Berlingske Business

Få byggeopgaver i vinterperioden

De store bygger igennem om vinteren. De små undgår gerne at bygge om vinteren.

Den tendens underbygges af friske tal fra Dansk Byggeri.

Billedet af en byggebranche, der går i stå i vinterperioden kan direkte aflæses

i tal fra Dansk Byggeris 6 beregner kontorer.

Her har man registreringer af 1600 projekter, hvor der er fastsat dato for licitationen.

Registreringerne viser, at der er en markant nedgang i antallet af licitationer over mindre og mellemstore byggeopgaver opgaver i 4 kvartal. Det giver tomrummet i byggeopgaverne i 1.kvartal, hvilket medfører mange ledige håndværkere i perioden.

Tallene underbygger et større analysearbejde omkring sæsonudjævning, som byggebranchen i øjeblikket er i fuld gang med.

De foreløbige konklusioner i dette analysearbejde peger hen mod en omfordeling af ansvaret for vinterbyggeri. Som aftalesættet i øjeblikket er skruet sammen, deles ansvaret for de såkaldte vinterforanstaltninger stort set ligeligt mellem bygherre og entreprenør.

Erhvervs- og Byggestyrelsen lægger imidlertid op til, at ansvarsfordelingen ændres så entreprenøren får et større ansvar for vinterbyggeri fremtiden. Det får naturligt nok Dansk Byggeri op på mærkerne.

-Der er en risiko for, at virksomhederne kommer til at konkurrere på håbet om en mild vinter. Hvis det så alligevel bliver en hård vinter vil det påføre virksomhederne store tab. Vi vil gerne kigge på ansvarsfordelingen og se om der er mere hensigtsmæssige måder at gøre det på for bygherren, så de får et mindre bøvlet vinterbyggeri. Der er lagt op til dialog,

men vi vil ikke bare tage det fulde ansvar for vinterbyggeriet, siger chefkonsulent Henrik Stig Sørensen, Dansk Byggeri.

Han understreger, at man fra Dansk Byggeris side er glade for at Erhvervs- og Byggestyrelsen nu aktivt ser på problemerne med sæsonudjævning og han forventer, at der kommer nye møder i gang mellem parterne, så der kan findes en løsning der er hensigtsmæssig for begge parter.

- Men der er ikke mange tunge beviser for, at en ændret ansvarsfordeling vil flytte meget vinterbyggeri. Det er det, der gør os betænkelige ved den foreslåede ansvarsfordeling.

FACTS:

Værst hos malerne, murerne og entreprenørerne

*Sæsonvariationen i bygge- og anlægssektoren i Danmark er på ca. 8-10 pct. Den

største sæsonvariation findes i maler-, murer- og entreprenørbrancherne. I maler- og

murerbranchen er sæsonvariationen næsten dobbelt så stor som gennemsnittet for

bygge- og anlægssektoren, og i entreprenørbranchen er sæsonvariationen ca. 50 pct.

større end gennemsnittet.

*Sæsonledigheden indenfor byggeriet skønnes at belaste de offentlige udgifter med ca.

5-600 millioner kr. årligt. Hvis sæsonledigheden kan bringes ned på niveau med lande

som eksempelvis Norge, Belgien og Holland, vil besparelsen på de offentlige udgifter

til sæsonrelaterede dagpenge ligge på omkring 2-300 millioner kr. årligt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen