Berlingske Business

Asiaterne kommer

13BUEMalaysia-1.jpg
Malaysia er verdenskendt for høje og prangende ejendomme, ikke mindst Petronas Towers i hovedstaden Kuala Lumpur. Men samtidig er malaysiske investorer blandt dem, der har sat penge i europæiske ejendomme. De ser et behov for at sprede risikoen. Foto: Ahmad Yisni/EPA

Asiatiske investorer har gennem fire år købt stort ind af ejendomme i London og på andre af helt centrale markeder i Europa. Nu er de også på vej til de lidt mindre kendte markeder – herunder Danmark, vurderer DTZ Research.

Det traditionelt set meget lokale danske ejendomsmarked, der kun i de seneste år er begyndt at vænne sig til interessen fra investorer i nabolande som Sverige, Norge og Tyskland, kan hurtigt komme til at tage endnu et stort skridt ud i verden. Det vurderer DTZ Research i forbindelse med et såkaldt Market Update for Europa.

Væk fra kernemarkederne

Humlen er, at de asiatiske og mellemøstlige investorer, der har været meget aktive de seneste år, er ved at have plukket dét, de ser som lavthængende frugter i Europa – det vil sige ejendomme med upåklagelige beliggenheder i London, Paris og de tyske storbyer. Nu må de søge bredere ud.

»Vi forventer, at denne nye generation af institutionel kapital fra Asien og Stillehavsområdet vil komme til at spille en mere integreret rolle i en bredere vifte af europæiske markeder. I takt med at aversionen mod risiko falder, forventer vi, at flere investorer vil sprede investeringerne fra det begrænsede antal kernemarkeder, mens der fortsat er rigelige muligheder i mellemstore europæiske markeder med både attraktiv prissætning og likviditet,« siger Hans Vrensen, Global Head of Research hos DTZ.

Nye jagtmarker

Tidligere udgjorde de asiatiske investeringer i Europa kun en mindre del af de penge, der kom ind fra andre verdensdele. Men det ændrede sig med finanskrisen, hvor de amerikanske investorer langt hen ad vejen trak følehornene til sig, mens de asiatiske tværtimod sendte flere penge herop. Siden 2009 er der netto investeret 10 mia. euro fra Asien, mod 9 mia. euro fra USA.

I første bølge var det især investorer fra Sydkorea og Malaysia, der fandt vej til Europa. Siden er også kinesiske investorer begyndt at blande sig, og den samlede pengestrøm ser fortsat ud til at være stigende. Det skaber et flaksehalsproblem for asiaterne, der alt overvejende har sat deres penge på de største og mest likvide markeder i Europa, med London City som den absolutte topfavorit. Nu vil de snart være tvunget til at finde nye jagtmarker, lyder tesen.

Flere penge på vej mod Europa

Tonny Nielsen fra Aberdeen Asset Management bekræfter indtrykket af, at der er flere penge på vej ind i Europa. Det er generelt ikke fonde, som dem han bestyrer, de investerer i. Men han møder dem på markedet.

»Det er meget interessant. Vi ser specielt stor interesse fra institutionelle investorer fra USA, Canada og Mellemøsten for direkte investeringer i nordiske ejendomme. Investorerne er typisk så store, at man ønsker segregerede mandater (enkeltstående ejendomme, red.) modsati stedet for at købe ind i ejendomsfonde,« siger Tonny Nielsen.

Han nævner ikke asiatiske investorer, og der har da indtil videre også kun været få af dem på vores kanter. Men indiske Meghaj har ifølge DTZ været køber ved flere lejligheder, bl.a. købte de i 2011 Musikkonservatoriet på H.C. Andersens Boulevard, og i marts i år købte de 60 lejligheder i Spinderiet i Valby. Sverige har ved enkelte lejligheder de seneste år set købere fra Kina, Kuwait og Hongkong.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen