarbejde bliver afsluttet, før jagten på lejere for alvor bliver sat ind.

Masser af penge

Med investeringen fordobler Industriens Pension i runde tal sin portefølje af danske mursten til knap 2,3 milliarder kroner. Målet er fortsat at nå fem milliarder inden for nogle år, fordi den relativt unge penionskasse i mange år frem får væsentligt flere penge ind, end den udbetaler til pensionister.

Selskabet valgte for to år siden at supplere investeringer i udenlandske ejendomsfonde med opkøb af danske bygninger. men det er kun blevet til en håndfuld handler, fordi mange har kig på danske ejendomme, både hjemlige pensionskasser og udenlandske investorer. Danmark er blevet en »sikker havn,« og så er afkastet fra ejendomme blevet mere attraktivt, fordi obligationer nærmest ingen rente giver.

IndustriensPension_Business

Andre større investeringer hos Industriens Pension er en tredjedel af de kommende kontortårne på Scala-grunden over for Tivoli og en halvpart af en stor portefølje af TDC-bygninger.

hus

tdc bygning

I Sankt Petri-handlen har Industriens Pension fået råd fra blandt andre Red Property Advisers og har valgt at lade ejendomsadministratoren Deas forvalte og administrere komplekset.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen