Berlingske Business

Dansk erhvervsleder skal styre europæisk kæmpeportefølje

Rikke
Rikke Lykke. Foto: PR

Meget få danskere er rykket til tops i udenlandske ejendomsselskaber. Men Rikke Lykke håber at være med til at sprænge glasloftet, når hun får ansvaret for de centraleuropæiske aktiviteter i det tyske ejendoms- selskab Patrizia, hvor hun har været managing director for Norden siden 2012.

Talrige danske erhvervsledere har opnået topposter i store udenlandske virksomheder. Men ikke lige fra ejendomsbranchen. Den har traditionelt været meget lokalt forankret, hvorfor kun få uden for landets grænser har fået øjnene op for kompetencerne på de danske chefgange.

Men alt det er under forandring. De seneste år har udenlandske investorer stået for ca. halvdelen af opkøbsaktiviteten. F.eks. har det tyske ejendomsselskab Patrizia været meget aktive opkøbere. Rikke Lykke har som managing director for Norden stået for det praktiske, og det har hun åbenbart gjort til ejernes fulde tilfredshed.

I hvert fald er hun netop blevet forfremmet til det, der må være den højeste post, en dansker hidtil har besiddet i den internationale ejendomsbranche. Som ny region head i Patrizia får hun ansvar for at styre selskabets ejendomsporteføljer i Tyskland, Østrig og Schweiz samt Polen, Tjekkiet og flere andre østeuropæiske lande. Det er porteføljer til en samlet værdi af 150 mia. kr., og Rikke Lykke bliver chef for 170 ansatte, der arbejder med dem.

Nordisk ledelsesstil

Rikke Lykke nævner selv, at også Tonny Nielsen nåede højt op i det skotske investeringsselskab Aberdeen, der herhjemme mest er kendt for sine ejendomsaktiviteter. Og hun forventer, at flere vil følge.

»Jeg håber, at Tonny og jeg har sprængt glasloftet, så flere kommer den vej. Der er mange fra Danmark, der har noget at byde på. Den ledelsesstil, vi kører i de nordiske lande, hvor vi giver meget ansvar til vores medarbejdere og giver frihed under ansvar, er klart en faktor, som mange kolleger i specielt Sydeuropa finder interessant. Den bringer også resultater med sig, hvilket man f.eks. kan se af det, vores team i Patrizia her i Norden har præsteret,« siger Rikke Lykke.

»På den anden side er der også ude i Europa nogle måder at arbejde med ejendomme på, som jeg tror, vi kan lære meget af i Danmark. Her tænker jeg specielt på den del, vi kalder asset management. Vi har en tendens til også at bruge begrebet om almindelig administration. Men det er forkert. Asset management er meget mere den strategiske indstilling til det at besidde og udvikle ejendomme,« fortsætter Rikke Lykke.

Hun mener, at fejlen har mere end semantisk betydning: Den betyder, at den strategiske tænkning risikerer at lande mellem to stole – et uklart sted mellem developer og administrator.

Skal arbejde fra Danmark

Ved siden af sin nye stilling i Patrizia skal Rikke Lykke også gøre arbejdet færdigt med at integrere tre nyligt opkøbte ejendomsselskaber i koncernen, herunder Sparinvest Property Investors.

På den måde bevarer hun en kontakt til det danske ejendomsmarked, og den ønsker hun at opretholde, også når integrationsopgaven er slut. Så sent som i april blev Rikke Lykke valgt ind i bestyrelsen for Ejendomsforeningen Danmark.

»Jeg flytter ikke til Tyskland. Jeg har familie i Danmark, og jeg bliver boende her. Jeg kommer også til at arbejde fra det danske kontor. Meget af mit arbejde består jo i at have virtuelle møder, og om jeg sidder i en tysk by eller i København, gør ikke den store forskel,« siger Rikke Lykke.

»Jeg vil klart arbejde på at bevare mine kontakter i Danmark. Jeg tror heller ikke, de lige forsvinder over natten – jeg har jo arbejdet i ejendomsbranchen i 14 år, så jeg har mange gode kolleger og venner i den. Jeg forventer også, at jeg kan bidrage med noget fra udlandet i Ejendomsforeningen Danmark. Som jeg forstod det, var netop mit udenlandske view på branchen en af årsagerne til, at jeg blev valgt ind,« slutter hun.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen