Berlingske Business

Danske Byggecentre må kæmpe for arbejdskraften

21BUEBAGSIDE-192833-302.jpg
Palle Thomsen er administrerende direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre. Foto: PR

Palle Thomsen, adm. direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre, peger på evnen til at tiltrække medarbejdere som en af branchens største udfordringer. For østarbejderne bliver efterhånden hjemme.

I næste måned løber byggerimessen Byggeri ’18 af stablen i Fredericia, så adm. Direktør Palle Thomsen fra Brancheforeningen Danske Byggecentre, der står som arrangør, har nok at se til. Men samtidig skal han tage sig af et efterhånden påtrængende problem for medlemmerne: mangel på arbejdskraft.

Rundt om på de danske byggepladser høres ofte sprog som polsk, rumænsk og litauisk, og en stor del af de nyere ejendomme i Danmark er opført med solid hjælp fra flittige hænder østfra. Men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved. Den hurtige økonomiske vækst i de tidligere østlande er for alvor begyndt at kunne mærkes på både lønnen og jobmulighederne. Det betyder, at det inden for mange brancher ikke længere er helt så attraktivt at rejse til et vesteuropæisk land som Danmark for at arbejde og sende penge hjem til familien.

10BUSDM-Skills-2018-131433.jpg

Travlhed i Polen

»Vi har p.t. en stor udfordring med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, både til byggepladserne og til byggecentrene rundt omkring i landet. Førhen har vi jo haft mange østarbejdere til at hjælpe os ude på byggepladserne, men de er blevet sværere at få fat på. De har nok at lave hjemme i Polen,« siger han.

Svaret på arbejdskraftudfordringen har først og fremmest været effektivisering, men også oprustning på imagefronten. Danske Byggecentre har de seneste fem år kørt intensive kampagner over for blandt andet skoler og uddannelsesvejledere. Resultatet af en undersøgelse foretaget for fem år siden af byggebranchens image blandt unge var nemlig, med Palle Thomsens udtryk, ’temmelig nedslående’.

DM i Skills

Det negative indtryk, de unge i skolerne havde af arbejdslivet i et byggecenter eller på en byggeplads, stod dog i diametral modsætning til den meget positive feedback, branchen fik, da man tilsvarende spurgte egne medarbejdere.

»Vores ansatte viste sig at være særdeles begejstrede for deres karrierevalg. Så vi måtte jo konkludere, at problemet ikke drejede sig om, at forholdene hos os er dårlige. Vi havde derimod ikke været gode nok til at formidle, hvor langt man faktisk kan nå med en karriere i byggebranchen,« siger Palle Thomsen.

Væk fra uddannelsessnobberiet

Han ser også et behov for, at vi politisk og kulturelt gør op med tendensen til ’uddannelsessnobberi’ i Danmark, og han ser Schweiz som et forbillede i den sammenhæng:

»I Schweiz har de håndværksmæssige og erhvervsfaglige uddannelser et godt image. Der anses det som en attraktiv vej at gå, og det er almindeligt udbredt og meget enkelt at læse videre, når man først har sin håndværkeruddannelse og har arbejdet i et par år. I Danmark har vi en tendens til uddannelsessnobberi, som gør, at erhvervsuddannelserne anses som lavt rangerende. Politisk kunne jeg blandt andet godt tænke mig, at man gjorde vejen til videre uddannelse nemmere for faglærte, for min erfaring er, at de unge oplever systemet som tungt,« lyder det.

391869445.jpg

Byggerimessen, der afholdes hvert andet år og tiltrækker ca. 27.000 håndværkere, ingeniører, byggerådgivere, arkitekter og andre professionelle inden for bygge- og anlæg samt relaterede brancher, finder i år sted fra 13. til 16. marts under overskriften ’Ny viden kun for fagfolk’. Temaerne vil være effektivisering, klima, energi, miljø og bæredygtighed, som ud over at tiltrække arbejdskraft er nogle af de problemstillinger, Brancheforeningen Danske Byggecentre har fokus på i disse år. Det er blandt andet nyt om metoder til genanvendelse af materialer fra gamle ejendomme, der rives ned, der er på programmet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen