Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

ATP skruer ned for ejendomsinvesteringer efter rekordår

FNbyg
2014 gav ATP et samlet ejendomsafkast på 1,9 milliarder kroner mod 1,3 milliarder året før, og investeringerne steg fra godt fire milliarder til 5,6 milliarder kroner.

ATP har kig på mursten i eurozoen, men venter efter rekordstore investeringer i 2014 et lavere blus i år på grund af høje priser.

Efter rekordstore investeringer i 2014 venter ATP, landets største ejendomsinvestor med over 30 milliarder kroner på bøgerne, at indkøbe knap så mange mursten i 2015.

Interessen er ellers fortsat stor med ultralave renter, der gør alternativer med langsigtede stabile afkast mere attraktive. Men ATP Ejendomme har registreret »markante prisstigninger på de største europæiske investerings­markeder,« som det hedder i regnskabet, og i det nye år venter penge­tanken for 4,9 millioner danskere fortsat »høje pris­niveauer.«

kgsnytorv

Ejendomsdirektør Michael Nielsen spår over for Berlingske Business investeringer på en-tre milliarder kroner ud over de cirka to milliarder, der allerede er afsat – som investerings­tilsagn til ejendomsfonde og som igangværende byggeprojekter.

Samlet lyder skønnet altså på tre-fem milliarder for 2015 mod 5,6 milliarder kroner sidste år.

»Vi har bestemt appetit på yderligere investeringer, men vores primære fokus er solide og stabile afkast. Vi er meget på­passelige på grund af priserne og går hverken på kompromis med sikkerhed eller kvalitet. Vi ser på meget, men hvis vi ikke er overbeviste om fornuften i det, lader vi hellere være med at købe,« fastslår Michael Nielsen.

Han og den 60 mand store stab foretrækker kontorer og derudover især ejendomme med detailhandel. Det meste er investeret herhjemme – i hovedstadsområdet og Aarhus – og ATP lægger vægt på gode beliggen­heder og lange lejekontrakter, der sikrer stabile indtægter en rum tid frem.

Lun på eurolande

Med et højt dansk prisniveau og et stor­københavnsk kontormarked, der har oplevet en del nybyggeri og fortsat døjer med ret mange ledige lokaler – om ikke helt så slemt som for et par år siden – så venter ATP at placere en stigende andel af sine nye investeringer i udlandet, primært via direkte investeringer.

»Vi har fokus på udlandet og kigger mest på eurolandene, fordi det giver mindst valuta­risiko,« fortæller Michael Nielsen.

Sidste år var der ellers pæne afkast fra ikke-eurolande som Sverige, Storbritannien og USA, men året bød også på den hidtil største enkeltinvestering i netop et euroland. ATP købte for 3,2 milliarder kroner North Galaxy-kontorkomplekset på 150.000 kvadratmeter i Bruxelles, langtidslejet ud til den belgiske stat.

ATP

Michael Nielsen betegner ejendommen som »en af vores kronjuveler«, og den landede ikke i turbanen som en tilfældig appelsin:

»Sidste år så vi på 80-100 projekter i udlandet, og vi endte altså med at investere i ét.«

Store indkøb og trimning

2014 gav et samlet ejendomsafkast på 1,9 milliarder kroner mod 1,3 milliarder året før, og investeringerne steg fra godt fire milliarder til 5,6 milliarder kroner.

Ud over det store belgiske indkøb overtog ATP det tidligere KPMG-hovedsæde på Borups Allé i København og skød flere penge i europæiske fonde med fokus på logistik og butikscentre.

Desuden blev ATP medejer af Portland Towers, de ombyggede cementsiloer på Nordhavn, af en stribe TDC-bygninger og af Axel Towers-tårnene på den tidligere Scala­grund ved Axeltorv og Tivoli. Her bliver det onsdag markeret, at håndværkerne efter et lille år er færdig med fem underjordiske parkeringsetager og nu er kommet op over jordhøjde.

Samtidig trimmede Michael Nielsen porte­føljen og solgte andele i en britisk fond og to butiksejendomme på Strøget. Det sidste forklarede han over for Berlingske i juni med, at dyre strøgejendomme kræver særlige kompetencer og flere enheder for at opnå kritisk masse.

Til BM Biz

Tomme bygninger

Til sommer står Pakhuset på Langelinie færdigt med 600-700 arbejdspladser. En af årets store opgaver bliver at skaffe lejere.

»Foreløbig har ingen skrevet under, men vi oplever stigende interesse, fordi vi nu kan vise interesserede rundt og vise dem udsigten,« siger Michael Nielsen.

En anden større opgave, i år eller næste år, bliver at få skaffet ny aktivitet til Falconer Centret på Frederiksberg. Her har Radisson Blu-hotelkæden netop opsagt sit lejemål på hotel, kongrescenter og spillested, svarende til 75 procent af komplekset. Michael Nielsen har tidligere udtalt til denne avis, at førsteprioriteten er at skaffe en ny operatør til de samlede aktiviteter, sandsynligvis kombineret med udvidelse af hotellet og/eller butiksarealerne i gadeplan.

Lidt længere ude i horisonten flytter Nordea til et nybygget dansk hovedsæde og forlader to store ATP-bygninger: Ørken­fortet, altså B&W-værftets gamle administrationsbygning, og det nyere Christiansbro-kompleks ved siden af.

ATP vil selv

ATP har hidtil både selv ejet bygninger, indgået partnerskaber og investeret via fonde, men første prioritet er i dag at være ene­investor. Dermed kan ATP kontrollere investeringerne fuldt ud og har kapitalstyrken til det. Også vedrørende administration vil ATP selv og overlader ifølge Michael Nielsen ikke arbejdet til specialiserede administratorer, sådan som mange andre pensionsselskaber ellers har gjort:

»Vi skal hele tiden sikre, at vi gør det fornuftigt i forhold til ejendoms­administratorerne. Med over million kvadrat­meter og bygninger til over 30 milliarder har vi bestemt kritisk masse, og egne folk på egne ejendomme sikrer den bedste kundekontakt og den bedste service.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen