Berlingske Business

Diskret ejendomskonge

25bueMichael0484.jpg
Michael Nielsen og ATP Ejendomme ?bor i Møntergården lige over for ?Kongens Have. Foto: Sine Fiig/ATP

Michael Nielsen styrer ATPs enorme murstensportefølje diskret og forsigtigt – trods en fortid tæt på farverige byggematadorer og øl.

Der er ikke meget spradebasse over Michael Nielsen, som siden 2004 har været øverste chef for ATP Ejendomme, landets største investor udi mursten med over 30 milliarder kroner på bøgerne.

Han vender hurtigt og høfligt tilbage, når pressen henvender sig, men er ikke selv udfarende og har slet ikke behov for store armbevægelser. Tidligere i karrieren har han ellers været flere steder med lidt mere ramasjang.

Ad to omgange arbejdede han med tal og økonomi i ølverdenen, først i Faxe og senere i den fusionsskabte Bryggerigruppen (i dag Royal Unibrew).

Allerede i 1985 kom han tæt på ejendomme som økonomidirektør i Chr. Islef, en af datidens store byggekoncerner. Herefter var han i Danbyg, ejet af byggematadoren Axel Juhl-Jørgensen, der var kendt for makkerskabet med den endnu mere farverige Bøje Nielsen.

Efter ejendomskrisen i 1992-1993 blev Danbyg overtaget af Unibank (senere en del af Nordea), og Michael Nielsen blev direktør.

FNbyg

I 2002 kom han til ATP Ejendomme, hvor han er med til at passe på vores alle sammens penge. Senest har han været i erhvervspressen, fordi Radisson-kæden har opsagt sit lejemål med hotel, kongrescenter og koncertsted i det ATP-ejede Falconer Center-kompleks på Frederiksberg, og fordi ATP Ejendomme fremlagde 2014-tal med rekordstore investeringer på 5,6 milliarder.

Helt så meget bliver det næppe til i år, fordi priserne på ejendomme i Michael Nielsens øjne er kommet godt i vejret, både herhjemme og i udlandet.

Nielsen går nemlig ikke på kompromis med sikkerhed. Han og ATP lægger blandt andet vægt på såvel lange lejekontrakter som god beliggenhed og holder sig normalt væk fra udviklingsprojekter. Han afviser da heller ikke udtrykket »livrem og seler« i Berlingskes spørgsmål om risikoprofilen:

»Vi befinder os forholdsvis langt inde på risikokurven,« siger ejendomsdirektøren.

Jobsporet med mursten har han tidligere begrundet således:

»Det er ikke nødvendigvis raketvidenskab, men det er spændende at skabe nye ejendomme og at have langsigtet ejerskab, og man har mulighed for at sætte præg på udviklingen af byen.«

ATP

Eksempler på præget af byens udvikling er de nyere byggerier af FN-byen på Marmormolen og Portland Towers, de to kontorombyggede cementsiloer på Nordhavn, samt den kommende Pakhuset-kontorbygning på Langelinie.

En af »vores kronjuveler« er det milliardstore og nyindkøbte kontorkompleks i Bruxelles, udlejet til den belgiske stat på en lejeaftale med 18 år tilbage – andre favoritter er to store butiksinvesteringer:

»I Magasinbygningerne har vi lejekontrakter på over 20 år med red.), og Aalborg Storcenter er måske ikke så kendt, men et af Danmarks bedste drevne centre målt på omsætningen per kvadratmeter.«

Michael Nielsen bor i parcelhus i Hedehusene med hustruen gennem mere end tre årtier. På motionsfronten udløste en benskade et skift fra badminton til terræn-gående cykling.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen