Berlingske Business

Endnu et shoppemekka rammer Storkøbenhavn: Så stort bliver det

vanløse4
»Kronen Vanløse«, som centeret er opkaldt efter den gamle margarinefabrik Kronen på Jyllingevej, bliver på 59.000 kvadratmeter, og bliver en samling af 75 dagligvare-, indretnings- og modebutikker samt restauranter, cafeer og rekreative områder i stueetagen og på første sal, mens der på anden, tredje og fjerde etage bliver moderne beboelse.

Om godt et år får københavnerbydelen Vanløse et helt nyt midtpunkt i form af butiks- og boligkomplekset »Kronen Vanløse«. Allerede på nuværende tidspunkt er 65 pct. af de 75 kommende butikker udlejet.

Rødovre Centrum og Frederiksberg Centret får en ny konkurrent, når de 177.000 københavnere i Vanløse og nærmeste omegn i efteråret 2017 får et helt nyt indkøbsmekka klos op ad Vanløse S-tog- og metro-station.

»Kronen Vanløse«, som centeret er opkaldt efter den gamle margarinefabrik Kronen på Jyllingevej, bliver på 59.000 kvadratmeter, og bliver en samling af 75 dagligvare-, indretnings- og modebutikker samt restauranter, cafeer og rekreative områder i stueetagen og på første sal, mens der på anden, tredje og fjerde etage bliver moderne beboelse.

Artiklen fortsætter under billedet
vanløse 2

Bag projektet står den pan-europæiske ejendomsforvalter, Tristan Capital Partners og Solstra Capital Partners, som er ejere og bygherrer på projektet. De overtog i december 2014 spøgelsesbyggegrunden, hvor byggeriet af butikscenterprojektet Galleria var gået totalt i stå.

Vanløse_projekt

Solstra er blandt andet kendt som nuværende ejer af Bella Center på Amager og tidligere ejer af Magasin du Nord og Illum. Og bag Solstra står ejendomsinvestoren Oscar Crohn.

»Vi skaber med 'Kronen Vanløse' et nyt, moderne centrum i hjertet af Vanløse, som kommer til at blive enten hjem eller arbejdsplads for rigtig mange mennesker i fremtiden. Men måske vigtigst af alt, så håber vi, at det med den centrale placering og det brede udvalg af butikker og restauranter bliver et naturligt samlingspunkt i det daglige for alle byens borgere,« skriver Oscar Crohn i en pressemeddelelse, hvor bygherrerne oplyser, at man allerede på nuværende tidspunkt har udlejet 65 pct. af butikkerne.

Artiklen fortsætter under billedet
vanløse3

Blandt lejerne er Føtex, H&M og boligindretningskæden Sinnerup.

rødovre

23bueIrma nat.jpg

Centerets design og indretning er udført af Leonard Design Architects fra London. Og den 14.000 kvadratmeter store boligdel har Sangberg Architechts æren for.

Bygherrerne regner med at centeret til sin tid vil få 4,3 millioner besøgende om året. I de økonomiske kalkuler indgår det, at Vanløses befolkning vil være vokset med 15-20 pct. i 2020, og at Vanløse-borgerne, vil flytte en stor del af deres indkøb af udvalgsvarer til deres nærområde i modsætning til i dag, hvor det primært er dagligvarer, de handler lokalt.

Artiklen fortsætter under billedet
vanløse1

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen