Berlingske Business

Benchmarking giver besparelser på ejendomsdrift

I dag offentliggør Dansk Facilities Management nøgletal for benchmarking af ejendomsdrift. Det sker på en benchmarkkonference,

hvor også Dansk Ejendomsindeks offentliggøres. Budskabet på konferencen: Der er penge at hente for ejendomsejerne.


-

Det handler om at planlægge vedligeholdelsen af bygninger. Udgifterne må ikke komme som en overraskelse, de skal være

velkendte. Dermed sikrer man sig mest muligt for pengene, og det er store beløb, vi taler om. Vi anslår, at omkostningerne

til vedligehold og drift af den danske ejendomsportefølje er 200 mia. kr. Med kvalificeret planlægning af udgifterne

til vedligeholdelse, er der mange penge at spare for ejerne, siger Flemming Wulff Hansen.


Han er til daglig afdelingsleder i

Novo Nordisk Servicepartner og er samtidig formand for Dansk Facilities Management-nøgletal - DFM-nøgletal.


DFM-nøgletal

har indsamlet data i seks år fra virksomheder med i alt tre mio. kvm under tag. Tallene viser, at udgifterne til vedligeholdelse varierer

meget. Det betyder, at det er vigtigt at have det nødvendige overblik for at kunne lægge budgetter.









Fægter

i blinde

- Jo større portefølje, jo mere er der at spare. Ejere med ejendomsporteføljer fra 25.000 kvm og opefter

kan med fordel bruge benchmarkingen til at få overblik over udgifterne til vedligeholdet, fastslår Flemming Wulff Hansen.


Han

mener, at ejendomsejere bliver nødt til at orienterer sig mod, hvad andre ejendomsejere bruger af penge - ellers fægter

de i blinde, og ved ikke om han er god eller dårlig i forhold til branchen.


Bruges der for mange penge er risikoen, at

penge bliver smidt ud af vinduet. Bruges der for lidt, er der risiko for at ejendomsporteføljen forfalder. Nøgletallene

giver også mulighed for at vurdere, om den jævne vedligeholdelse er at foretrække frem for at lade ejendommene forfalde, indtil

de til sidst får en genopretning. Wulff giver dette eksempel på fordelene med benchmarking:


Novo har haft gavn af

sammenligninger med forskningscentret på Risø, hvor ventillationssystemerne ikke blev checket så ofte som på

Risø. Det viste sig heller ikke at være nødvendigt på Novo, der kunne reducerer antallet årlige check

fra 12 til fire.


- Det er ikke altid muligt selv at afdække, hvor der er muligheder for besparelser, siger Flemming Wulff

Hansen.



Faste parametre

Nøgletallene, som indberettes, er fastlagt ud fra en lang række parametre. Det drejer

sig om alt fra normal vedligeholdelse til større vedligeholdelsesopgaver, og som noget nyt tager tallene nu højde for kvaliteten

af bygningen. Det giver overblik over bygningens aktuelle tilstand set i forhold til standen ved opførelsen. Det sikrer et

mere detaljeret overblik over mulige udgifter til vedligehold.


Nøgletallene kan benchmarkes i forhold til ens egen situation

- det er altså muligt at foretage direkte sammenligninger, og det stiller medlemmerne stærkt, når vedligeholdelsen

skal planlægges.


Ejendomsforeningen Danmark, Dansk Facilities Management og Dansk Ejendomsindeks er tre foreninger, som

beskæftiger sig med at klarlægge mulighederne for at optimere driften på områder som rengøring, catering

og lignende samt vedligehold af bygninger, produktionsfaciliteter - alle områder, som påvirker udførelsen af den

enkelte virksomheds kerneydelse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen