Berlingske Business

Byggeriet vil selv sætte dagsordenen

BYG''s administrerende direktør, Jens Klarskov, står fra nytår i spidsen for byggesektorens suverænt største

organisation, Dansk Byggeri. Det står fast efter, at både Byggeriets Arbejdsgivere og Danske Entreprenører repræsentantskaber

sidste uge sagde ja til sammenlægningen.


Med flere end 70.000 ansatte vil den nye organisation komme til at repræsentere

den overvejende del af den danske bygge- og anlægssektor. Dansk Byggeri bliver med 6000 medlemmer tredjestørst i Dansk Arbejdsgiverforening.


Beslutningen

skal ganske vist til urafstemning blandt DE''s godt 1000 medlemmer inden for en frist på 14 dage, men ingen anser det imidlertid for

realistisk, at afstemningen vil ændre på repræsentantskabets afgørelse.



Fynsk formand

Bestyrelsen

er ikke sammensat endnu og har derfor ikke haft mulighed for at ansætte Jens Klarskov, men hverken organisationerne eller hovedpersonen selv

er i tvivl om fordelingen af de væsentligste taburetter:


- Direktør Povl Christensen fra entreprenørvirksomheden

Hansson & Knudsen i Odense bliver formand i den nye organisation, og jeg får stillingen som administrerende direktør,

fortæller Jens Klarskov, der ser frem til samarbejdet med Povl Christensen.


Den mellemstore, fynske entreprenør

skal ifølge aftalerne imellem BYG og DE have formandsposten i mindst to år fra 2002-2004.


Jens Klarskov ønsker,

at byggesektoren fremstår som en ansvarlig branche, der evner at tage hånd om egne problemer. Den skal være mere dagsordensættende

og ikke blot være i defensiven, når politikere, embedsmænd og presse fremfører uheldige historier om f.eks.

byggesjusk og radonproblemer.


- Vi bør være mere toneangivende i spørgsmålet om f.eks. sæsonudjævning, hvor

bygherrerne ofte stiller krav om byggeri i bestemte uhensigtsmæssige perioder, og hvor virksomhederne traditionelt blot har

rettet sig efter udbudsmaterialets krav, siger Jens Klarskov.



Bedre lønsomhed

Desuden vil han gerne være på

forkant med de generelle forandringsproccer for byggesektoren. Internationaliseringen spiller en betydelig rolle, og der stilles krav

om mere effektivt og produktivt byggeri overalt i Europa.


- Kunsten består i at forene øget produktivitet med øget

lønsomhed for virksomhederne. Der er ikke tale om uforenelige størrelser, og de kan f.eks. opnås igennem specialisering.

Et andet område er uddannelse. Jeg forventer, at mange BYG-medlemmer skal på skolebænken i de kommende år,

og det vil Dansk Byggeri gerne medvirke til, siger Klarskov.


Af andre store spørgsmål for sektoren nævner

han ønsket om mere stabilitet i den offentlige efterspørgsel på byggeri. Ofte tænkes der ikke længere frem

end til næste valg, og det gør mulighederne for langsigtet planlægning vanskelige. Udviklingen af Hovedstadsområdet

er ligeledes på dagsordenen, og der tales i branchen om "det boligløse opsving".


Han undrer sig over,

at motorvejene til København skal udbygges, når der er mulighed for at bygge boliger i selve København. Desuden

håber byggesektoren på mere alment byggeri eller byggeri for pensionskasserne, der for tiden ikke har det store incitament

til at anbringe kapital i bygggeri til mennesker med almindelige indkomster.


Jens Klarskov ser det som en stor fordel, at han

i slutningen af 80''erne sad som almindelige juridisk sagsbehandler på byggeskader. Det har givet ham en god forståelse

for forebyggelse.


Desuden er det hans egen vurdering, at han har en god kontakt til både personale og medlemmer.


Han

lover en fortsat nem adgang til organisationen for både medlemmer og andre interessenter.


- Vi vil ikke blive så

forsigtige, at vi ikke melder klart ud. I nogle tilfælde vil der komme synspunkter, hvor en del af medlemmerne ikke klapper

i deres hænder, påpeger Jens Klarskov.


Organisationen bliver trimmet i forbindelse med sammenlægningen, hvilket betyder

et mindre antal fyringer, men den kommende frontfigur lover medlemskredsen, at de både erhvervspolitisk og servicemæssigt

vil få leveret varen, og at de får noget for medlemskontingentet.


Jens Klarskov er tidligere dansk mester i svømning,

og to af hans tre drenge er allerede konkurrencesvømmere.


Han løber lange ture på ca. ti km - helst ifølge

med andre. Han er en habil whistspiller, og spiller hver uge, hvis han har plads i kalenderen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen