Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Han bygger for halvanden milliard i Sydhavnen

hans-bo
Hans-Bo Hylding er direktør og medejer af ejendomsprojektmageren FB Gruppen, som har bygget boliger for efterhånden mange hundrede millioner kroner. Foto:

Finanskrisen og pengemangel gjorde FB Gruppen til en af hovedstadens store ejendomsudviklere. Firmaet har skarpt fokus på boliger, effektiv styring af projekterne og godt købmandskab.

»Det var faktisk lidt af nød, at vi voksede. Vi havde svært ved at få finansieret vores mindre boligprojekter hos bankerne, og så kom vi i kontakt med pensionskasserne.«

Sådan fortæller administrerende direktør og medejer Hans-Bo Hyldig om væksten i FB Gruppen, som siden starten i 2003 og fem år frem holdt sig til mindre boligprojekter, typisk med lidt rækkehuse eller 10-20 lejligheder.

Paradoksalt nok udløste den svære adgang til bankpenge til de mindre projekter kontakt til pensionsbranchen, der har penge nok og selv skal have bygget – i stor målestok. Siden er FB Gruppen helt uden medieramasjang blevet en af hovedstadens større ejendomsudviklere, som med en stribe boligprojekter til både tre- og firecifrede millionbeløb har udfyldt en del af tomrummet efter kollapsede projektselskaber som Sjælsø Gruppen.

22BUSPix-bagside-Nils-Ole.jpg

For få uger siden overdrog FB Gruppen således Bryggeblomsten, et boligtårn med 58 lejligheder, til den faste samarbejdspartner PKA Pension – og berettede i disse spalter om byggeplaner for 400 millioner kroner i Ny Valby, den kommende bydel på det nuværende Grønttorv.

20busGrønttorvet_solgte gru.jpg

Billedgalleri: Få et kig ind i fremtidens Grønttorv

Og på Teglholmen, et af kvartererne i Sydhavnen, er håndværkere i fuld gang med den første af fire byggeetaper med en samlet projektsum på 1,3-1,4 milliarder kroner med lejligheder, ejerlejligheder og ungdomsboliger, også her med PKA som makker på dele af projektet.

Hans-Bo Hyldig etablerede FB Gruppen sammen med Stig Nørnberg, der er teknisk direktør, og Hyldig, der er revisor- og bankuddannet, giver lidt af opskriften på det vellykkede skifte fra lille til stor udvikler under nogle barske finanskriseår:

»Vi har udelukkende holdt os til boliger, og vi vil være bedst, billigst og hurtigst. Det kræver styring, styring, styring. Vi arbejder tæt sammen med et fast hold af ingeniører og andre rådgivere, som bliver medejere af de enkelte projekter, og vi får arkitekten til at rykke ind og sidde som en del af holdet,« siger FB-direktøren.

Læs Berlingske Business-portræt af Hans-Bo Hyldig

Et andet mantra er købmandskab. FB Gruppen bryder sig ikke om store åbne budrunder, som for eksempel da By & Havn i foråret inviterede bredt til at lægge billet ind på boligjord i Ørestad Syd.

»Med budrunder kan priserne let blive presset op; vi vil helst drøfte tingene over bordet. Forretningen gør vi i indkøbet, altså når vi køber jorden og indgår aftale med håndværkerne. Salgsprisen er i høj grad styret af markedet,« ræsonnerer Hans-Bo Hyldig.

Han tilføjer, at FB Gruppen undgik de værste skrammer under krisen, fordi den havde været tilbageholdende med at købe jord i boomårene 2006-2007 – priserne var efter selskabets mening kommet for højt op. Snart tog priserne da også et styrtdyk, og mange udviklere lå inde med dyr jord, som udløste renter og ejendomsskat, men ikke rigtig kunne bebygges: Enten ville bankerne ikke finansiere det, eller også var der ringe udsigter til at kunne sælge eller bare udleje de færdige boliger.

Det sidste par år er boliger i hovedstaden gået som varmt brød, men alligevel bestræber FB Gruppen sig på at være forsigtig:

Amagers Manhatten. Nybyggede "højhuse" på Amager Strandvej

»Vi har stor risikoaversion og lægger vægt på at bygge boliger, som de fleste har råd til at bo i. Den slags boliger er lettere at komme af med, og derfor bygger vi eksempelvis på Grønttorvet, hvor priserne er væsentligt lavere end andre steder i hovedstaden,« siger Hans-Bo Hyldig.

Forsigtig-per-filosofien går igen i Køge, hvor Hyldig er ved at finpudse kontrakten om et jordkøb til 8.000 kvadratmeter rækkehuse.

»Der sker meget i Køge, som blandt andet får et stort campusområde og supersygehus. Men vi tror, at overlægen bliver boende i København og kører til og fra arbejde, så vi bygger i højere grad til portøren og sygeplejersken, der gerne vil bo tæt på jobbet.«

Køge

FB Gruppen bygger i princippet over stort set hele hovedstadsområdet »til Køge, Roskilde og Hillerød«, som Hans-Bo Hyldig formulerer det, dog med enkelte afstikkere længere væk som et aktuelt rækkehusprojekt ved Holbæk.

Kapaciteten for FB Gruppen anslår han til omkring 250 boliger om året i en kombination af lejligheder og rækkehuse. De bliver bygget til pensionskasser og andre investorer, men FB Gruppen holder fortsat fast også i den oprindelige kerneforretning med at bygge for egen regning og sælge boligerne til private.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen