Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Dansk hoteloperatør vil kapre turister tilbage fra Airbnb

03BUENYHED-090226.jpg
Interiøret på Steel House vil indbyde til, at gæsterne skal omgås hinanden, således at de også får en social oplevelse. Det er ofte populært i lavprissegmentet. Animation: Arp-Hansen Hotel Group.

København har relativt få overnatningssteder målrettet det såkaldte vandrerhjemssegment. Det hul i markedet vil danske hoteloperatører nu udfylde, og flere nybyggerier er allerede i gang. Håbet er blandt andet at mindske Airbnb’s pres på hotelbranchen.

Hvis alt går efter planen, slår de nyeste medlemmer af Arp-Hansen-familien dørene op i henholdsvis 2017 og 2018: Et lavprishotel i Wakeup-kæden, der ifølge adm. direktør Dorte Krak henvender sig til et bredt segment af turister og overnattende gæster, samt et hostel, der mest henvender sig til unge og folk, der ønsker en anderledes overnatningsoplevelse. Sidstnævnte åbner allerede dørene på Vesterbro i København i juli i år, og en seng vil kunne erhverves for 125 kr. per nat.

Ifølge Dorte Krak er det kraftige pust i nakken, som hotelbranchen de senere år har mærket fra disruption-koncepter som overnatningsservicen Airbnb, en medvirkende faktor, når Arp-Hansen satser på flere billige værelser.

»København har aldrig haft så høj belægning som i disse år. Der er cirka 4 millioner hotelovernatninger om året, og der er også cirka 1 million Airbnb-overnatninger. Vi håber, især med vores nye hostel, Steel House, at kunne kapre nogle af overnatningerne tilbage fra Airbnb. Gæster, som bruger Airbnb, vil selvfølgelig gerne have en billig overnatning, men de vil også ofte gerne have noget, som rækker udover den normale hoteloplevelse, og hvor man kommer lidt tættere på hverdagen og kulturen. Det tilbyder vi på Steel House, hvor man kan købe et privat værelse, hvis man vil, men også benytte fællesarealerne,« forklarer hun.

24BUSastoria-122611.jpg

Få billige overnatningsmuligheder

Men der er efter alt dømme plads til flere investorer, der vil sætte penge i hotelbyggerier beregnet for lavprissegmentet. For ifølge en undersøgelse foretaget af Nybolig Erhverv er der meget, der tyder på, at Arp-Hansens investeringer i budgetovernatningssteder lander på tør grund.

Ser man bort fra services som Airbnb har Danmarks hovedstad nemlig, relativt i forhold til andre store byer, usædvanligt få billige overnatningsmuligheder. Hvor andre storbyer normalt har 5-10 senge per 1000 ungdomsgæster, har København kun 1,6, oplyser Nybolig Erhverv.

Skatteminister vil undgå Uber-skæbne for Airbnb

Men efterspørgslen på de billige senge er voksende, og det er ikke en udvikling, der er på vej til at vende. Det vurderer Stig Plon Kjeldsen, analysechef i Nybolig Erhverv:

»Vi har endnu ingen tal for 2017, men udviklingen i det, man på dansk kan kalde vandrerhjemssegmentet, er steget markant siden 2014, og jeg har ingen forventning om at det skulle komme til at gå den modsatte vej. Jeg kan ikke se, hvad der skulle udløse det,« siger han.

Et spørgsmål, der kan melde sig, er, om det virkelig er interessant for en by som København, hvor prisniveauet er højt, hvis antallet af turister med få penge på lommen stiger betydeligt. Men den skarpe skelnen mellem de attraktive turister, der kommer med en tung tegnebog, og så et scenarie a la Khao San Road i Bangkok, hvor de forretningsdrivende falder over hinandens ben for at konkurrere om backpackernes nærige gunst, giver ikke meget mening i en dansk kontekst, vurderer Dorte Krak.

airbnb

Afsted til Noma

Hun sammenligner den spirende trend med billige overnatningssteder med lavprisflyselskabernes succes.

»Dem, der bor på vores Wakeup-hoteller, er ofte folk, der bare har som prioritet at bo lækkert og centralt og komme ud og opleve byen. Jeg har faktisk et godt eksempel på nogle gæster, vi havde på et af vores Wakeup-hoteller. De checkede ind, og en time senere kom de ned i receptionen. Nu ville de gerne bestille en taxa, for nu skulle de ud at spise på Noma. Deres formål med at være her var at opleve madkulturen,« fortæller Dorte Krak.

Sommerbolig_forbrugerEuropa_Bus

Også Stig Plon Kjeldsen er skeptisk over for forestillingen om, at København vil blive oversvømmet af turister, der holder pengene tæt ind til kroppen under deres ophold. Han ser positivt på, at operatører som Arp-Hansen og lavpriskæden Cabinn udvider i disse år.

»Det er nogle af de mest erfarne operatører i Danmark, der nu reagerer på de udviklingsmuligheder, der er opstået på markedet. Alt andet lige er det segment, man henvender sig til med billige hotelværelser, nok et segment, der har lidt færre kroner med til at forbruge. Jeg er dog helt rolig ved, at de trækker penge med sig. Jeg vil hellere have, at de kommer til København, end at de vælger Oslo eller en anden europæisk hovedstad,« siger han.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen