Berlingske Business
17:29Business Live siger tak for i dag og på gensyn i morgen

Aarhusianske Innovater er på få år blevet lavpriskædernes favoritudvikler

Posthus
I Allerød har Innovater vundet opgaven med at give nyt liv til det fraflyttede posthus. I stedet får den nordsjællandske kommune Netto-forretning og apotek i gadeplan og ovenover omkring 20 lejligheder.

Aarhusianske Innovater har bredt sig fra lokaler til discountkæder til større kombi-projekter med butikker og boliger. I hjembyen skal fragthaller forvandles for over en halv milliard.

På kun godt og vel en håndfuld år er Innovater blevet en landsdækkende projekt-mager, som over det næste par år forventer at afslutte opgaver for en mia. kr.

Det hele begyndte i Aarhus i noget mindre målestok i 2008 med bl.a. Morten Lykke, som først lånte firmaet penge og et par år senere blev medejer og direktør. Han havde penge på lommen som tidligere medejer af projektmagerkoncernen IBI, som blev overtaget af Sjælsø Gruppen nogle år forinden.

»Vi begyndte med fire mand og en sekretær, og vi tog fat i et marked, som ingen andre rigtig havde fat i, nemlig discountbutikkerne. Vi havde gode kontakter inden for detailhandlen, og kæderne voksede under finanskrisen,« siger Morten Lykke.

De seks lavpriskæder – Netto, Fakta, tyske Aldi og Lidl samt norske Rema og dansk-norske Kiwi – kæmper på livet løs om markedsandelene og har derfor jagtet nye og bedre beliggenheder. Lokalejagten blev forstærket af danskernes stigende trang til billige indkøb gennem finanskrisen.

Innovater har fundet og fået bygget lokaler eller stået for renoveringer og udbygninger for alle kæderne og dertil for jem & fix, som er byggemarkedernes lavpriskæde.

Tidligere var kæderne ifølge Morten Lykke »mere aggressive,« mens de nu gransker de lokale forhold meget grundigt, bl.a. hvor tæt på konkurrenterne befinder sig.

»Med vores netværk kan vi finde de rigtige beliggenheder. Det kan være i en ny bydel, det kan være, der kommer en ny omfartsvej, det kan være, at en ny lokalplan giver nye muligheder,« siger Morten Lykke.

Den første tid havde firmaet 10-15 projekter om året i størrelsesordenen 20-25 mio. kr., og lavprisbutikkerne stod for 90 pct. af omsætningen. Nu fylder det oprindelige speciale cirka 40 pct., mens en række lidt større projekter er blevet opdyrket, typisk små lokalcentre med en håndfuld butikker samt boliger og måske læger eller andre servicefunktioner.

Kig på Nordsjælland

Det største enkeltprojekt er på vej i Aarhus, hvor den gamle Fragtmandscentral på Søren Frichs Vej skal omdannes til boliger og – naturligvis – en lavprisbutik, her en Netto.

Projektet udvikles sammen med den tværnordiske ejendomsfond NREP over to år, og Morten Lykke anslår projektsummen til godt en halv mia. kr.

Ellers ligger mange af de større opgaver nord for København. Så sent som i sidste uge blev det officielt markeret med bl.a. Allerøds borgmester, at Innovater har vundet opgaven med at udvikle det forladte posthus i centrum. Planerne summer op i 90 mio. kr. og omfatter en Netto-forretning, et apotek og en snes boliger ovenpå.

morten lykke

Lidt længere nordpå, i Snekkersten ved Helsingør, skal det slidte Borupgårdcenter afløses af nybyggeri med bl.a. en Irma, en lavprisbutik og boliger.

I Hørsholm, på hjørnet af den lille gågade, kommer fitnesscenter, Netto og to etager med boliger.

I Ålsgårde er det lokale center renoveret, og i Gilleleje har Innovater udviklet et mindre lokalcenter med butikker, kontor, lægeklinikker og boliger.

Også tættere på Innovaters københavnske kontor i Dronningens Tværgade er der lidt større projekter: Tingbjerg-bebyggelsen i Brønshøj får Kiwi-supermarked og et par specialbutikker, og i Skovlunde er et byggeri med Lidl-forretning og kulturhus i gang.

Sillebroen

Med den aktuelle portefølje anslår Morten Lykke, at selskabet over de to næste år runder en mia. kr. i samlet omsætning.

Innovater opfatter sig som ren udvikler, og alle projekter bliver solgt fra.

Blandt faste købere eller samarbejdspartnere er det dansk-israelske ejendomsselskab Sinai med speciale i butikslokaler og NREP.

Lavpriskæderne køber kun sjældent deres egne butikslokaler, men bygningerne er ifølge Morten Lykke lette at komme af med, ofte til erhvervsfolk med en vis formue.

»Der er lange lejekontrakter, og bygningerne kan belånes 70-80 pct. På den måde minder de om virksomhedsobligationer, og med billig realkredit kan afkastet blive 15-16 pct. allerede fra første år, så lokaler til lavprisbutikker er en ret omsættelig vare.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen