Berlingske Business

Forsigtig optimisme i ejendomsbranchen

Flere af de store aktører i ejendomsbranchen melder om gode resultater i 2003. De regner med, at udviklingen fortsætter

i 2004. Det sker på trods af, at ejendomsmarkedet på en række områder viser svaghedstegn - ikke mindst i form

af rekordhøje ledighedsprocenter.







Ledige kontorer præger især de større byer, og der er ikke

grund til at tro, at den forsvinder lige med det samme. Specielt de dårligste ejendomme er vanskelige at leje ud, og tomgangen

hænger nært sammen med nybyggeriet af nye kontordomiciler - bl.a. på den københavnske Havnefront.

Boom

i investeringer

Til gengæld er der også positive takter i sektoren. Der er stor efterspørgsel på investeringsejendomme

- både fra ind- og udenlandske investorer. Efterspørgselen er så stor, at det ind imellem kniber med at finde de

attraktive ejendomme.



- Efterspørgselen kommer fra alle typer af investorer - lige fra de institutionelle til private

der går sammen i køb af en ejendom og selv administrerer den, siger direktør Mikael Glud fra CB Richard Ellis Cederholm

A/S. Virksomheden er associeret medlem af CB Richard Ellis, der er verdens største erhvervsmæglervirksomhed efter opkøbet

af Insignia i 2003.



Mikael Glud mener, at den øgede interesse for investeringsejendomme hænger sammen med en øget

professionalisme i sektoren i gennem de seneste år. En højere grad af gennemsigtighed via benchmarks og kravene om at

alle oplysninger skal på bordet ved en ejendomshandel medvirker til at afkast og værdistigninger i dag kan sammenlignes

med udbytte af aktier og obligationer. Direktør Jørgen Jørgensen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech i København

tror på et opsving i slutningen af 2004, men det er ikke sikkert, at de positive konjunkturer vil påvirke ejendomsbranchen

før 2005. Normalt slår et økonomisk opsving først igennem med en vis forsinkelse i ejendomsbranchen.



-

Normalt er der sammenhæng mellem kontorledighed og arbejdsløshed. Kommer der flere i arbejde i løbet af 2004 vil

de første nyansatte blive absorberet i de eksisterende lokaler, og der bliver ikke behov for udvidelser i første omgang,

vurderer Jørgen Jørgensen.



EDC Poul Erik Bech med omkring 250 ansatte har haft et godt 2003, og ifølge Jørgen

Jørgensen falder der flere og flere opgaver af til kæderne. Det sker på bekostning af de selvstændige mæglere.

Desuden får mæglere flere og flere serviceopgaver bl.a. i form af skødeskrivning, rådgivning og arbejde med

sale and lease back-arrangementer. Kæden har hovedvægten på salg af boliger, men omkring 50 ansatte beskæftiger

sig med formidling af erhvervslokaler.

Huse stiger i pris

Home-kæden, der også primært beskæftiger

sig med boligformidling, forventer at huspriserne stiger moderat i 2004. Stigningen ventes at blive på tre til fire pct.



Stigninger

på sommerhuse forventes at ligge noget højere. Bl.a. terrorfrygt betyder, at flere vælger at holde ferie i Danmark,

og derfor vil udlejningsniveuaet af sommerhuse formentlig stige, vurderer Home.



Indtil for nylig er mange huse i randområderne

faldet lidt i pris.



Denne udvikling er nu vendt, fordi de høje priser i byerne i høj grad har medvirket til at

skubbe huskøberne længere ud på landet.



Homes beherskede optimisme hænger nøje sammen med den

ekstremt lave rente, hvor det i år er muligt at låne til 2,6 pct. i rentetilpasningslån. Kæden ser ingen tegn

på, at renten vil bevæge sig opad.



Ifølge informationsmedarbejder Torben Jastram har Home-kæden haft

sit bedste år nogen sinde.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen