Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Grønt lys for Irmaby til tre milliarder

fa
Tirsdag aften vedtog byrådet i Rødovre lokalplanen for Irmabyen, og efter sommerferien går de første byggerier i gang med indflytning i det tidlige 2016. ARKIVFOTO Foto:

Tirsdag aften vedtog byrådet i Rødovre lokalplanen for Irmabyen, og efter sommerferien går de første byggerier i gang med indflytning i det tidlige 2016.

Planerne om at forvandle det forladte Irmatårn og de omkringliggende bygninger i Rødovre til Irmabyen med en projektsum på op imod tre milliarder kroner er nu så langt fremskredne, at udviklingsselskabet bag tør varsle det første spadestik.

»Vi går i gang med nedrive og bygge til august, når høringen af lokalplanen og klagefristen er overstået. De første indbyggere kan flytte ind i begyndelsen af 2016. Vi bygger selv på nogle felter, og vi er i forhandlinger med investorer om syv byggefelter,« siger udviklingsdirektør Anette Krarup fra ELF Development til Berlingske Business.

pix-irma1

I første omgang går ELF til sommer i gang på med at opføre cirka 250 boliger: Selskabet bygger 36 rækkehuse - 20 i ét plan og 16 i to - 120 lejligheder til udlejning og fire punkthuse med omkring 90 lejligheder, der skal sælges som andelsboliger og ejerlejligheder.

Tirsdag aften nikkede en enstemmig Rødovre Kommunalbestyrelse til lokalplanen, der åbner for  at nedrive stribevis af kontorer, lagerbygninger og fabrikshaller til fordel for byggeri af cirka 1.000 boliger - som ventes at give 3.000-4.000 beboere eller et løft på næsten ti procent i forstadskommunens indbyggertal.

Irmaby-2

Lokalplanen skal nu i høring med blandt andet et borgermøde og skal derefter behandles endnu en gang af politikerne inklusive eventuelle indsigelser og forslag om ændringer. Både ELF Development og borgmester forventer dog, at den endelige lokalplan er på plads inden sommerferien.

»Vi er meget langt fremme og har holdt to temamøder i den nye kommunalbestyrelse (efter valget i november 2013, red.). Jeg har respekt for borgerne og høringsforløbet, men håber, vi har gjort det så godt, at den endelige lokalplan kan vedtages til juni. Jeg er glad for, at ELF lægger op til diversitet i bebyggelsen. Vi har i forvejen mange almene boliger og har derfor brug for flere ejerlejligheder og mere privat udlejning,« siger Erik Nielsen (S).

Læs Berlingske-portræt af Rødovre-borgmester Erik Nielsen (fra september 2014)

Stort fabriksområde

Den kommende Irmaby ligger i det sydvestlige hjørne af Rødovre, i udkanten af industriområdet omkring Valhøjs Allé og blot otte kilometer fra Rådhuspladsen i København.

Arealet er på knap 136.200 kvadratmeter - det svarer til knap 19 fodboldbaner - og huser stadig det gamle, og snart fredede, kaffetårn. Ved foden af tårnet ligger en stribe bygninger, som på toppen var arbejdsplads for 700 mennesker. I dag er funktionerne flyttet, mange til Albertslund, hvor Irma-ejeren Coop har hovedsæde.

Coop har solgt bygninger og jord til ELF, som i samarbejde med Gröning Arkitekter har opdelt arealet i 24 delområder, der skal have både række- eller byhuse og lejligheder til enlige og familier. Kvarteret får et samlet byggeri på 115.800 kvadratmeter svarende til 85 i byggeprocent. Efter planerne kommer der også  børnehave samt cafeer og butikker - måske en Irma-forretning?

pix-irma1

ELF forventer en bygge- og udviklingsperiode på fem-syv år og vil selv bygge i knap halvdelen af felterne. Resten skal løftes af andre investorer, for eksempel nogle af de boliglystne pensionsselskaber.

Rødovre Kommune overtog Irmatårnet af Coop for det symbolske beløb 100 kroner og sælger som led i udviklingsplanerne tårnet videre til ELF for et millionbeløb. Til gengæld skal de penge bruges til at anlægge blandt andet veje, lyskryds og busstoppesteder.

Irmaby-2

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen