Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Byggeri: Politikere skal lære af svenskerne

Renoveringspuljen har endnu ikke vist en positiv effekt, og det får branchen til at ønske svensk tilskudsmodel. Politikerudtalelser får byggeriet til at frygte nyt dødvande.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden fortsat er stigende, og byggeriets forventninger for de næste tre måneder stadig er negative. Med over 11.500 ledige i byggeriet har branchen nu en ledighed på 10,3 procent. Til sammenligning ligger arbejdsløshedsprocenten på landsplan på 3,8 procent. Det viser beregninger fra Dansk Byggeri.

Selvom renoveringspuljens 1,5 milliarder er fordelt til ansøgere over hele landet, så har effekten endnu ikke vist sig.

Brancheorganisationer ønsker derfor handling fra landets politikere.

- Med de arbejdsløshedstal, som vi ser inden for branchen, så er det vigtigt, at der kommer gang i byggeriet. Derfor kan det være en god ide med en eller anden form for pulje, siger branchedirektør for området i Dansk Byggeri, Niels Nielsen.

Han peger dog på, at det ikke skal være en kopi af den nuværende ordning.

- Det er en noget bøvlet løsning, hvor vi synes, at man skal finde en bedre model. Og der kan man så kigge på den svenske model. Den er administrativt meget let, og den giver ikke belastning på de enkelte håndværkere i samme omfang som den danske, siger Niels Nielsen.

Hos vores svenske naboer trådte en ordning i kraft per 1. juli i år, hvor staten betaler halvdelen af arbejdslønnen. Hver familie kan modtage op til 100.000 svenske kroner årligt. En ordning, der allerede nu ser ud til at blive en succes.

Succes i Sverige

Hos Håndværksrådet ser erhvervspolitisk konsulent Thea Gade-Rasmussen også gerne, at de danske politikere kigger over på den anden side af sundet og lader sig inspirere af deres svenske kolleger.

- Det gode ved den svenske ordning er også, at den minimerer, eller nærmest har fjernet, sort arbejde. Fordi der netop bliver givet et fradrag på 50 procent af arbejdslønnen, så kan det ikke svare sig at efterspørge sort arbejde, siger hun.

Ligesom Dansk Byggeri efterlyser Håndværksrådet også en mindre bureaukratisk løsning.

- Vi ser helst, at det udelukkende bliver et mellemværende mellem staten og borgeren, fremfor at håndværkeren skal drages så meget ind i det, som tilfældet er nu. Den her måde, som den nuværende pulje er skruet sammen på, har simpelthen været så administrativ tung, siger Thea Gade-Rasmussen.

Renoveringspuljens start har også været tung. Under udviklingen havde tilskudsordningen den helt modsatte effekt end hensigten.

- I starten gav puljen et ordentligt hul i beskæftigelsen, fordi folk aflyste alle deres indgåede aftaler med håndværkerne, mens de ventede på, om de kunne få tilskud, siger Håndværksrådets erhvervspolitiske konsulent.

Tom snak

Efter Dansk Folkeparti foreløbig har afvist en ny pulje, frygter organisationerne, at det skal betyde endnu et dødvande.

- Det er selvfølgelig dejligt, hvis der kommer en ny pulje, men de skal ikke kun rasle med slikposen, der skal også være bolsjer i. Det nytter ikke noget nu igen at sige, at det kan være, der kommer en ny tilskudsordning. Vi ender bare i samme situation som i februar, hvor de meldte ud om ordningen, og mens de diskuterede frem og tilbage om, hvordan ordningen skulle se ud, så gik arbejdet simpelthen i stå i to måneder, siger Thea Gade-Rasmussen.

Hos Dansk Byggeri vækker udtalelsen fra DF også uro.

- Det er jo sådan noget, der er bekymrende. I og med, at man snakker om tingene, og det ligger og simrer, så kan det være med til at sætte tingene i stå. Folk venter og ser, hvad der sker. De vil ikke risikere at sætte noget i gang og derved ikke få støtte, som de kunne have fået, hvis bare de havde ventet kort tid, siger Niels Nielsen, Dansk Byggeri.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen