Berlingske Business

Coop afblæser krig om kvadratmeter

gh
Den kundeejede dagligvarekoncern dropper jagten på nye lokaler for at koncentrere sig om at gøre sine 1.200 butikker bedre og billigere i drift. Faktisk spår Coop færre kvadratmeter.

Den kundeejede dagligvarekoncern dropper jagten på nye lokaler for at koncentrere sig om at gøre sine 1.200 butikker bedre og billigere i drift. Faktisk spår Coop færre kvadratmeter.

»Totalt set er der nok en lille pil nedad for antallet af butikker de kommende år. Vi har jagtet nye lokaler de senere år og brugt 80 procent af tiden på det. Det bytter vi rundt på, så vi bruger 80 procent af tiden på at forbedre vores eksisterende lokaler og 20 procent på at finde nye lokaler.«

Med disse ord signalerer Kræn Østergaard Nielsen, detailudviklings- og ejendomsdirektør ansat i august, et strategiskifte for det kundeejede Coop, som sidder på 37 procent af danskernes indkøb af mælk, brød og andre dagligvarer – og som kan føre rødderne tilbage til 1866, da den første brugs åbnede i Thisted med inspiration fra kooperative butikker oprettet af britiske minearbejdere.

gh

De senere år har næsten alt handlet om at skaffe nye beliggenheder for dagligvarebranchen, som kæmper hårdt om markedsandelene og har pres på indtjeningen. I Coop er lavpriskæden Fakta vokset med omkring 150 ekstra butikker på ti år, men nu er kursen lagt helt om.

»Vi kan nå langt ved at drive de eksisterende butikker bedre og udnytte vores kvadratmeter mere effektivt. Vi ændrer fokus fra ekspansion til forbedret drift. Det er en markant ændring, og vi vil ikke længere ligge i front for branchens race for space, der har været præget af en klondikeagtig stemning,« fastslår Kræn Nielsen, der har en fortid i McKinsey, ISS og Coop-ærkerivalen Dansk Supermarked.

Han og hans 50 medarbejdere skal alene i 2015 skaffe årlige ejendomsbesparelser på 100 millioner kroner – i runde tal udgør huslejen en milliard, mens energi og andre udgifter beløber sig til en halv milliard. De penge skal bruges til investeringer andre steder, blandt andet vil Coop have flere hundredetusinde ekstra medlemmer ind i folden.

Pengene skal især findes ved at granske lejekontrakter – 400 af slagsen er udløbet det seneste par år, og Coop har ikke rigtig fået kigget på dem, fordi der blevet jagtet nye lokaler.

Kræn Nielsen løfter over for Berlingske Business sløret for de første 70 sager:

  • 30 butikker har fået lavere husleje
  • 30 sager er fortsat i forhandling
  • 5 sager har Coop sendt i boligretten
  • 5 sager er gået i hårdknude

Afdelingen er på vej med en ny bølge med 80 sager, og ifølge Kræn Nielsen forsøger koncernen at gå i dialog med udlejerne og kan blandt andet tilbyde længere kontrakter og eventuelt at finansiere eller overtage ejendommen. Men bundlinjen skal være en markant lavere udgift, og det kan handle om at afgive kvadratmeter, sænke lejen eller fjerne de automatiske mindstereguleringer på ofte halvanden, to eller måske tre procent. De betød ikke så meget før i tiden, men nu er inflationen den laveste siden 1950erne.

»Priserne i dagligvarebranchen har ligget fladt gennem flere år, så det er uholdbart med udgifter, der automatisk går op. Men vi har heller ikke set det her før (den lave inflation, red.), og vi oplever derfor, at mange udlejere ser positivt på at ændre mindstereguleringerne,« forklarer Kræn Nielsen.

Butikker med underskud har førsteprioritet, og Coop udarbejder både en plan A, B og C for hvert lejemål, for problemet skal løses, om fornødent med et farvel til lokalerne. Først bliver alt andet dog forsøgt.

»Vi ser også på, om der er det rigtige skilt på butikken, selv om det kan være en følelsesladet debat internt,« siger Kræn Nielsen.

Eksempelvis kræver en velfungerende lavprisbutik flere kvadratmeter end dengang, de første Fakta’er åbnede for tre årtier siden. Hvis det ikke er muligt at udvide, kan en Irma måske være løsningen, for dén kæde har mange steder i hovedstaden vist sig at fungere fint i mindre lokaler.

Og det med skiltene, eller rettere valget af rette kædebutik til et lejemål, kan Coops gigantiske datamængder hjælpe til med. Koncernen har næsten halvanden million medlemmer og kan optegne detaljerede mønstre over, hvordan der bliver handlet og købt ind over hele landet. Måske har befolkningssammensætningen eller indkøbsvanerne ændret sig i et område, så en ny type butik er bedre i dag.

De store datamængder udgør efter Kræn Nielsens vurdering et værdifuldt materiale, som hidtil blot ikke er blevet nok udnyttet – og et bedre materiale end hos konkurrenterne.

Pix-netto

Selv om krystalkuglen viser et lidt slanket butiksnet, forventer Coop også at klippe snore over. Dels i nye byudviklingsområder, dels hvor der er »hvide pletter« på landkortet, fortæller Kræn Nielsen:

»Vi er på vej med flere jyske SuperBrugser, og i Irma ser vi på fire sager. Vi vil stadig åbne nye butikker i alle kæder, primært Irmaer og SuperBrugser, men vi skyder med riffel og ikke længere med spredehagl. Om et par år har vi nok fået 10-20 helt nye butikker i Coop.«

posthus

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen