Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Fredning af ejendomme betyder ikke fastlåsning

11BUEFOTO-094046.jpg
Merete Lind Mikkelsen enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen. Foto:

Merete Lind Mikkelsen er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, som netop har igangsat processen med at få fredet dele af den gamle industrihavn i Svendborg – under protest fra en af ejerne.

I Danmark er der mange eksempler på, at fredede ejendomme anvendes på måder, der både er nutidige, attraktive og rentable. Det gælder f.eks. for pakhuse med særlig historisk værdi, der typisk vil kunne bygges om til at rumme store boliger, kontorer eller restaurationer.

Imidlertid er det ikke altid sådan, at ejendomsinvestorernes interesser umiddelbart passer sammen med Slots- og Kulturstyrelsens planer for bevaringen af dansk kulturarv. Milliardæren Erik Skjærbæk, som er bosat i Svendborg, er ifølge Børsen ærgerlig over, at den del af Svendborg Havn, han for nylig har købt, nu er indstillet til fredning.

Fredning af en ejendom stiller nemlig visse krav til ejeren om, hvordan ejendommen kan ombygges og benyttes. I det pågældende tilfælde er ejendommene dog ikke fredet endnu, idet fredningen er i høring indtil januar 2018.

I mellemtiden er deres anvendelsesmuligheder ved at blive vurderet af en forretningsudvikler og en arkitekt. Dette arbejde er iværksat af Slots- og Kulturstyrelsen og afsluttes, inden høringsperioden udløber. Bliver en fredning vedtaget, forudser Erik Skjærbæk ifølge Børsen, at økonomien i det ejendomsprojekt, han havde planlagt, ikke længere vil kunne hænge sammen.

539844298.jpg

Merete Lind Mikkelsen, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, understreger imidlertid, at fredning af en ejendom langtfra er ensbetydende med, at den så skal ligge uberørt hen til evig tid:

»En fredning er ikke en fastlåsning. Man sikrer sig blot, at udviklingen af bygningen hænger sammen med dens historiske værdier. Hvis man ser for sig, at en fredning betyder, at man efterfølgende ikke må bruge ejendommen eller foretage ændringer på den, så kan jeg godt forstå, at man selvfølgelig frygter konsekvenserne af, at en ejendom, man har købt, skal fredes,« siger Merete Lind Mikkelsen.

»Pakhuse, som dem på Svendborg Havn, har luger, der blev brugt til at regulere luftgennemstrømningen, så det korn, man før i tiden opbevarede der, kunne holdes tørt. Da lugerne har en særlig historisk værdi, fordi de fortæller noget om, hvilke metoder man brugte tidligt i industrialiseringen, er det normalt elementer, man vil bevare under en fredning.

En almindelig løsning er f.eks., at man lader lugerne være og så laver vinduer inde bag dem. Dermed kan pakhuse sagtens fungere i en moderne sammenhæng og bruges til formål såsom boliger, kontorer eller andre erhvervsformål. Det er der eksempler på, at man har gjort over hele landet,« uddyber hun.

Nytænkning med respekt

Når ejendomme fredes, er det ikke ensbetydende med, at de skal føres tilbage til den gamle funktion. Man skal blot kunne aflæse den oprindelige idé i en ny funktion. Merete Lind Mikkelsen understreger, at det også er et vilkår, ejerne kan have gavn af:

»En fredning kan sikre, at særlige træk bevares og danner grundlag for fremtidige idéer. Det kan også blive til glæde for ejerne, da man mange steder kan få en unik løsning, der ikke findes andre steder i landet. Det handler i bund og grund om at gøre sig umage med de ændringer, der skal ske på det fredede sted,« siger hun.

27BUEBE-NYHED-093501.jpg

Og skønt fredning af bygninger ofte fremstilles som noget negativt for ejere og investorer, hvor fokus er på de begrænsninger, det medfører, skal man ikke tage fejl af, at folk i sidste ende ofte gerne ser, at deres ejendomme bliver ved med at have status som fredede, når de først én gang har opnået den, fortæller Merete Lind Mikkelsen:

»Vi har netop afsluttet en fredningsgennemgang, hvor vi beskriver de fredede bygninger i Danmark, så alle kan forstå, hvad der er særligt ved dem. Nu ser vi på, om nogle af dem har tabt fredningsværdi i en grad, så vi bliver nødt til at ophæve fredningen. Der vil dog maksimalt blive tale om, at omkring fire pct. af fredningerne bliver ophævet. Men ejerne er ofte kede af, hvis fredningen af deres bygning ikke kan opretholdes. Det er jo Danmarks vigtigste bygninger, der bliver fredede, og det er mange ejere stolte af.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen