Berlingske Business

Dansk Byggeri advarer om asbest på skoletoiletter

Forestående renovering af forfaldne skoletoiletter kan frigøre asbeststøv, lyder advarslen fra Dansk Byggeri

Regeringen har afsat 100 mio. kroner til en renovering af forfaldne skoletoiletter.

Nu advarer Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri om, at nedrivningen kan resultere i frigørelsen af farligt asbeststøv.

- I årene 1962 til 1979 blev der i stort omfang brugt fliseklæb, som Alfix, Lip, Pukkila og Ceresit, der alle indeholdt asbest. Det vil sige, at der potentielt er risiko for asbest på toiletter, i skolekøkkener og andre rum med flisebelægning på alle skoler, der er opført i de 17 år, forklarer Jan Brandis, der er formand for Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri.

- Der er der omkring 1570 folkeskoler i Danmark. Man må formode, at en større del af de skoler, der nu trænger til at blive renoveret, er opført i den pågældende periode, oplyser han.

Brandis understreger, at der ikke er nogen sikkerhedsfare, så længe flisebelægningen ikke er i stykker. Det er, når fliserne rives ned, at risikoen opstår – både for nedbryderne selv og for brugere af bygningen, der måtte komme i kontakt med støvet.

Dansk Byggeri anbefaler derfor, at man gennemfører diverse forundersøgelser, inden nedrivningen iværksættes.

- Hvis der ikke er foretaget en forundersøgelse, og der alligevel findes asbest, bliver arbejdet standset af Arbejdstilsynet, der samtidig vil kræve en grundig rengøring af alle bygningsafsnit, der er blevet støvet til. En sådan rengøring skal udføres af specialister og er bekostelig, fordi det kræver miljørum, heldragter, åndedrætsværn og en række andre foranstaltninger, oplyser Brandis.

Desuden risikerer bygherren, at der indstilles til retlig tiltale for overtrædelse af asbestreglerne, hvis den nødvendige forundersøgelse ikke er blevet foretaget.

- En forundersøgelse er forholdsvis nem og hurtig at foretage og koster kun et par tusinde kroner, og det er jo en meget lille pris i forhold til de menneskelige og økonomiske omkostninger, der vil være ved at begynde at rive toiletterne ned uden de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, lyder det fra Jan Brandis

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen