Berlingske Business

Afviger og aktivist

03BUSchristian-gjersoee.jpg
Christian Gjersøe har efter eget udsagn næse for at opsnuse interessante projekter og samarbejde gerne med folk, der kan noget andet end ham selv. Foto: Katrine Emilie Andersen

Akademikerforældrene blev forskrækkede, da Christian Gjersøe ville i lære som tømrer. Siden blev han selvstændig og skiftede til projektudvikling og ejendomme – og er sideløbende miljøaktivist.

Christian Gjersøes far var dyrlæge, moren farmaceut, og hans to brødre blev henholdsvis læge og ingeniør. Derfor vakte det postyr, da han efter realeksamen fra Ordrup Gymnasium i den nordlige udkant af hovedstaden ville i lære som tømrer.

»Jeg var familiens afviger. Jeg havde altid syntes, det var sjovt at bygge huse, men ikke sjovt at gå i skole,« siger han om studievalget i ungdomsårene.

Forældrene hjalp dog med en læreplads, og efterhånden kom unge Gjersøe efter det med bøgerne og fik skabt en solid karriere.

Efter læretiden læste han til optagelsesprøve på Københavns Teknikum og begyndte på ingeniørstudiet, da værnepligten i Livgarden var overstået.

Det fulde eksamensbevis kom dog aldrig i hus, for sideløbende med studierne var han i fuld gang med eget tømrer- og byggefirma med efterhånden et halvt hundrede ansatte. Der var masser at lave – lige indtil Schlüter-regeringens kartoffelkur bremsede et højt forbrug og et overophedet boligmarked.

»Det sluttede over night, og jeg kom til Rasmussen & Schiøtz, først som sælger med ansvar for de almene boligselskaber, som byggede meget i de år,« siger Christian Gjersøe.

Lærte at samarbejde

I den store byggekoncern, som senere blev overtaget af svenske NCC, lærte han værdien af samarbejde, og i de følgende næsten 20 år har han nok været selvstændig, men ofte i makkerskab.

»Jeg kan godt lide at bestemme, og det er sjovt at udvikle. Men i Rasmussen & Schiøtz lærte jeg, at »jeg alene vide« ikke går; nede ad gangen sidder altid nogen, der ved noget, jeg kan bruge. Jeg har altid søgt en kombination med partnere, der kan noget andet, end jeg kan,« fortæller Gjersøe.

I 1996 valgte han sammen med kollegaen Michael Jacobsen at stoppe i Rasmussen & Schiøtz, og de drev i 13 år et ejendomsfirma sammen med base i makkerens hjemby, Herning. I København etablerede Gjersøe udviklingsselskabet Nordkranen. Firmaet blev solgt til ledelsen i 2003 og er blandt krisens overlevere.

Nordhavn. Det nye Århusgade-kvarter. nedrivning og nybyggeri.

Samme år oprettede Christian Gjersøe et nyt udviklingsselskab, Oslo Properties, sammen med en kammerat fra studietiden, revisor Kim Schlichter. Portefølje og selskab blev solgt til britiskejede Aberdeen på toppen af markedet i 2007.

Lun på Nordhavn og Valby

Så begyndte Christian Gjersøe at købe ejendomme med udviklingspotentiale i regi af Corpus Ejendomme, og i 2011 etablerede han Corpus Development sammen med Kim Schlichter. Firmaet har en håndfuld projekter i Nordhavn og er også lun på det tidligere industriområde omkring Ny Ellebjerg Station og Gammel Køge Landevej i Valby, hvor den lille stab selv holder til.

Gjersøe blev for nylig 61 år, men har ingen planer om at stoppe. Han kan dog se, at adskillige mangeårige kontakter går over til golfspil og pension, så han forsøger at komme i kontakt med yngre branchefolk.

Nordhavnstunnel

»Det kan være projektmagere, arkitekter, advokater, entreprenører. De ser anderledes på tingene og kan noget, jeg måske ikke kan, og så kan vi nogle gange samarbejde. Jeg har efter mange års erfaring en god næse for at opsnuse interessante områder og projekter,« siger ejendomsveteranen.

En anden force er mange kontakter, også på finansieringssiden. Derfor kan projekter med Christian Gjersøe involveret gå uden om de udlånsnølende banker og hen til de svulmende pensionskasser.

Miljøaktivist

Christian Gjersøe har i en årrække boet på et økologisk landbrug i Nordsjælland – bæredygtighed er for ham et vigtigt begreb. Tingene skal leveres videre til næste generation i god stand. Han ejer tre vindmøller og barsler snart med et firma, der skal udbrede solceller hos store virksomheder og ejendomsinvestorer.

Nordhavn_AP_business

Christian Gjersøe er også engageret i planer om at etablere en kæmpe, international studenterby i Ørestad med inspiration fra Paris. Planerne omfatter 4.000-5.000 kollegieboliger til rundt regnet fem milliarder, så det er tungt at løbe i gang. Han håber, at Corpus kan få opgaven med at styre byggeriet og med at administrere boligerne.

Fritiden bliver brugt på ridning og jagt, og familien omfatter hustruen gennem 28 år og tre voksne børn. De to drenge er gået i de fædrende fodspor: Den ene er i lære som struktør (betonarbejde), den anden læser til bygningskonstruktør.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen