Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Grønttorvet flytter til februar

grønttorvet
Overskrift
Sådan kommer det nye Grønttorv i Høje-Taastrup til at se ud.
04busside6grntorvet5.jpg
Overskrift
Når Grønttorvet rykker til nybyggede haller i Høje-Taastrup, forvandles det store areal til Ny Valby-kvarteret. Byplanen fra tegnestuen Polyform holder fast i historien ved at bevare stålbjælker fra den snart nedrevne torvehal i en kommende bypark. Ny Valby får 2.500 boliger fordelt på by-/rækkehuse samt ungdomsboliger og mindre familieboliger, nogle af dem i fem højhuse. Visualisering fra Polyform.

Gartnere og blomstergrossister rykker til Høje-Taastrup et par måneder forsinket, men 90 procent er udlejet trods en større udvidelse.

22. februar er officiel åbningsdag for Copenhagen Markets, det nye navn for Grønttorvet, som efter 57 år i Valby flytter en snes kilometer vestpå til Høje-Taastrup Transport Center. Flytningen skulle ellers have foregået i år inden juletravlheden, men teknik har udløst en forsinkelse.

»Vi fik mulighed for at indlægge fjernkøling, som er meget billigere end traditionel køling, men det lokale forsyningsselskab skulle bruge tid til at koble os på,« siger direktør Brian Abildgaard.

04busfacade syd_LRS_2015-06.jpg

De første planer omfattede 55.000 kvadratmeter byggeri til cirka 450 millioner kroner, men stor interesse betød, at en planlagt etape 2 på yderligere 12.000 kvadratmeter og en pris på 100 millioner også blev sat i gang.

For et lille år siden var 99 procent af etape 1 udlejet, og udlejningen var samlet på cirka 82 procent for begge etaper. Den andel er siden vokset til omkring 90.

Der er byggemulighed for en etape 3 med yderligere 30.000 kvadratmeter på grunden, som er på hele 220.000 kvadratmeter. Det svarer til godt 30 fodboldbaner.

03BUSTil-BM-Business.jpg

Ejet af pensionskasser

Formålet med flytningen fra Valby er dobbelt: Dels vil gartnere og andre andelshavere i Grønttorvet indkassere den værdiforøgelse, som er skabt i takt med, at byen er vokset omkring de nuværende arealer, der kan byudvikles. Dels bliver den nye markedsplads optimalt og moderne indrettet og ligger tæt på motorvejsnettet, og det kan medvirke til at skabe en større handelsplads end i Valby.

De handlende bliver lejere og behøver ikke længere at binde kapital som andelshavere. Copenhagen Markets er solgt til en ejendomsfond, som er administreret af den tværnordiske ejendomsinvestor Nordic Real Estate Partners (NREP) og har flere pensionsselskaber som investorer.

Et tidligere forsøg på udflytning og byudvikling i Valby var nået langt, men strandede under finanskrisen.

Grøntorvet4

NREP håber, at handlen med frugt og grønt kan udvides med catering, altså mad og tilbehør til kantiner og restauranter, og senere også med madvarer som kød og fisk.

Blandt de kommende lejere – med 3.000 kvadratmeter, svarende til et Føtex-supermarked – er Living Mart Cph, som skal sælge kurve, duge, krukker og andet tilbehør til blomsterhandlere, både fra butikken og via nettet. Forretningen blev søsat af Grønttorvet, men blev i februar i år solgt til forretnings- og detailhandelsmanden Brian Mollerup, som nok er mest kendt for tiden som manden bag håndboldholdet Slagelse Dream Team.

Her er Grønttorvets totalforvandling:

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen