Berlingske Business
17:42

Den akademiske ejendomsmægler

Den store københavnske ejendomsmæglervirksomhed Sadolin & Albæk har i højere grad end nogen anden erhvervsmægler

akademiseret disciplinen at købe og sælge fast ejendom.



Især er Sadolin & Albæk kendt for deres

årlige markedsrapporter om ejendomsmarkedet i Storkøbenhavn og Trekantsområdet samt de opfølgende "newsletters".



Vil

man vide noget om markedslejeniveau, ledighedsprocenter eller en mulig Irak-krigs indflydelse på det københavnske ejendomsmarked,

så er der ingen vej udenom Sadolin & Albæks analyser.



Hovedparten af de 20 ansatte er akademikere - f.eks. cand.

politer, HD''ere i finansiering, korrespondenter samt en enkelt jurist.



De rekrutteres ofte på selve universitetet, hvor

de i studietiden kan lave analyseopgaver for Sadolin & Albæk. I en række tilfælde fører det til en ansættelse

efter studierne.



I spidsen for virksomheden står Kurt Albæk, der har titel af seniorpartner. Den anden partner er

Peter Winther, der trådte ind i 1999.

Få kvalitetsejendomme

Kurt Albæk mener, at det københavnske

investeringsejendomsmarked for tiden ser fornuftigt ud, da mange investorer har haft vanskeligheder med obligationer og aktier. Det

har betydet en tiltagende interesse for fast ejendom, og der er ikke problemer med likviditeten i markedet.



Det er først

og fremmest udenlandske investorer, danske institutionelle investorer samt mindre private investorer, der er kunder hos Sadolin & Albæk.



-

Et af de store problemer på kontormarkedet er, at der er for få kvalitetsejendomme i udbud. Kvalitetsejendomme er ejendomme

med god beliggenhed, moderne standard og med gode lejere, siger Kurt Albæk.



Han fortæller videre, at markedslejen

er under pres, hvilket har medført et højere krav til afkast blandt investorerne - måske på en kvart pct.

Den økonomiske afmatning slår også igennem på ejendomsmarkedet, selvom dansk økonomi ellers klarer

sig fornuftigt.



Ledighedsprocenten lå primo 2001 på 2,5 pct. - den ligger formentlig på det dobbelte nu i

den indre by.



Ifølge Albæk kommer ledighedsprocenten nok en pct. højere op i løbet af 2003.



-

Der er en udpræget vent-og-se-holdning hos virksomhederne. Der bliver ikke truffet beslutninger om nye investeringer og der

er heller ikke mange tilflyttende virksomheder fra udlandet på vej, siger Kurt Albæk.



Han hæfter sig også

ved, at den tyske økonomi er underdrejet, og at de danske arbejdsløshedstal stiger på trods af, at arbejdsstyrken

ifølge politikerne er for lille.



Alt i alt har det betydet, at lejepriserne er på vej ned mange steder - f.eks.

på den københavnske vestegn, og Albæk regner med at 2003 kommer til at ligne 2002 en hel del - dvs. stå i

afmatningens tegn.



- Kommer der på den anden side gang i den amerikanske økonomi, og retter aktiekurserne sig, kan

vi hurtigt stå i en helt anderledes situation, påpeger han.

Få store opgaver

Der kommer trods alt en hel

del investerings-opgaver til Sadolin & Albæk. Der er f.eks. tale om mindre produktions- og kontorejendomme i klassen 20-80

mio. kr. med mindre lejere og korte lejekontrakter. Desuden er der en del mindre, private aktører, der opkøber mindre

ejendomme, som de f.eks. selv passer. Derimod er der ikke mange store ejendomme i spil.



- For tiden er vi nødt til at

grave de store opgaver vedrørende investeringsejendomme frem, siger Kurt Albæk.



Blandt de fremtidige håb om

større opgaver er bl.a. Ejendomsselskabet Norden, der er under afvikling. Desuden håber Albæk på, at pensionskasserne

begynder at handle ejendomme i større grad end hidtil.



Ifølge Kurt Albæk har Sadolin & Albæk skabt

sig så stærkt et navn i branchen, at virksomheden ikke behøver at kæmpe så hårdt for opgaverne længere.

Der er stor tillid i branchen, og det har også banet vej for en hel del rådgivningsopgaver for den offentlige sektor.

Rådgivningsopgaver

Rådgivning

er i det hele taget en væsentlig del af forretningen, der ind i mellem kaster formidlingsopgaver af sig. Desuden er der 200-300 vurderingsforretninger

årligt.



- Vi har aldrig lagt vægt på volumen. Derimod lægger vi vægt på dygtige medarbejdere,

der er stærke inden for rådgivning, siger Kurt Albæk.



Der stilles også høje etiske krav til medarbejderne.

De må ikke lave private investeringer i erhvervsejendomme i Danmark, da det kan anfægte deres troværdighed.



Sadolin

& Albæk benytter heller ikke fremmede kapitalpartnere af samme grund. Der foregår ingen låneformidling via Sadolin

& Albæk i forbindelse med ejendomshandler, og provisionssalg eksisterer heller ikke.



Virksomheden er med i det internationale

netværk ONCOR. Her er Kurt Albæk formand for den europæiske afdeling.



- ONCOR-netværket er en stor fordel

i forhold til de internationale selskaber som f.eks. Nokia og Ericsson, der blot laver en aftale med ONCOR Europe. Så fordeler

vi opgaverne i netværket, siger han.



Den 58-årige Kurt Albæk trådte ind i virksomheden som partner i

1986, hvor han drev forretningen sammen med Pelle Sadolin indtil 1996, hvor Sadolin stoppede.



Albæk har en kone og tre

børn. Fritiden bruges bl.a. på golfbanen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen