Berlingske Business

4,5 timers arbejde for at købe én håndværkertime

En LO-familie i et almindeligt parcelhus skal i dag arbejde 13 pct. mere end for ti år siden for at betale en håndværksvirksomhed

for en times arbejde. Forklaringen er bl.a. arbejdsgivernes stigende sociale omkostninger.



Det er Dansk Byggeri, der for første

gang offentliggør et såkaldt håndværkerindeks, som viser, hvad det koster for en almindelig familie af købe

en håndværkertime. Indekset vil blive udarbejdet en gang om året, og hensigten er at følge udviklingen i

omkostninger for at få udført håndværkerarbejde for at sætte fokus på fristelsen til sort arbejde.



Beregningerne

fra Dansk Byggeri peger på, at LO-familien i et gennemsnitsparcelhus i 2003 skulle arbejde 4,5 time for at betale for én kundetime

hos håndværksvirksomheden.



I 1993 skulle familien kun arbejde 3,9 timer. Forklaringen på stigningen over de

seneste ti år er bl.a., at virksomhedernes udgifter til diverse sociale omkostninger er steget markant.



I 2003 skulle en

byggevirksomhed lægge over 40 pct. til den aftalte timeløn i form af sociale omkostninger og bidrag som f.eks. pension, arbejdsskadeforsikring

og sygedagpenge. Disse omkostninger holdes typisk ude af regnestykket, når prisen aftales på sort arbejde.



Beregningerne

viser også, at bytteforholdet for en håndværkertime de seneste tre år er stabiliseret for LO-familien. Det

skyldes bl.a., at pinsepakkens reduktion af skatteværdien af boligejerens rentefradrag var fuldt indarbejdet i 2001.



Desuden

betød lavkonjunkturen og hårdere konkurrence i et faldende marked, at omkostningsstigningerne ikke har kunnet overføres

fuldt ud til kunderne. Derfor er stigningen stabiliseret.



Dansk Byggeri glæder sig over, at indekset står stille,

men vurderer alligevel, at konkurrencen fra sort arbejde og gør-det-selv-markedet er i stigning. Beregninger fra bl.a. Rockwoolfonden

viser, at arbejde i byggebranchen på to-cifrede milliardbeløb om året udføres sort.



Reparationer, moderniseringer,

tilbygninger og forbedringer af Danmarks over 1,5 mio. parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse, er et meget stort marked i byggesektoren.

Den registrerede omsætning lå på over 25 mia. kr. sidste år.



Landets største byggeorganisation

beklager tabet af arbejdspladser i byggesektoren, og at myndighederne bliver unddraget store beløb i skat og moms, der burde

gå til finansiering af velfærdsydelser og bedre vedligeholdelse af samfundets infrastruktur og offentlige bygningsmasse.



Gør-det-selv-arbejde

betyder, at den danske arbejdsstyrke ikke udnyttes optimalt. Det vil forstærke problemerne omkring den faldende arbejdsstyrke i

de kommende år, når f.eks. skolelærere, politibetjente, sygeplejersker, speciallæger eller IT-medarbejdere

kan se større fordel ved selv at udføre byggearbejder på hjemmet frem for at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet.

Gabet

skal mindskes

Dansk Byggeri mener, at vejen til et opgør med sort arbejde går via sænkning af indkomstskatterne.

Gabet mellem hvad man får "hvidt" og "sort" skal mindskes, så fristelsen til at arbejde sort vil blive

mindre. Det vil også mindske lysten til gør-det-selv-arbejde.



Endelig ønsker Dansk Byggeri at arbejde for

en holdningsændring i den danske befolkning, så det bliver socialt uacceptabelt at få udført sort arbejde.

Organisationen finder det bemærkelsesværdigt, at danskerne på den ene side bakker talstærkt op om velfærdsstaten

og stiller stadig større krav til den offentlige service samtidig med, at de udfører og bestiller udført sort

arbejde for milliarder.

Skattestoppet virker

Skatteminister Svend Erik Hovmand har følgende kommentar til håndværkerindekset:



-

Man har skullet arbejde mere og mere under SR-regeringen for at få råd til én håndværkertime. Den

udvikling er slut med skattestoppet. Og med regeringens skattelettelser går udviklingen nu den anden vej.



- Regeringen

er imidlertid opmærksom på det sorte arbejde inden for byggebranchen og de negative effekter heraf, og der er løbende overvejelser

i en række ministerier om, hvorledes indsatsen og opmærksomheden omkring det sorte og illegale arbejde kan skærpes.

Men det helt afgørende - også når vi taler sort arbejde - er, at vi har fået stoppet skattestigningen, og

nu er godt på vej mod lavere skatter i det danske samfund, siger Svend Erik Hovmand.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen