Berlingske Business

Developer og naturelsker

En af Danmarks for tiden største succesdrenge i ejendomsbanchen, Ib Henrik Rønje, fylder 50 år i morgen.



Han er netop kåret som "Årets ejendomsprofil", og hans virksomhed Sjælsø Gruppen har i flere omgange

placeret sig blandt verdens bedst indtjen-ende i det amerikanske magasin Forbes.



Hvem er personen Ib Henrik Rønje?



Under

alle omstændigheder en hjemmefødning. Han er født og opvokset i Allerød i Nordsjælland, hvor Sjælsø

Gruppen nye domicil ligger. Det forrige lå også i Allerød.



Han fik ikke sin interesse for ejendomme fra faderen,

der ellers var selvstændig ingeniør inden for ejendomsbranchen.



Næsen for forretning og godt købmandsskab

tilskriver han moderens side af familien, der kommer fra Vendsyssel.



Efter endt studentereksamen fra Birkerød Statsskole

startede han på medicinstudiet, men det blev droppet.



Han mødte en pige, hvis far var ejendomsmægler, og

det åbnede øjnene for den unge Rønje.



- Jeg havde aldrig før tænkt, at man kunne tjene penge

på at sælge folks huse, forklarer Ib Henrik Rønje.



Han tog uddannelsen som ejendomsmægler samtidig med,

at han tjente penge ved at sælge huse om søndagen.



Efter endt uddannelse startede han sit eget mæglerkontor

og begyndte at læse HA på Handelshøjskolen i København. En af de første dage på Handelshøjskolen

stødte han ind i lillebroderen Torben Rønje, der også havde meldt sig ind på HA-studiet.



Det var sket

uafhængigt af hinanden.



- Hvad laver du her, sagde Rønje til Rønje.



Mødet på Handelshøjskolen

skulle vise sig at blive startsskuddet til et succesfyldt parløb mellem de to brødre.



Det foregik i 1977, hvor

brødrene var blot 23 og 25 år.



Lillebroderen Torben tog efter HA-eksamen en mægleruddannelse, og blev tilknyttet

Ib Henriks mæglerforretning.



Under HA-studierne gik Torben Rønje til undervisningen med ildhu, mens Ib Henrik passede

forretningen og fik en del privatleksioner af broderen op til eksamen. Begge kom igennem på normeret tid.



I 1980 blev Torben

Rønje partner i broderens forretning, og Sjælsø Huse og Sjælsø Entreprise så dagens lys.



De

første Sjælsø-aktiviteter handlede om byggeri af et- og tofamiliehuse. Fra 1986 droppede Sjælsø privatmarkedet

til fordel for erhvervsmarkedet, og i 1988 blev ejendomsmæglervirksomheden solgt fra.



Frem til 1993 opererede Sjælsø

inden for entreprisebyggeri, ejendomsinvestering og projektudvikling.

Nyt tilsnit

Efter 1993 blev Sjælsø en

rendyrket developervirksomhed, der leverer nøglefærdigt erhvervs- og boligbyggeri til investorer - bl.a. pensionskasser.



Sjælsø

ophørte således i rollen som entreprenør og ejendomsselskab i 1993 og fik fra da af det tilsnit, vi kender i dag.



Som

godt 32-årig fik Torben Rønje sklerose. Det var i 1990.



Han er fortsat åndsfrisk og er bestyrelsesmedlem

i Sjælsø Gruppen samtidig med, at han har titel af administrerende direktør i selskabet Brødrene Rønje

Holding. Det har en egenkapital på 260 mio. kr. og beskæftiger sig med ejendomme, innovation og investering - bl.a. på

venturebasis.



Ib Henrik Rønje er jæger med liv og sjæl. Han holder af jagt i både ind- og udland, og

har f.eks. skudt puma og vandbøffel i Argentina.



Fra barnsben var han spejder og er vild med udendørslivet og

den tætte kontakt til naturen.



- Jagten er en god måde at komme ud i naturen på, siger han, der af og til også

finder fiskestangen frem. Han er ejer af en stor ejendom i Sverige, hvor han er med til at plante for vildtet. Tidligere var han

medlem af Dansk Naturfredningsforening (DN), og han ser positivt på fredning.



- Men DN blev ganske enkelt for rabiate,

så jeg meldte mig ud, siger han.



Blandt de smukkeste steder, han har set i verden, er Nord-sverige og Brasilien. Men generelt

ærgrer det ham, at han har svært ved at blive imponeret.



- Det er svært at sige WHAU!, når du har set

disse naturscenarier i TV flere gange, mener han.



Men han glæder sig over, at han ofte kommer ud i afkroge af verden, der ligger

langt fra alfarvej.

Handyman

- Når jeg lander i en lufthavn fyldt med 5.000 andre mennesker, så er det skønt

at vide, at ingen af de andre skal ud på den lokalitet, hvor jeg skal gå på jagt, lyder det fra Sjælsø-chefen.





Ovre på den svenske ejendom forvandler Ib Henrik sig til en handyman, der selv klarer de håndværksmæssige

sager.



Efter eget udsagn er han en rimelig håndværker, der holder af, at skabe noget samtidig med, at det let kan

ses, hvor langt han er kommet med arbejdet. Han har fem børn i alderen to til sytten år på bopælen Lyngbækgård

i Nordsjælland. De fem børn er bragt til verden sammen med to kvinder.



Et ægteskab er forlist, og i dag er

den formelle status ugift samboende.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen