Berlingske Business

By & Havn-formand afviser risiko for kollaps

Høj løn gør hverken fra eller til for de fleste på kontanthj
Carsten Koch, formand for By & Havn Foto:

Gælden er ved at vokse udviklingsselskabet By & Havn over hovedet, og den står i vejen for en optimal udvikling af byen, mener en byplanlægger og en tidligere politisk rådgiver, der frygter, at selv en mindre rentestigning kan udløse katastrofen.

Det virkede så smart: Man bygger en metro, og så betaler man den med penge fra salg af grunde, der netop stiger i værdi på grund af den forbedrede infrastruktur. Det hele smukt bundet sammen i Københavns Kommunes udviklingsselskab By & Havn.

Men det er ved at ende galt, advarer byplanlægger Knud Erik Hansen og tidligere politisk rådgiver Per Henriksen i en kronik på Altinget.dk i dag, torsdag.

»Gælden (i By & Havn, red.) er nu på ca. 20 mia. kr. By & Havns økonomi er skrøbelig. Man skal være mere end optimist for at tro, at By & Havn kan betale deres gæld tilbage. Det kan ende med en gæld, som Københavns Kommune skal overtage. Sker det, kan København blive en af landets mest forgældede kommuner,« skriver kronikørerne, der også påpeger, at egenkapitalen er negativ med 4 mia. kroner. De mener, at selv en mindre rentestigning kan være det, som vælter læsset.

15BUEFOTO-093609.jpg

Kronikørerne hæfter sig også ved, at selskabet, med sin stramme økonomi in mente, er nødt til at optimere den økonomiske værdi ved grundsalg, hvilket i nogle tilfælde går ud over det, der var optimalt set ud fra en byplanmæssig synsvinkel.

Over for Berlingske Business Ejendomme afviser bestyrelsesformand Carsten Koch dog, at et katastrofescenarie er relevant.

»Vi laver følsomhedsanalyser, blandt andet i forhold til, hvad der sker, hvis renten stiger. Det har givet sig udslag i, at vi har en ret sofistikeret håndtering af gælden. Vi garderer os mod pludselige rentestigning ved hjælp af finansielle instrumenter,« siger Carsten Koch, der også oplyser, at grundene værdiansættes konservativt, i samarbejde med eksterne valuarer og selskabets revisor.

»I de fremskrivninger, vi laver, vil der ske en afhøvling af gælden. Kronikørerne skal være opmærksomme på, at vi taler meget lange horisonter, og i denne type investeringer er det sjældent sådan, at man kan høvle af på gælden med det samme. Den kommer i stedet til at stige i begyndelsen, fordi der er nogle nødvendige investeringer i infrastrukturen,« siger Carsten Koch, der er pikeret over, at Knud Erik Hansen og Per Henriksen beskylder By & Havn for hemmelighedskræmmeri.

Nordmand og boliger

»Det er lodret forkert. Man kan gå ind på vores hjemmeside og finde regnskabsrapporter fra hvert kvartal, siden vi startede, og det er ikke overfladiske oplysninger, regnskaberne giver,« siger Carsten Koch.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen