Berlingske Business

COBE kan vinde sin tredje MIPIM-pris

07BUENYHED-093244-483.jpg
En nærliggende løsning for den gamle kornsilo i Nordhavn havde involveret en god portion dynamit. Men Klaus Kastberg og NRE Denmark ville det anderledes, og The Silo – tegnet af COBE – kom til verden. Se resultatet længere nede i artiklen. Foto: Rasmus Hjortshøj for COBE

Arkitektfirmaet er igen nomineret til en af de store priser i Cannes. denne gang for The Silo. Direktøren fremhæver, at priserne primært går til bygherrerne – og den anerkendelse er tiltrængt i en tid, hvor der midt i travlheden bliver taget for let på arkitekturen.

Det er de færreste arkitektvirksomheder forundt at vinde tre MIPIM-priser over blot seks år. Men COBE har chancen for at nå alle gode gange tre, når de prestigiøse priser næste torsdag uddeles under pomp og pragt i festivalpalæet i Cannes.

I 2012 var COBE på vinderholdet bag The Library i Københavns Nordvestkvarter, og i 2015 gjaldt det udviklingen af Krøyers Plads. I år er The Silo, med Klaus Kastberg og NRE Denmark som bygherre og COBE som arkitekt, en af fire nominerede til at tage prisen for bedste renoveringsprojekt.

billede

The Silo er den gamle kornsilo i Nordhavn, der er blevet forvandlet til en 17 etager høj ejendom med boliger, butikker og restaurant på toppen.

Nomineringskomiteen fremhæver blandt andet, at ejendommen, trods sit bogstaveligt talt klodsede ydre i den oprindelige funktion, indvendigt var indrettet med større variation, og at denne går igen i den nye anvendelse. F.eks. har boligerne forskellige lofthøjder – op til syv meter.

Artiklen fortsætter under billedet
forside
The Silo. Foto : Rasmus Hjortshøj - COAST

22BUE20171117-124804-3-1248.jpg

Gode bygherrer belønnes

Dan Stubbergaard, stifter og leder i COBE, håber at trække selskabets tredje sejr hjem. Om ikke andet så for oplevelsen: Priserne bliver uddelt i samme sal, hvor De Gyldne Palmer bliver uddelt til årets bedste film, og det er også samme stemning med spænding blandt de nominerede, når konvolutterne bliver åbnet på scenen.

Men han fremhæver samtidig, at MIPIM først og fremmest er en messe for ejendomsselskaber og developere, så det i højere er grad er bygherrerne, priserne tilfalder.

»Jeg synes, det er rigtigt godt, at bygherrer bliver belønnet for at gøre noget for arkitekturen. Der bliver bygget rigtig meget dårlig arkitektur i disse år. MIPIM-priserne er gode på den måde, at de både belønner god arkitektur og hylder dygtige bygherrer. Dem kunne der godt være flere af, for det er svært at lave god arkitektur, hvis man ikke har en god bygherre ved sin side,« siger Dan Stubbergaard – og uddyber synspunktet med den dårlige arkitektur:

»Der er boligboom i mange større byer, og det er ikke alle de projekter, man ser, hvor arkitekturen er klar og stråler, og hvor man har bygget til de næste 100 år. Det ærgrer mig lidt, at det ikke altid er ambitionen at lave god og langtidsholdbar arkitektur, når man bygger i opgangstider.«

Mærsk Tower kan også få pris

En anden dansk kandidat til en MIPIM-award findes i kategorien ’Bedste udviklingsprojekt inden for health care.’ Her er Mærsk Tower – Københavns Universitets nye, kobberfarvede tårn ved Panum Instituttet på Nørrebro – nomineret. Universitet og Byggestyrelsen er bygherrer, mens C.F. Møller Architects står for arkitekturen.

I indstillingen hæfter man sig særligt ved, at Mærsk Tower er designet, så de forskellige faggrupper, der arbejder i ejendommen, naturligt møder hinanden og på den måde får mulighed for at inspirere hinanden.

»Mærsk Tower er en ’state of the of the art’-forskningsejendom, hvis innovative arkitektur skaber den optimale ramme for sundhedsforskning i verdensklasse og vil stå som et monument i København – samtidig med at det bidrager til lokalområdet,« hedder det i indstillingen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen