Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Danmark skal promoveres som trygt, sikkert og sofistikeret

15BUEMIPIM-104405.jpg
MIPIM tager til i størrelse. 25.000 personer forventes at deltage i MIPIM år, og det er en god stigning sammenlignet med sidste års 23.000 deltagere.

Den franske filmby Cannes er på den anden ende, når 25.000 internationale ejendomsrådgivere, investorer og bygherrer i denne uge samles for at finde nye kontakter og tale forretning. Årets største internationale begivenhed for ejendomsbranchen er i år blevet endnu større – og det er den danske stand også, der har taget nye midler i brug for at nå endnu længere ud.

Forårssolen titter frem over filmbyen Cannes, hvor det igen er blevet tid til årets største internationale begivenhed for ejendomsbranchen: MIPIM-messen, som i år løber af stablen fra tirsdag d. 14. marts til fredag d. 17 marts.

For 21. gang skal alle de store spillere på det internationale ejendomsmarked samles, tale forretning og mingle under de sydfranske palmer, og forventningerne fra dansk side er høje. Et stort seminar om København som internationalt logistikcentrum er blandt de arrangementer, der i år skal trække ejendomsinvestorer til Danmark.

Danmarks fremstormende placering som attraktivt investeringsland på det internationale ejendomsmarked bliver fremhævet, når man snakker med Jacob Saxild fra Copenhagen Capacity, som er koordinator for den danske stand.

aaa

Den flotte placering skyldes især, at der er styr på de tørre tal inden for dansk nationaløkonomi – men det har også en lille smule at gøre med vores kultur og det, der gør Danmark til noget særligt. De bløde værdier spiller derfor også en rolle i promoveringen af Danmark på MIPIM i år, forklarer Jacob Saxild, der er development manager.

Artiklen fortsætter under billedet
15BUEMIPIM-104406.jpg

»Investeringer i ejendom i Danmark er eksploderet siden finanskrisen i 2008. Det skyldes, at Danmark betragtes som et safe haven af investorerne. Det er et sikkert og stabilt land, hvor der er styr på nationaløkonomien. De ejendomsinvestorer, som ikke tør investere i Spanien, Italien, Frankrig og andre sydeuropæiske lande, fordi de ikke har tillid til den økonomiske udvikling, søger nordpå. Det mærker vi meget tydeligt i Danmark. Men det, der også er med til at gøre Danmark attraktivt for investorerne, er, at Danmark er et sofistikeret land. Vi er langt fremme, hvad angår økologi og grønne værdier, og vi er et land, hvor befolkningens livskvalitet er høj. Et af vores kernebudskaber til investorerne på MIPIM i år er, at Danmark er et land, hvor det hele fungerer, og hvor det derfor er trygt at investere,« siger Saxild.

08BUEBE-NYHED-125627.jpg

MIPIM større end filmfestivalen

MIPIM er ikke bare årets største begivenhed for internationale ejendomsrådgivere, investorer og bygherrer. Faktisk er konferencen større end den ellers langt mere berømte årlige filmfestival.

25.000 personer forventes at deltage i MIPIM i år, hvilket er en stigning i forhold til sidste års 23.000, og også den danske stand er vokset en smule, fra 625 deltagere sidste år til 650 deltagere i år. Så når bygge- og ejendomsbranchen indtager Cannes, er det virkelig noget, der vender op og ned på den lille sydfranske havneby med godt 73.000 indbyggere. Hele byen tages nemlig i brug, når der skal netværkes. En stor del af begivenheden er centreret omkring det glamourøse Palais de Festivals, hvor de officielle stande er repræsenteret, men de private arrangementer på restauranter, strandcaféer og i lejligheder er af lige så stor netværksmæssig betydning.

Onsdag - nordhavn

Dansk lejlighed til arrangementer

Derfor har den danske stand i år som noget nyt lejet en lejlighed i byen. Her afholdes der en stor reception med velkomst af Københavns overborgmester, Frank Jensen, om tirsdagen, og to mere målrettede møder de efterfølgende dage: Et, hvor de inviterede er internationale ejendomsinvestorer, og et, hvor det er rådgiverne, for eksempel de store, internationale ejendomsmæglerkæder, der er målgruppen.

En stor begivenhed på årets MIPIM for Copenhagen Capacity og deres ni danske standpartnere – som blandt andet inkluderer velkendte navne som MT Højgaard og Arkitektgruppen, men også nytilkomne som Holbæk Kommune og Erik Bagger Furniture – bliver et seminar om København som internationalt logistikcentrum. 100 internationale spillere er inviteret til seminaret, og på spørgsmålet om, hvad der i særlig grad gør København attraktivt som internationalt centrum for logistik i bredere forstand, fremhæver Jacob Saxild især Københavns Lufthavn:

Børnehave

»Vi har en enormt velfungerende og velbeliggende lufthavn i København. Den ligger godt i forhold til både Sverige, via broen, og De Baltiske Lande, via havnen. Danmark er i det hele taget et velfungerende land, hvorfra du meget hurtigt og sikkert kan få bragt dine varer ud til hele Nordeuropa, og det vil vi gerne sætte fokus på der,« forklarer han.

Holbæk Kommune med for første gang

At provinskommuner er repræsenteret som standpartnere på MIPIM, er efterhånden blevet lidt af en tradition: Både Odense Kommune og Aalborg Kommune har været repræsenteret på tidligere konferencer, og i år er turen kommet til Holbæk. Det giver mening for nogle af provinsbyerne at være med, fordi den geografiske nærhed til København kan bruges til at promovere dele af provinsen. Den bliver dermed interessant for de internationale investorer, oplyser Jacob Saxild.

Artiklen fortsætter under billedet
15BUEMIPIM-104402.jpg

»Holbæk kan præsentere sig som en del af Greater Copenhagen, som i denne sammenhæng er hele Sjælland samt Sydsverige. At de ligger tæt på København er det, de kan bruge til at tiltrække sig opmærksomhed fra de internationale investorer. Odense kunne det samme, fordi de er forbundet med København via Storebæltsbroen. Men Aalborg fandt ud af, at de ligger for langt fra København til at kunne bruge det som promovering i denne sammenhæng, så de er kun med som besøgende i år,« siger Jacob Saxild.

tagterrase

Møbelbutik vil i kontakt med arkitekter

Holbæk Kommune er som nævnt ikke den eneste nykommer, der i år skal være med til at repræsentere Danmark under den franske forårssol.

Også den nystartede møbelforretning Erik Bagger Furniture er med som standpartner for første gang, og det giver god mening for en møbelvirksomhed på denne måde at knytte tættere bånd til nøglespillerne i den danske ejendomsbranche, forklarer CEO i Erik Bagger Furniture Brian Jensen.

»Hen over årene er det blevet sådan, at en ejendomsdeveloper køber en hel pakke: ’Alt under et tag’. Det vil sige, at det også er arkitekten, der bestemmer interiøret i nybyggeriet, inklusive møbleringen. Derfor håber vi, at vi med vores deltagelse som både partner og medsponsor på MIPIM får mulighed for at netværke med arkitekter og developere og fremvise vores produkter,« lyder det fra Brian Jensen. Fremvisningen af Erik Bagger Furnitures produkter kommer blandt andet til at foregå på den måde, at virksomheden står for møbleringen af både den danske stand og den lejlighed, hvori der afholdes private arrangementer. Det er første gang, en dansk møbelforretning spiller den rolle på MIPIM. Tidligere har Copenhagen Capacity selv stået for møbleringen af den danske stand på messen.

Vindmøller

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen