Berlingske Business

Elendig risikostyring kørte Pihl i sænk

nørreport
Nørreport station, byggeriet går nu i stå. Foto:

Efter flere redningsforsøg og kapitaltilførsler måtte den ellers hæderkronede entreprenørvirksomhed Pihl & Søn mandag smide håndklædet i ringen. Voldsomme tab på udenlandske kontrakter kostede selskabet livet.

Det værst tænkelige scenario for en lang række store byggeprojekter, mere end 2.000 ansatte, hovedbankforbindelsen Danske Bank og talrige underleverandører blev mandag til virkelighed. Den 126-årige entreprenørkæmpe E. Pihl & Søn opgav overlevelseskampen og indgav konkursbegæring.

Årsagen skal findes i en voldsom ekspansion i udlandet, hvor selskabet ganske enkelt har indgået alt for risikofyldte kontrakter til en alt for lav pris. En dødelig cocktail, som i længden er umulig at overleve.

»Ekspansionen skete, uden man havde de nødvendige styringsmæssige systemer. Man har valgt en meget risikovillig tilgang til nye projekter, hvor man ikke var klar over de risici, som kontrakterne og kunderne medførte. Og samtidig har man ikke været god til at tage sig ordentligt betalt for sine ydelser, fordi man har givet nogle voldsomt lave tilbud,« forklarer bestyrelsesformand Birgit Nørgaard.

bestyrelse

Hun blev sat ind af kreditorerne med Danske Bank i spidsen i april sidste år, men måtte mandag opgive redningsaktionen. Det var ganske enkelt for sent.

»Jeg troede, jeg havde set om ikke alt, så ganske meget, men det her, det trodser enhver beskrivelse,« siger Birgit Nørgaard.

Den hårde udmelding kommer, efter at en ny gennemgang af selskabets største projekter i ind- og udland har vist, at sidste års enorme nedskrivninger ikke har været tilstrækkelige.

De medførte ellers et underskud på næsten en halv milliard kroner i 2012, men nye ledere er blevet sat til at gennemgå projekterne igen med den nedslående konklusion, at projekterne ville komme til at medføre yderligere tab på så store beløb, at såvel selskabets egenkapital som likviditet ville blive ædt op.

Kreditorerne sagde stop

Så sent som i april lykkedes det ellers at få en ny aftale på plads med hovedkreditorerne i form af Danske Bank og de tre garantiforsikringsselskaber Tryg Garanti, Euler Hermes og Atradius. Kreditaftalen gav Pihl & Søn et frit likviditetsberedskab i niveauet 75-100 millioner kroner, men det var altså ikke nok.

»Vi har konstateret, at der skulle yderligere kapital og likviditet til, fordi en stor kunde ikke har betalt sine regninger, og efter at vi har foretaget nedskrivninger på en lang række projekter. De tidligere skøn var ikke tilstrækkelige. Vi har haft mange og konstruktive diskussioner om forskellige måder at løse det på, men i sidste ende ville kreditorerne ikke komme med penge til det fortsættende scenario, og så var der ikke andre muligheder end at gå til Skifteretten,« fortæller Birgit Nørgaard.

Havnebroen

Konkursbegæringen medfører, at arbejdet på en lang række byggepladser herhjemme stopper. Kuratorerne vil forsøge at få flest mulige projekter til at fortsætte, men fremtiden er højst usikker for selskabets ansatte. Pihl & Søn havde ifølge 2012-regnskabet 2.370 ansatte fordelt på 15 lande.

Danske Bank står til stort tab

Ud over de mange arbejdspladser kommer konkursen også til at koste dyrt for kreditorerne, da der kun er få omsættelige værdier i selskabet, mens forpligtelserne lyder på samlet 2,1 milliarder kroner.

»Der er ikke særligt store værdier, der kan realiseres. Værdien i en entreprenørvirksomhed ligger i medarbejderne. Det er det værste scenario, man kan forestille sig. Kreditorerne vil sikkert få store tab,« siger Birgit Nørgaard.

Tryg har allerede meldt ud, at det med baggrund i en fornyet vurdering af engagementet med Pihl & Søn har besluttet at foretage en yderligere hensættelse, således at den samlede hensættelse til Pihl & Søn udgør så meget som 0,7 milliarder kroner. Genforsikring betyder dog, at den samlede regnskabsmæssige effekt for Tryg er begrænset til 30 millioner kroner.

SE ALLE BILLEDERNE:

Tietgenkollegiet i Ørestaden.

Danske Bank fremstår umiddelbart som den største enkelttaber. Ifølge bankaftalen fra april skulle yderligere 200 millioner kroner af de kortfristede lån konverteres til ansvarlig lånekapital, mens den resterende kortfristede låneramme blev øget med 200 millioner kroner til 300 millioner kroner.

»Vi kommenterer ikke enkeltengagementer. Det er dog ikke noget, der giver os anledning til at ændre vores forventninger til årets resultat eller i vores tidligere udmeldinger om det forventede nedskrivningsbehov,« skriver Danske Banks pressechef Kenni Leth i en e-mail til Berlingske.

Underleverandørerne kommer også til at tabe store summer. I årsregnskabet lød Pihl & Søns gæld til underleverandørerne på samlet 628 millioner kroner.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen