Berlingske Business

"Brolækker" charmeoffensiv

Danske brolæggere har igennem en årrække været ude i en storstilet charmeoffensiv over for de arkitektstuderende,

der skal medvirke til at præge fremtiden bybilleder.


Brolæggerlauget, der har 52 medlemsvirksomheder og rødder

tilbage til 1660, forsøger at præge unge arkitektstuderende i retning af større bevidsthed om brolæggerfaget.

I en årrække har Brolæggerlauget profileret brolæggerhåndværket gennem forelæsninger og

studieture for arkitektstuderende på Det kongelige Danske Kunstakademi i København.


Det langsigtede mål er

at få fremtidens arkitekter til i større udstrækning at anvende brolægning i deres projekter.


For nylig

deltog 25 arkitektstuderende og deres lærere i byvandringen ''Store Brolægger-dag'', hvor der blev vist et bredt spekter

af brolægningsarbejder - fra brolægning i det indre København til mere utraditionelle måder at anvende granitsten

på i Ørestad, Helsinge, Skovlunde og Utterslev.


- Vi kommer i direkte kontakt med morgendagens landskabsarkitekter.

I dag får studerende ikke automatisk viden om brolæggerfaget og dets muligheder i moderne anlægsprojekter. Derfor

ser vi det som vores opgave selv at opsøge de studerende og fortælle om faget, siger Brolæggerlaugets oldermand,

direktør Søren Rasmussen.


Brolæggerlauget har siden 1975 markedsført brosten og tilsyneladende med held.

Brugen af brosten er i kraftig vækst og fremstår som et eksklusivt alternativ til f.eks asfalt. De største kunder

hos brolæggerne er den offentlige sektor - stat, amter og kommuner, men virksomheder og stilbevidste privatpersoner er efterhånden

også kommet med i køberkredsen.


- I midten af 70''erne var brolæggerfaget næsten uddødt, og derfor

gik vi i gang med en PR-kampagne, der bærer frugt nu. Budskabet er, at hvis kunderne ønsker, at et område skal

være rigtig flot, så skal overfladen være af brosten, siger Søren Rasmussen.


Han forklarer at der ofte

genbruges brosten, der har måske 200 år på bagen. Ellers importeres der brosten fra især Kina, Indien og de

nordiske lande. Desuden bruges bornholmsk granit.


Brolæggerne er en ganske lille erhvervsgruppe, der ikke alle er organiseret

i Brolæggerlauget. Lauget har været en sektion i Danske Entreprenører siden 1964.


Indtil for nylig har der

blot været en brolæggerskole i Danmark, men nu tilbydes uddannelsen også i Horsens. Sidste år kom der 46 svende

ud fra skolerne, hvilket er rekord, og afspejler aktivitetetsstigningen i branchen.


- Det har været svært at finde

læreplads til alle, men hidtil er det lykkedes, siger Søren Rasmussen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen