Berlingske Business

Afgiftspantebreves anvendelighed, når en ejendom opdeles i ejerlejligheder

Søren

Ny afgørelse fra Skatterådet viser, at et afgiftspantebrev kan blive uanvendeligt, hvis ejendommen efterfølgende opdeles i ejerlejligheder.

For at erhverve en fast ejendom vil de fleste skulle optage lån til finansieringen af ejendommen. I den forbindelse vil bankerne oftest kræve sikkerhed i form af tinglysning af pant i den pågældende ejendom. Ved tinglysning af et nyt pantebrev på en ejendom skal der betales en afgift.

Afgiften udgør dels et fast beløb på 1.660 kr., som skal betales uanset størrelsen på pantebrevets hovedstol, og dels et variabelt beløb, som udgør 1,5 pct. af pantebrevets hovedstol. Tinglysning af pant kan derfor udgøre en betragtelig omkostning ved finansieringen af en ejendom.

Der kan være tinglyst et eller flere afgiftspantebreve på en ejendom.

formue

Afgiftspantebrevets funktion er at oplyse om et afgiftsfritagelsesgrundlag, idet ejeren af en ejendom får mulighed for at genbruge en tidligere betalt tinglysningsafgift, når der skal tinglyses et nyt pantebrev i ejendommen. Et afgiftspantebrev er derfor ikke en hæftelse i tinglysningslovens forstand, og det kan således ikke give sikkerhed for eksempelvis et lån.

Et afgiftspantebrev kan opstå på to måder. Den første mulighed er, at et tidligere pantebrev indfries og påføres en påtegning om, at det fremover skal anvendes som afgiftspantebrev. Den anden mulighed er tinglysning af et nyt pantebrev, der afløser et gammelt pantebrev.

Hvis det nye pantebrev har en mindre hovedstol end det gamle, kan ejeren ‘parkere’ differencen mellem de to hovedstole ved at tinglyse et afgiftspantebrev.

Boligejerne er blandt vinderne i finanslov boliglån

Kan gemmes til senere brug

Afgiftspantebreve kan således ‘parkeres’ med henblik på senere brug. På denne måde kan ejeren sikre sig, at en tidligere betalt tinglysningsafgift ikke går tabt. Det har dog hidtil været usikkert, om et tinglyst afgiftspantebrev ligeledes kan anvendes, når en ejendom opdeles i ejerlejligheder. I en ny afgørelse har Skatterådet taget stilling til dette spørgsmål.

I forbindelse med opdeling af en ejendom i fire ejerlejligheder ønskede ejeren af tre af ejerlejlighederne (den sidste ejerlejlighed blev solgt efter opdelingen) at udnytte en række afgiftspantebreve, der var tinglyst inden opdelingen i ejerlejligheder.

Ejeren stillede i sagen to spørgsmål. Det første var, om et afgiftspantebrev kunne fordeles ud på hver enkelt ejerlejlighed og dermed bruges i forbindelse med tinglysning af nyt pant i hver af de tre ejerlejligheder. I tilfælde af, at svaret var nej, ville ejeren vide, om et afgiftspantebrev i stedet kunne benyttes på én af ejerlejlighederne.

Ejeren argumenterede for, at såfremt ingen af løsningerne var mulige, ville et afgiftspantebrev reelt blive værdiløst efter opdeling i ejerlejligheder.

embe

Skatterådets afgørelse

SKAT svarede nej til begge spørgsmål, hvilket senere blev tiltrådt af Skatterådet. I sit svar tog SKAT udgangspunkt i udformningen af reglerne om afgiftspantebreve og bemærkede, at reglerne om afgiftspantebreve er udformet med henblik på den ‘normale situation’, hvor det er den samme ejendom, som bliver belånt på ny.

Herefter bemærkede SKAT, at de nuværende regler ikke er udformet til at håndtere den situation, hvor ejendommen bliver opdelt i flere ejerlejligheder. Hvis der blev givet tilladelse til at benytte afgiftspantebrevene i disse tilfælde, ville det medføre tvivl om, hvem af de nye ejerlejlighedsejere der havde retten til at udnytte afgiftsfritagelsen. Afgørelsen betyder, at et afgiftspantebrev bliver uanvendeligt, hvis ikke det anvendes, inden ejendommen opdeles i ejerlejligheder.

Problemstillingen vil være særlig relevant i tilfælde, hvor man køber en ejendom med henblik på at opdele den i ejerlejligheder for derefter at sælge eller udleje den enkelte lejlighed. Hvis man vil gøre brug af afgiftsfritagelsen, er man derfor nødt til at tinglyse sit pantebrev, inden der sker opdeling i ejerlejligheder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen