Berlingske Business

Boblende bygge-udviklere

rasmus friis
Tetris med entreprenøren Rasmus Friis (bill.) i front står både for bolig- og erhvervsprojekter og gav for få uger siden nøglerne til de første beboere i Radiorækkerne ved DR-byen i Ørestad og har også byggeri i Nordhavn på bedding. Foto:

Mens de store er i krise, klarer en stribe mindre projektmagere sig godt uden for rampelyset.

Mens de store, børsnoterede udviklere Sjælsø, TK Development og Nordicom nærmest har balanceret på gravens rand i årevis og under fuld mediebevågenhed, så klarer en række mindre og mellemstore developere sig fint – og befinder sig ofte under mediernes radarer.

Berlingskes kilder i ejendomsbranchen fremhæver i Storkøbenhavn blandt andre Arkitektgruppen, Sophienberg og Tetris.

Arkitektgruppen med base i Odense og kontor i Ørestad står for en række projekter på Fyn og Amager, og kundelisten omfatter Danica Pension.

»De er kommet med nogle gode sager til fornuftige priser,« siger ejendomsdirektør Peter Mering.

I juni var overborgmester Frank Jensen (S) med til at indmure grundstenen til et 21 etagers bolighøjhus på Amager med Danica som investor og Arkitektgruppen som idemager.

Tetris med entreprenøren Rasmus Friis i front står både for bolig- og erhvervsprojekter og gav for få uger siden nøglerne til de første beboere i Radiorækkerne ved DR-byen i Ørestad og har også byggeri i Nordhavn på bedding.

»Tetris er en utrolig dygtig udvikler, som er god til se muligheder,« siger en kilde, som af hensyn til andre forretningsforbindelser ønsker at være anonym.

Sophienberg blev oprettet i 2007 med ejendomsveteran Niels K. Thygesen som storinvestor og afleverede i sidste måned et stort kontorhus i Buddinge til ingeniørkoncernen Moe. Andre aktuelle projekter er et indkøbscenter i Taastrup og et større boligkompleks i et tidligere industriområde i Bagsværd.

En anden udvikler er Nordkranen, som har 17 år på bagen og i øjeblikket er aktiv i Nordhavn og Ørestad.

Walls, der fusionerede med ejendomsselskabet Theodor, blev sendt til tælling, da bankforbindelsen Roskilde Bank krakkede i 2008. Men det lykkedes at holde selskabet på benene, og med ejerpenge fra de stenrige familier bag høreapparatkoncernen Widex er Walls i gang med flere boligbyggerier i den sydlige ende af Islands Brygge.

Kongeegen er ejet af Ib Henrik Rønje og Torben Rønje, de to brødre, som grundlagde Sjælsø Gruppen. Selskabet har en egenkapital på 200 millioner kroner og indeholder en række ejendomme samt et milliardstort boligprojekt på Forsvarskommandoens tidligere arealer i Vedbæk nord for København.

Også flere byggekoncerner har projektmageri, og især NCCs developerben har gode kontakter til flere pensionskasser. MT Højgaard har også en projektafdeling, mens svenske Skanska har lukket sin danske entreprenørforretning og nu kun har udviklingsprojekter, særligt det store Scanport-areal ved Den Blå Planet i Kastrup. Skanska gaflede tidligere på sommeren den helt store kontrakt i form af medicinalkoncernen Ferring, som vil flytte fra sit kendte sorte højhus klos op af Ørestad Station og Field’s.

I provinsen fremhæver kilderne blandt andre ejendomsbrødrene Olav de Linde og Mogens de Linde (begge mest Aarhus), NRE (base i Ikast), Hans Lorenzen med HL Ejendomme (Kolding og Aarhus) samt byggekoncernerne KPC (Herning) og Enggard (Aalborg).

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen