Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Ejendomsmægler med speederen i bund

Med udspring i Århus har ejendomsmægler Colliers Hans Vestergaard bredt sig som ringe i vandet. I dag opererer virksomheden

i Aalborg, Århus, Vejle, Odense og København, og firmaet har for nylig opkøbt mæglerkontorer i Stockholm,

Göteborg og Malmö.



Opkøbet i Sverige er virksomhedens eneste eksempel på uorganisk vækst. Al anden

vækst er sket organisk siden starten i 1988, og det er ganske imponerende i betragtning af, at Hans Vestergaard, 47 år

startede fra bunden - uden familieformue eller andet i ryggen. På 16 år har han udviklet en af landets største

ejendomsmæglervirksomheder, men ambitionerne er ikke indfriet endnu.



- Vi har som mål at være markedsførende

i de byer, hvor vi er tilstede. Det har vi realiseret på kontorerne i Aalborg, Århus, Vejle og Odense. I Århus og

Vejle er vi over dobbelt så store som nummer to på listen. Vi er er endnu ikke markedsførende i København,

men vi satser på at blive det i løbet af en kort årrække, siger Hans Vestergaard.

Mega resultat-vækst

I

dag er Colliers Hans Vestergaard blandt de ti største erhvervsmæglere i Københavnsområdet. Der er 15 ansatte

på kontoret i Nyropsgade, som i 2003 fordoblede omsætningen. Det er endnu bedre end omsætningsfremgangen på landsplan,

der lå på 40 pct.



I det endnu ikke offentliggjorte årsregnskab for 2003 har virksomheden øget omsætningen

fra 56,8 mio. kr. til 79,5 mio. kr. Resultatet før skat lå i 2002 på 7,5 mio. kr. og er ifølge Hans Vestergaard

virkelig godt i 2003-regnskabet. Regnskabstallene for 2003 er på vej til revisor - det er baggrunden for, at han ikke vil ud

med de præcise tal. Også 2004 udvikler sig i en gunstig retning. Der er i dag ansat 80 medarbejdere, hvilket er tæt

på en fordobling i forhold til 2002.



Det svenske AB er 100 pct. ejet af Colliers Hans Vestergaard og beskæftiger

20 medarbejdere. Den budgetterede omsætning er 26 mio. kr.



Internationaliseringen betyder, at virksomheden får flere

og flere opgaver fra den internationale kæde Colliers, der er en frivillig kæde. Samtidig efterspørger danske kunder

i stigende grad udenlandske ejendomme. Tilsammen betyder det, at omkring ti pct. af omsætningen stammer fra udenlandske opgaver,

og tendensen er stigende. Colliers Hans Vestergaard har bl.a. været involveret i samarbejdet mellem Sjælsø Gruppen

og deres britiske kapitalpartner Doughty Hansson.

Effektiv ISO-certificering

Sikring af kvaliteten af service i firmaet

hviler på en ISO 9001-certificering fra 1994. Den måler til stadighed tilfredshed hos kunder og medarbejdere, og sikrer

en standardiseret håndtering af opgaverne, hvor alle rutiner er beskrevet i manualer. Systemet sikrer desuden en kritisk udvælgelse

af leverandører.



Colliers Hans Vestergaard har som mål, at 95 pct. af kunderne efter en sags afslutning igen vil

vælge at handle i butikken.



- Vi har altid holdt os over de 95 pct., fortæller Hans Vestergaard.



Virksomheden

bruger omkring to mio. kr. årlig på at holde ISO-standarden. Gevinsten er, at der er konstant fokus på alle væsentlige

områder.



- Intet får lov til at lalle derudaf, siger Vestergaard.



Ifølge Colliers-chefen er hans medarbejdere

topmotiverede, engagerede og kompetente folk, der typisk i løbet af to år fordobler deres markedsværdi. De skal

have et element af sportsånd over sig, men skal iøvrigt være "gode mennesker", som Hans Vestergaard udtrykker

det:



- Vi rekrutterer troværdige mennesker, med engagement og lyst til indflydelse på deres egen karriere.



Desuden

samarbejdes der på kryds og tværs i organisationen. Videndeling er i høj grad på dagsordenen hos Hans Vestergaard.

I 2003 lukkede virksomheden 863 sager. I 378 af sagerne var der mere end en mægler på opgaven. Dette omfang af samarbejde

er ifølge Hans Vestergaard unikt i mæglerbranchen.



Den efterhånden store, internationale virksomhed ejes for

85 pct.s vedkommende af Hans Vestergaard selv. De 15 pct. ejes af tre ledende medarbejdere, men der arbejdes for tiden på, at

udvide medejerandelen. Han vil ikke afsløre sin personlige formue, men henviser til, at der alene virksomheden er en egenkapital

på ca. ni mio. kr.



- Det er for at udtrykke soliditet over for kunderne, siger Hans Vestergaard.



Den driftige erhvervsmand

bor i Risskov sammen med sin kone. "Min dejlige kone" kalder han fruen, som han har fire børn med. De er i alderen

otte, 11, 14 og 16 år.



Når han ikke sælger ejendomme går tiden med løb, tennis og badminton. Han er

desuden tidligere dansk mester i baneræs, hvor han frem til 2000 sad bag rattet i en Chevrolet Corvette med 600 hk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen