Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Bunden er nået for de rådgivende ingeniører

Også byggeriets intelligentsia lider under afmatningen i samfundet i almindelighed og i byggesektoren i særdeleshed. De

rådgivende ingeniører, der henter 51 pct. af opgaverne inden for bygge og anlæg, kæmper bravt for at holde

skindet på næsen og klarer sig stort set lige så godt eller skidt som resten af dansk erhvervsliv.



Det fremgår

af ErhvervsBladets og Købmandsstandens Oplysningsbureaus brancheanalyse af rådgivende ingeniører, der beskæftiger

sig med bygge- og anlægssektoren.



Der er valgt branchekoder inden for sektoren, men branchens aktører er sjældent

"rene" bygge- og anlægsingeniører. Derfor kan der være enkelte firmaer imellem, der ikke naturligt hører

hjemme i byggeerhvervet, men dog er medtaget. Det gælder f.eks. Novo Nordisk Engineering, der er procesingeniør, men

dog skaffer omkring 20 pct. af omsætningen fra byggeopgaver.



Langt de fleste firmaer er dog mere repræsentative for

en branche, der i det seneste år er kommet under større og større pres. Antallet af virksomheder med underskud

er øget fra 23,2 pct. i 2000/2001 til 31,0 pct. i 2002/2003. I samme periode er andelen af virksomheder med angrebet egenkapital

øget fra 13,9 pct. til 17,1 pct., mens antallet af firmaer med konkursretning - det vil sige både angrebet egenkapital

og underskud er steget fra 9,7 pct. til 12,7.



Tallene adskiller sig stort set ikke fra byggesektoren og dansk erhvervsliv generelt.





For byggesektorens vedkommende ligger de nævnte tal på henholdsvis 27,7, 16,1 og 12,1 pct., mens de i forhold til

alle brancher ligger på henholdsvis 31,0, 18,5 og 14,3 pct.



Det betyder, at den generelle afmatning i samfundet ikke har

slået hårdere igennem blandt de rådgivende ingeniører end i resten af erhvervslivet.

Tilbagegang

i 2003

Imidlertid har sektoren haft et tilbagefald inden for det sidste års tid. ErhvervsBladets analyse vedrører kun

regnskaber, der er afleveret frem til sommeren 2003, og tallene fra denne periode er på mange måder positive, og vidner

om, at de større virksomheder trak læsset, mens det så mindre lyst ud for de mindre ingeniørvirksomheder.

Bl.a. var der vækst i antallet af ansatte. Denne udvikling blev f.eks. trukket af Novo Nordisk Engineering, som ansatte flere

hundrede medarbejdere i perioden fra 2000-2002.



De gode tider er i dag en saga blott, og Novos ingeniør-division måtte

i sidste regnskabsår skille sig af med omkring 200 ansatte - fra ca. 1.000 til 800. Det samlede billede af branchen tyder på,

at der i 2003 blev delt fyresedler ud med rund hånd - også blandt de store virksomheder.



Cowi A/S har tilpasset sig

de hårde tider og har ifølge selskabets adm. direktør Knud Østergaard Hansen holdt beskæftigelsen

på uændret niveau.



- En del af branchens virksomheder har problemer på grund af nedskæringer. Markedet

i Danmark er trængt, og der er meget hård konkurrence, påpeger Cowi-chefen.



Derfor har Cowi forsøgt

at skaffe sig en større eksportandel, og det er lykkedes samtidig med, at der er sket opkøb uden for landets grænser.



-

Alle ingeniørvirksomheder med udenlandske aktiviteter arbejder på at øge omsætningen ad denne vej, siger

Knud Østergaard Hansen.



Om de mange akademikere, der ikke kan finde arbejde, siger han: - Det er stærkt bekymrende.

Vi taber enkelte på gulvet, og det er synd og skam, når vi ønsker, at de skal uddanne sig.

Øststøtten

væk

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I.s, adm. direktør John Cederberg bekræfter, at branchen

har været stagnerende inden for det seneste halvandet år, men siger, at organisationens forventningsundersøgelse

blandt medlemmerne viser, at man regner med, at bunden er nået.



- Der har været en vis overkapacitet, som der først

blev gjort noget ved i 2003, forklarer John Cederberg.



Krisen for ingeniørerne kom i kølvandet på regeringens

beslutning om at skære i øststøtte og ulandsbistand. Det har ifølge F.R.I.-direktøren kostet flere

hundrede arbejdspladser.



Han efterlyser i det hele taget flere offentlige opgaver og venter på startsskuddene til motorvejsprojekter,

jernbaneprojekter og en Femer Bælt-forbindelse.



- Sidstnævnte skal gerne i gang inden ekspertisen fra de tidligere broprojekter

er forældet eller glemt, siger John Cederberg.



Carl Bro med knap 3.000 ansatte i ind- og udland har tilpasset kraftigt til

de ændrede markedsvilkår og har reduceret med 300 medarbejdere i løbet af 2003. I de danske afdelinger er der i

dag omkring 1.100 medarbejdere, og her har 200 forladt virksomheden i tilpasningens navn. Hertil kommer yderligere 100 ansatte, hvor

forretningsområderne er blevet nedlagt eller bortsolgt.



- Vi har været igennem en smertefuld tilpasning, som nu er

lagt bag os. Organisationen passer i dag til markedssituationen, og vi kan spore nogen optimisme inden for visse forretningsområder,

siger adm. direktør Birgit Nørgaard, Carl Bro.



Hun henviser til bl.a. anlægsområdet og enkelte ulandsprojekter.

Carl Bro satser også på vækst inden for mere nicheprægede opgaver - det drejer sig f.eks. om havnebyggeri

og vejvedligeholdelse.



Når afmatningen for alvor rammer de rådgivende ingeniører i 2003, mens resten af samfundet

reelt har kørt i slæbegear siden 2000, så skyldes det, ifølge Birgit Nørgaard, et vist afløb

i en branche med meget langvarige bygge- og anlægsprojekter. Samtidig tager det tid at vurdere, om afmatningen kun er kortvarig

eller af blivende karakter. Tidligt i 2003 nåede Carl Bro til den erkendelse, at markedssituationen ikke svarede til organisationens

størrelse og iværksatte den nævnte tilpasning, der snarere har været reglen end undtagelsen i branchen.

Hård

konkurrence

Også Niras med 700 ansatte melder om hård konkurrence, lave bud og hårde indtjeningsvilkår. Virksomheden,

der har omkring en trediedel af opgaverne fra byggesektoren, har skaffet en del opgaver i Ørestad - bl.a. på indkøbscentret

Fields og DR Byen. hertil kommer en række mindre opgaver, der medvirker til, at Niras holder skindet på næsen.



I

udlandet, hvor Niras henter en fjerdedel af omsætningen, er der ligeledes hård konkurrence, hvilket hænger sammen

med regeringens nedskæring på øststøtten. Der er ganske enkelt færre opgaver i Østeuropa at

slås om.



- Når Niras klarer sig godt skyldes det mere, at vi har haft held med nogle ting end en bedring i økonomien.

Jeg har i øjeblikket svært ved at se, hvor opsvinget skulle komme fra, siger Niras administrerende direktør Carsten

Boesen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen