Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Fra ejer til lejer i nybyggeri

Topbillede
Stamholmen 175 på Avedøre Holme. Foto: Newsec

Foodservice Danmark, der ejes af Dagrofa, valgte forrige år at gå fra at være ejer af deres domicil på Avedøre Holme til at leje sig ind i et bestilt nybyggeri. Det var en optimal måde for Foodservice Danmark at få løst et nyopstået pladsproblem på samtidig med, at virksomheden fik frigivet kapital og nye skræddersyede forhold. Newsec, der bistår Foodservice Danmark med at udleje og sælge domicilet på Avedøre Holme, ser deres case som et klassisk eksempel på tendensen omkring ny-byggeri inden for industri- og logistikvirksomheder. Der er dog flere faktorer, som har en hæmmen-de effekt på tendensen og gør, at den ikke er udbredt i stor skala

Newsec fik af Foodservice Danmark (Dagrofa) til opdrag at sælge Stamholmen 175 på Avedøre Holme i forbindelse med, at Foodservice Danmark havde besluttet at sammenlægge divisioner og dermed havde behov for mere plads. I foråret 2017 blev det besluttet at igangsætte udlejning af ejendommen sideløbende med salg, og lige efter sommerferien blev der lukket en lejeaftale med Soft Ambrosia som ankerlejer på ca. 7.500 kvadratmeter. Der henstår nu ca. 2.400 kvadratmeter ledigt i form af to køle-/frosthaller, hvor udlejning pågår – samtidig med at ejendommen skal sælges som investeringsejendom.

Topbillede

Soft Ambrosia, der sælger drikkevarer til bl.a. restauranter i København, får drikkevarer leveret fra forskellige bryggerier/producenter således, at en restaurant kun behøver én leverandør frem for flere. Soft Ambrosia oplever stor vækst og ønsker at samle alle sine aktiviteter ét sted. Soft Ambrosia bor i dag på Avedøre Holme, og det har været af stor værdi for dem at kunne fastholde deres placering her, dels af hensyn til sine kunder, men også i forhold til medarbejderne.

Stamholmen 175 blev opført af Foodservice Danmark/Dagrofa i 1968 og udbygget med køl og frost af to omgange i løbet af 1990’erne. Ejendommen er rigtig godt placeret i forhold til motorvejsnettet og adgang til Hovedstadsområdet, lufthavnen og Sverige, og samtidig er den godt forsynet med ramper samt køle- og frostfaciliteter.

Topbillede

Baggrunden for Foodservice Danmarks flytning fra Avedøre Holme skyldes et ønske om at sammenlægge divisioner. Efter en længere proces, hvor det ikke var muligt at finde en løsning i eksisterende byggeri, blev det besluttet at indgå en aftale med NREP om opførelse af et nyt domicil på næsten 30.000 kvadratmeter i Ishøj. Domicilet er beliggende i erhvervskvarteret Winthersminde på en 74.000 kvadratmeter stor grund lige ved motorvejen. Køge var også under overvejelse, men valget faldt på Ishøj, da det var den tættest mulige placering i forhold til København og samtidig en placering lige ved motorvejsnettet samt midt imellem Ishøj og Høje Taastrup station. Beslutningen om at sælge det eksisterende og leje sig ind i et nybyggeri er også et led i Foodservice Danmarks nye strategi om at leje i stedet for at eje, hvilket har frigivet kapital til ekspansion. Med det nye domicil har Foodservice Danmark opnået en stor optimering i processerne ved større og bedre faciliteter både på lager-/logistikdelen samt i administrationen – og et stort add-on er glæden ved at flytte i noget nyt, der er skræddersyet til virksomhedens behov og ønsker.

Casen med Foodservice Danmark/Dagrofa er et godt eksempel på den tendens, som er nu og har været de seneste par år, hvor tomgangen inden for industri- og logistikbranchen er faldet til et historisk lavt niveau på 2,3% og dermed er med til at presse virksomhederne til at bygge nyt. Dog er det ikke en tendens, som har en stor volumen, og hos Newsec ser vi især to udfordringer, der spænder ben for at flere industri- og logistikvirksomheder vil kaste sig ud i nybyggeri. ”Den ene er, at investorer og långivere kræver, at virksomhederne binder sig 10-15 år til det nye domicil – og det er for de fleste virksomheder for lang en bindingsperiode til, at de tør springe ud i det, fordi det er blevet sværere at spå om selv den nærmeste fremtid”, udtaler associeret partner Regitze Lund og fortsætter: ”Derudover er det min oplevelse, at mange virksomheder tænker, at nybyggeri tager for lang tid – men reelt tager det kun ca. 12 måneder fra kontraktindgåelse, og det passer med, at de fleste virksomheder har 6-12 måneders opsigelse på deres eksisterende kontrakt. Den anden udfordring går på manglende velbeliggende erhvervsgrunde, især i Københavnsområdet, hvor der kan opføres nye industriejendomme”.

Topbillede

Den sidste udfordring er måske på vej til at blive løst, idet Hvidovre Kommune er i fuld gang med at undersøge mulighederne for at udvide Avedøre Holme med op mod 3.200.000 kvadratmeter. Københavns Kommune har tilbudt at deponere op mod 25 millioner m3 jord (fra blandt andet metrobyggeriet i København), som vil kunne bruges til en udvidelse af Avedøre Holme.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen