Berlingske Business

20 års digital ørkenvandring

Gammeldags, dyrt, uproduktivt og bagstræberisk. Beskyldningerne hagler i bogstaveligste forstand ned over de danske byggepladser

i disse år, og rundt om på byggepladserne render pladsformændene stadig rundt med et fedtet ringbind under den ene

arm og en mobiltelefon klistret til det andet øre og forsøger at højne produktiviteten.



Imens sidder byggeriets

topfolk godt beskyttet mod vejr og vind ved store mødeborde og give hinanden ret i, at byggeriet skal trækkes med over

i den digitale virkelighed, som præger det samfund, som byggepladsen er en del af.



For mens resten af samfundet i stigende

grad udveksler data og informationer via IT, ja så er det stadig lidt af en begivenhed, når et mellemstort murerfirma

har installeret to bærbare med netadgang i skurvognen.



Ingen ved præcis, hvor mange statslige penge, der de sidste

20 år er brugt på stakkevis af rapporter og udredninger om IT i byggeri, men omkring 100 mio. kr. er nok et rimeligt bud.



Visionen

om det digitale byggeri opstod allerede i begyndelsen af 1980''''erne, hvor de første CAD-tegneprogrammer blev introduceret hos ingeniørfirmaer

og arkitekter.



De mest fremsynede arkitekter så for sig på den indre biograf, hvordan data kunne akkumuleres, processeres,

kopieres, genbruges og trækkes ud.

Avancerede drømme

I fremtiden ville byggeprocessen dreje omkring avancerede

IT-systemer hvor arkitekt, ingeniører, entreprenører og leverandører hver især kunne bidrage elektronisk

til byggesagen. Og vel at mærke så smart, at man efterfølgende kunne hente de relevante data ud i den form og rækkefølge, som

de skulle bruges i beregninger, beskrivelser, bestillinger og den endelige planlægning.



Men så let skulle det ikke

gå, og i 1985 var Foreningen af Rådgivende Ingeniører meget præcise, da man i rapporten "Informationsteknologi

i rådgivende virksomhed" beskrev nøgleproblemet.



"De tekniske muligheder for at foretage udveksling af

information er i dag langt fra udnyttet, og den væsentligste årsag hertil er, at der ikke findes den fornødne enighed

om de udvekslingsformater, der skal benyttes", hed det i rapporten.

Fatamorgana

Opgaven med at skabe enighed om et

sæt standardformater blev givet til Teknologirådet, der med initiativet ''''''''Dataudveksling i byggesektoren'''''''' udgjorde det

første spæde forsøg på at etablere en fælles branchekoordinering om IT-standarder.



Byggeriets

organisationer dannede sammen Koordineringsudvalget for byggesektorens edb-anvendelse - og med støtte fra Erhvervsfremme Styrelsen og

Boligministeriet blev der i årene 1988-1995 gennemført en lang række koordinerede projekter såsom CAD-anvendelse,

e-handel og digitalisering



Projekterne var hver især med til at skabe grundlaget for den videre udvikling. Men den store

integrerede brancheløsning forblev et byggeteknisk fatamorgana i horisonten.



Men når det er sagt, er det også

værd at huske på, at de enkelte aktører inden for byggeriet op gennem 1980''''erne og 1990''''erne tog egne brancheløsninger

i brug. Det betød, at arkitekterne, de rådgivende ingeniører, byggeindustri og entreprenører havde hver

deres IT-løsninger.



Internt i virksomhederne blev der efterhånden opnået en vis grad af integration mellem

forskellige it-anvendelser. Men evnen til at integrere systemerne på tværs forblev ønsketænkning og er det

stadig.



Det såkaldte PPB-initiativ (Proces- og Produktudvikling i Byggeriet, Erhvervsfremme Styrelsen og Boligministeriet,

1995-2000) lagde op til et livtag med de digitale udfordringer.



Fælles projektweb, 3D visualiseringer og integrerede samarbejder

var nogle af de temaer, der blev arbejdet med i de fire udviklingskonsortier, som var sammensat af byggeprocessens nøgleparter.



Længst

nåede PPU-konsortiet, som i sammenfattede erfaringer med projektweb, objektorienterede bygningsmodeller, digitale kataloger

og mængdeudtræk.



Arbejdet mundene ud i en konklusion, der satte tyk streg under, at udvikling tager tid - men at

implementering tager endnu længere tid.



Byggeriets elendige produktivitet fik efterhånden så meget politisk bevågenhed,

at regeringen i 2000 nedsatte en byggepolitisk Task Force.



Den konkluderede ikke overraskende, at der er foretaget store investeringer

i IT uden, at det kan påvises, at byggeprocessen som helhed har opnået produktivitetsforbedringer.



Nøglen

til en bedre produktivitet ligger primært i sfæren mellem de forskellige aktører.



Effektiv ressourceudnyttelse,

mindsket spildtid og bedre kvalitet kan opnås, når den rigtige information er tilgængelig hos alle på det tidspunkt,

hvor den behøves.

Koordineret indsats

Med IT er de tekniske muligheder til stede for at sikre dette. Problemet er

især at få tilpasset ledelse, organisation, samarbejdsformer og kompetencer, fremhævede Task Forcen, som også

slog til lyd for en koordineret indsats, som kan medvirke til at skabe en integreret og digitaliseret informations- og produktionsproces.



Task

Forcen blev afløst af en arbejdsgruppe, der blev nedsat af Erhvervsfremme Styrelsen. Den slog hovedet på sømmet

ved at konkludere, at digitaliseringen i byggeriet ikke kommer af sig selv.



Kunderne er for fragmenterede til at stille fælles

krav og byggesektoren selv er for fragmenteret til at udvikle fælles færdselsregler, hed det.



Målet med arbejdsgruppen

var også at finde ud af, hvilken rolle det offentlige skulle påtage sig for at fremme digitaliseringen i byggeriet.



Resultatet

blev en anbefaling af pilotprojekter gennemført som et netværkssamarbejde og dermed var grunden lagt til Det Digitale

Byggeri.



Der skulle dog endnu en rapport til, før Det Digitale Byggeri blev en realitet.



En rapport udarbejdet

af konsulent Tage Dræby slog fast, at der er brug for et initiativ, som støtter anvendelsen af digitale kommunikations-

og informationsteknologier overalt i byggeriets dagligdag først og fremmest ved at implementere standarder og systemer, som

kan sikre en effektiv data- og informationsudveksling.



I efteråret 2003 viste nye tal, at det fortsat står elendigt

til med produktiviteten på byggepladserne.



Derfor formulerede regeringen en statslig bygherrepolitik. Nu skulle der stilles

specifikke krav til aktørerne i form af fire krav, herunder et fælles krav om IT anvendelse i byggeriet.



Fælleskravene

til IT-anvendelse i byggekontrakter med staten vil blive formuleret som bygherrekrav til digitalt udbud, 3D, fælles projektwebs

og digitale afleveringsdata.



Disse krav vil blive implementeret med grundlag i resultaterne fra Det Digitale Byggeri.



Med

staten som den største bygherre er branchen med andre ord tvunget til at finde sammen om fælles standarder og 20 års

ørkenvandring frem mod et sæt fælles IT-færdselsregler lakker måske mod enden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen