Berlingske Business

Entreprenørkoncerns konkurs kan få dominoeffekt i byggebranchen

Pihl og søn
Landets tredjestørste entreprenørkoncerns konkurs kan føre til en stribe af nye konkurser og kæmpetab blandt leverandører og underentreprenører, skriver Børsen. Foto:

Pihl & Søns konkurs kan løbe op i tab på 2,5 milliarder kroner og føre til nye tab og konkurser hos leverandører og underentreprenører.

Landets tredjestørste entreprenørkoncerns konkurs kan føre til en stribe af nye konkurser og kæmpetab blandt leverandører og underentreprenører, skriver Børsen.

»For en lang række underleverandører og nogle bygherrer vil der være nogle rystelser, fordi man skal finde ud af tilgodehavender, og hvem der fortsætter med at arbejde,« siger Lars Storr-Hansen, der er administrerende direktør i Dansk Byggeri.

Han bakkes op af en sjællandsk smedjevirksomhed, der gennem mange år har arbejdet for Pihl & Søn.

»Der er virkelig mange, der kommer til at lukke på grund af det her. Det er jeg ikke i tvivl om. Det kommer på et tidspunkt, hvor vi har haft det dårligt alle sammen. Det er lige ved at vende, men der er ingen, der har råd til at miste penge lige nu,« siger Leif Mortensen, der er administrerende direktør og ejer af Rønnede Stålindustri.

Pihl & Søns konkurs skyldes ifølge bestyrelsesformand Birgit Nørgaard manglende økonomisk kontrol i en ekspansionslysten entreprenørvirksomhed.

»Man har gennem en årrække ekspanderet kraftigt, både i udlandet og i Danmark. Der har man påtaget sig risici, som man slet ikke har haft styr på eller overblik over. Det er ikke nok at være en god entreprenør, man skal også have styr på økonomien i projekterne,« siger hun.

Ifølge Børsen kan det samlede tab kan løbe op i 2,5 milliarder kroner.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen