Berlingske Business

Brydes hustruhandel kollapset

Brydes hustruhandel kollapset - 1
Steen Brydes handel med sin egen kone er nu faldet til jorden. Foto:

Finansmanden Steen Bryde forsøgte umiddelbart inden sin konkurs at sælge en række af sine håndværksvirksomheder til hustruen. Den handel er nu annulleret, og de enkelte håndværksmestre kæmper indædt for at redde resterne af deres selskaber og de godt 250 ansatte.

Den omdiskuterede finansmand Steen Bryde forsøgte i november at sælge syv håndværksvirksomheder, der var ejet af ham og forretningspartneren Brian Petersens kuldsejlede ejendomsselskab Bristen Gruppen, til sin kone Mette Brydes selskabs Proaktiv Håndværk Aps.

Den handel er nu imidlertid faldet sammen, og nu kæmper de enkelte håndværksmestre i samarbejde med bankerne for at redde de sidste stumper af deres selskab og dermed også en del af de godt 250 arbejdspladser i de syv firmaer.

Grunden til, at Brydes hustruhandel kollapser, er, at en række af de krav, som en række banker med Fortis Bank i spidsen havde stillet for at acceptere handlen, ikke er blevet opfyldt.

Blandt andet krævede pengeinstituttet, at Steen Bryde og de forskellige håndværksmestre selv skulle skyde penge i foretagendet, hvilket ikke er sket.

”Jeg kan bekræfte, at handlen ikke er gået igennem. Jeg kan sagtens forstå, at mange af de involverede folk og især direktørerne i de enkelte firmaer er meget frustrerede,” siger Jens Jørgen Damberg, der tidligere var regnskabschef for Brydes personlige investeringsselskab Bryde Gruppen, der gik konkurs i slutningen af november.

Knap så sunde
Når handlen nu er faldet sammen, efterlader det en række af de enkelte selskaber med store problemer, og flere af dem forhandler netop nu med de banker, der har pant i dem for at undgå en konkurs.

Da Steen Bryde i slutningen af november solgte de syv virksomheder til sin hustru Mette Bryde blev de syv driftsselskaber, der indtil da havde været ejet af Steen Brydes konkursramte ejendomsselskab Bristen Gruppen som ”sunde virksomheder”.

Den betegnelse har flere af de involverede partner, som Business.dk har talt med dog yderst svært ved at genkende den fremstilling.

De syv driftsselskaber har nemlig et samlet udestående på over 50 mio. kr. med netop Bristen Gruppen for en lang række opgaver, de har udført for gruppen egne ejendomme samt diverse overførsler til moderselskabet, som de sandsynligvis ikke skal regne med at få igen.

En stor del af håndværksfirmaernes værktøj og materialer er desuden leaset og kombineret med at de kautioner for hinanden for godt 30 mio. kr. hos Dansk Kaution, besværliggør det i høj grad de redningsplaner, som der netop nu arbejder på dag og nat for at komme igennem med.

Er blevet ødelagt
Kurator Michael Serring, der i øjeblikket forsøger at danne sig et overblik over Steen Bryde og vennen Brian Petersen fælles konkursbo Bristen, der havde hovedsæde på Midtager i Brødnby, siger til Business.dk, at han ikke vil kommentere på den konkrete sag.

En af de involverede parter, der af hensyn til sagen ønsker at være anonym, siger dog til Business.dk, at stemningen i de forskellige selskaber lige nu er noget sær på nulpunktet.

”Der står fem håndværksmestre tilbage med nogle ellers gode, solide og hæderkronede virksomheder, der er blevet fuldstændig ødelagt, og det er jo dybt forfærdeligt. Vi føler, Steen Bryde bliver ved med ar modarbejde os,” siger han.

Steen Bryde, der i går indsatte sig selv som øverste chef for det skandaleombruste rederi Nordic Tankers, har ikke ønsket at kommentere sagen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen