Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Danmarks ældste butikscenter skovler fortsat penge ind

rødovre
Forretningen Rødovre Centrum kørte også i 2014 som smurt, og familien bag landets ældste indkøbscenter fik bl.a. Årstiderne Arkitekter til at komme med visioner om fremtidens center.

Landets ældste - og fortsat familieejede - storcenter fik et godt år: Centerforretningen gik fint, og samtidig blev bygningerne mere værd.

Det familieejede Rødovre Centrum, landets ældste butikscenter, fordoblede næsten sit overskud i 2014 til 236 mio. kr. eller lige knap en kvart milliard kroner før skat mod 123 mio. kr. i 2013.

Regnskabet løfter ikke sløret for lejeindtægter og omsætning, men bruttofortjeneste og renteudgifter var stort set uændrede fra 2013, der også var et solidt år for Rødovre Centrum. Ledelsen betegner årets resultatet som »meget tilfredsstillende«, og før udlodning af årets udbytte på 41 mio. kr. udgjorde egenkapitalen 530 mio. kr. ud af en balance på næsten 2,5 mia. kr.

Rødovre Centrum

Kun i 2009, da finanskrisen pludselig dukkede op, fik centret underskud, men de følgende fem år har den samlede indtjening oversteget en halv milliard kroner efter skat..

Ledelsen har i 2014-regnskabet desuden vurderet – og revisor nikket til – at markedsforholdene for ejendomme gør, at det såkaldte afkastkrav kan sættes et hak ned til 5,50 procent fra 5,75 procent året før. Det betyder populært sagt, at centret bliver mere værd, fordi en potentiel investor er villig til at nøjes med det lidt lavere procentafkast, og med stabile lejeindtægter fra det stort set fuldt udlejede center svarer det så til en højere værdi af storcentret.

Centret er dog næppe til salg, fordi siden åbningen i 1966 har det været ejet af grundlæggeren, gartner Aage Knudsen, og hans efterkommere. Knudsen byggede, med inspiration fra USA, landets første indkøbscenter på sine gartnerarealer ved Tårnvej i Rødovre. Siden 1991 har barnebarnet Jesper Andreasen sidder på direktørposten, og fjerde generation er repræsenteret med en halv snes medlemmer i den rene familiebestyrelse.

Læs Berlingske-portræt af Rødovre Centrum-direktør Jesper Andreasen

Siden indvielsen er centret flere gange blevet udvidet, senest i 2013 med et budget på op imod 300 millioner kroner. Dengang kom blandt andet multibiograf, fitnesscenter samt flere spisesteder og butikker til.

28BUSRoedovre-centrum-top.jpg

I øjeblikket får dele af centret renoveret facaden, og sidste år fik bestyrelsen udarbejdet bud fra flere tegnestuer på visioner for fremtidens Rødovre Centrum. Centret har over 100 butikker og mere end 50 lægeklinikker og andre lejere fra sundhedssektoren - det sikrer ifølge ejerfamilien trafik og handlede i centret.

Rødovre

Rødovre Centrum har det seneste år nydt godt af byggearbejde og dårligere P-forhold hos konkurrenterne Frederiksberg Centret og City 2 i Høje Taastrup og arbejder selv med at øge sine P-arealer. Andre konkurrenter er Lyngby Storcenter samt det kommende BIG-center i Herlev - før kendt under projektnavnet DISA Shopping - og det genoplivede Vanløse-centerprojekt Galleria.

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen