Berlingske Business

Danmarks største byggeplads

I dag åbner Skandinaviens største indkøbscenter Field''s i Ørestad på Amager. Politiet skal dirigere

trafikken til og fra centret, da der i dagens og aftenens løb ventes 150.000 besøgende. De vil strømme til centret

via motorvej, Metro og regionaltog.



Der er langt fra tale om en isoleret københavnerbegivenhed, men derimod åbningen

af et regionalt center, hvor der ventes kunder helt fra Trekantsområdet i vest til Kristiansstad i øst.

Høj

omsætning

Centeret på 115.000 kvm ventes at få 10-12 mio. besøgende årligt, når det er fuldt

indkørt i 2006. De mange gæster forventes at lægge omkring 2,5 mia. kr. inkl. moms i omsætning. Hver tiende

kunde vil ifølge prognoser fra Field''s komme fra den svenske side af Øresund. I dag, hvor centret slår portene

op, er 92 pct. af forretningsarealet udlejet - det svarer til 135 af ialt 149 butikker.



Det ambitiøse byggeprojekt har

mødt modstand fra lokalområdet og fra dele af den øvrige detailhandel i København - bl.a. via klager til Naturklagenævnet,

og det store center er reelt en dispensation i forhold til det generelle centerstop, der dog er under opblødning i. Paradoksalt nok

var det under den center-skeptiske miljøminister Svend Auken, at der blev givet grønt lys for byggeriet af Field''s.



Centret,

der uden butiksinventar har en værdi af ca. tre mia. kr., ejes af den norske centeroperatør Steen & Strøm

samt tyske Commerz Grundbesitz Investment gesellschaft GmbH, CGI, der opererer på vegne af den globale ejendomsinvesteringsfond

Haus Invest. Detailhandelen har op til åbningen tilført deres butikker værdier i omegnen af to mia. kr., så

der er ialt skabt værdier for omkring fem mia. kr. i Field''s-projektet.



Oprindeligt ejede TK Development den halvpart,

der i dag ejes af den tysk investor, og det ålborgensiske developerfirma har stået for udviklingen af Field''s. Projektet

er bygget i totalentreprise med MT Højgaard og Pihl i et konsortium. Per Aarsleff har stået for jord-, belægnings-

og betonarbejderne, mens C.F. Møllers Tegnestue og Evenden Ltd. har tegnet Field''s. Niras er rådgivende ingeniører

på projektet. Under byggeriet har der op til 1.000 håndværkere i gang samtidig, og Field''s har dermed været Danmarks

største byggeplads.

Internationale lejere

Centeroperatøren Steen & Strøms direktør Mogens

Pedersen er optimistisk, og forklarer at de nævnte prognoser i virkeligheden er konservative. Prognoserne bygger på erfaringer

fra andre indkøbscentre, og i tilfældet Field''s er der tale om et større markedsområde, end man er vant

til i Danmark.



- Der er en unik infrastruktur i området med Metro, regionaltog og motorvej - hertil kommer den nære

beliggenhed i forhold til Københavns centrum, siger han.



Han venter besøgende i op til to timers køreafstand.

Mange jyske familier skal gerne besøge Field''s på samme måde som de besøger Strøget, Tivoli og Zoologisk

Have.



Gæsterne skal desuden lokkes til med et sortiment, der er både dybt og bredt. Det er grunden til, at der bl.a.

er mange udenlandske butikker i centret. Der er 30-40 internationale lejere, der i mange tilfælde får debut i Danmark

- det gør f.eks. det store magasin Debenhams, der råder over hele 7.000 kvm i Field''s, og ventes at blive en hård

konkurrent til trængte Magasin.



De 149 butikker giver kunderne flere muligheder inden for prisniveau og modekoncepter.





De 115.000 kvm er blot 1. etape af et fuldt udbygget Field''s, der ialt opererer med tre etaper. Fremtidens etape II betyder

opførelse af 57.000 kvm biografer, leisure, hotel og kontor. Den 3. etape opererer yderligere byggeri af 32.000 kvm. Her arbejdes

med butikker, leisure og kontor-områder. Steen & Strøm er allerede i gang med at analysere på fase II.



-

Det er helt realistisk, at vi fortsætter med de to næste etaper, men jeg er ikke i stand til på nuværende

tidspunkt at skitsere en tidshorisont, siger Mogens Pedersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen