Berlingske Business

Drikke- og kloakvand skal helst hver for sig

Danmark anses ude i verden for at være et ledningsteknologisk smørhul. Derfor finder den tyvende internationale "no-dig-konference"

fra i dag og frem til fredag 31. maj sted i Bella Center.


Virksomheder indenfor ledningsteknologi viser på konferencen,

hvad de kan præstere. Konferencen henvender sig til til alle typer af ledningsejere - f.eks. virksomheder der beskæftiger

sig med telekommunikation, fjernvarme, el, gas, vand og afløb.


Danmark er blandt verdens førende nationer med hensyn

til no-dig-teknologi. Det samme er de øvrige nordiske lande, hvor ledninger renoveres uden opgravning. No-dig anvendes også

ved anlæg af nye ledninger, hvor opgravning undgåes ved at bore i jorden.


Ole Sinding er direktør i Wicotec

og samtidig projektleder for no-dig-konferencen forklarer, at Danmarks førerposition på området først og

fremmest skyldes, at entreprenørvirksomheden Per Aarsleff for omkring tyve år siden var blandt pioneerne på området.




Siden kom der konkurrence fra bl.a. Ove Arkil, NCC og Skanska, hvilket har betydet, at virksomhederne blev nødt til hurtigt

at udvikle sig for at stå distancen i konkurrencen.


- Hertil kommer, at kommunerne for fem år siden krævede

et kontrolorgan til check af de udførte underjordiske arbejder. Det har fået den positive betydning, at kvaliteten af

no-dig-produkter i Danmark er høj, siger Ole Sinding.


Han kender ikke den samlede omsætning på no-dig-området

i Danmark, men et slag på tasken lyder på omkring 400 mio. kr. årligt.


Der ventes omkring 500 deltagere til

konferencerne, og 2.000-3.000 gæster til udstillingen i Bella Center.


Hovedparten kommer fra Skandinavien og de tidligere

østlande. Deltagerne får bl.a. mulighed for at bese over 40 forskellige igangværende no-dig-områder i købnehavnsområdet.


Konferencen

har følgende motto: "Drikkevand i vandledninger og afløb i afløbsledninger".


Mottoet er med klar

adresse til tusindvis af kilometer nødlidende rørledninger, hvor drikkevand og afløb ikke holdes effektivt adskilt. Problemet

er ikke dansk eller nordisk, men derimod et alvorligt problem i mange ulande og i Østeuropa.


I Skandinavien er der problemer

med nedslidte og utætte ledninger i de fleste byer, men det er ingen let opgave at få bevillinger fra de politikere, der

i sidste ende sidder med den endelige beslutning om renovering af de fleste ledningsnet


- Problemet er, at ledningerne ikke er

synlige. Derfor er der for politikerne ikke særlig mange krydser at hente på valgdagen med et budskab om flere penge til

renovering, påpeger Ole Sinding.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen