Berlingske Business

10 trends for fremtidens kontorer

28BUEOPSLAG-094243-328.jpg
Foto: Cushman & Wakefield RED

Ny teknologi sætter spor på indretningen af kontorer. Men den største effekt kommer som en ny kultur hos de generationer, der ikke kan huske en tid før internettet. Og de udgør en hastigt voksende andel af arbejdsmarkedet – og dermed af brugerne af kontorer.

»Jeg er ikke misundelig på dem, der skal indrette et nyt kontor i dag. Det er ikke blevet nemmere at være leder.«

Sådan siger Marie Helms, Head of Occupier Services i Cushman & Wakefield RED. Firmaet har netop udgivet en publikation med 10 trends for fremtidens kontorarbejdsplads – trends, der vil påvirke både investorerne og de kunder, der lejer sig ind hos dem. Vi omtaler hver af de 10 trends på dette opslag.

Finten er, at hvor alle kan se nogle modetrends, og at ny teknologi både giver nye muligheder og stiller nye krav, så kommer den helt store dynamik et andet sted fra: De nye generationer, der er kommet ud på arbejdsmarkedet de seneste år, og som vil udgøre over 50 pct. af arbejdsstyrken i 2020.

De er opflasket med andre sociale normer, og for dem er teknologi ikke noget nyt – de har aldrig kendt andet. Dette påvirker, hvad de ønsker af deres arbejdsplads, og specielt de yngste generationer har helt andre forventninger end dem, der er en generation eller to ældre.

d

Eget kontor er en straf

»Hvis man spørger de unge mennesker, så er der ingen af dem, der ønsker deres eget, faste kontor. Det ville de fleste tværtimod opfatte nærmest som en straf. Det kan være svært at forstå for mange beslutningstagere, der jo typisk selv er ældre. Men de er nødt til at tage højde for, hvor verden er på vej hen,« siger Marie Helms.

Langtfra alle virksomhedsledere eller investorer er klar over, hvor stor forandringen bliver, mener hun. Og så kan det ende galt: Investorerne får købt de forkerte ejendomme, og virksomhederne lejer lokaler, som deres medarbejdere ikke trives i.

Når en virksomhed flytter, er det en lejlighed til at få rettet op på eksisterende dårligdomme i henseende til lokalerne. Men situationen indebærer også en risiko for at gøre ondt værre.

530221237.jpg

»Når jeg er ude ved virksomhederne og taler med dem om det her, så tror de ofte, at vi bare skal tale om nyt kontor, og at det kun er et ejendomsprojekt. Det er det også, hvor de flytter én til én og vil have det samme som før, bare lidt større eller mindre. Men lige så snart de begynder at lave om på måden, folk arbejder på eller sidder på, er det et ’change management’-projekt, og så handler det om noget andet. Så bliver ejendomsdelen til et appendiks – et redskab – som skal understøtte alt det andet,« siger Marie Helms.

1. Kognitive bygninger

Ejendomme vil ikke blive ’smarte’, i betydningen intelligente, men de vil være i stand til at fortælle en hel masse om, hvad de oplever. Data til dette bliver skaffet via de omsiggribende ’Internet of Things’-løsninger. Mest intuitivt vil det kunne bruges til at finjustere f.eks. varmeanlæg. Men det vil også gøre det nemmere for brugerne at se, hvor der foregår aktiviteter her og nu, og hvor de nære kolleger sidder netop i dag. Det sidste er også en del af den måske vigtigste konsekvens: Virksomheden, der lejer sig ind, kan udnytte kvadratmeterne optimalt og dermed slippe for at betale for ubrugt plads.

31BUEOPSLAG-090434.jpg

2. Velbefindende

Moderne mennesker går højt op i, at de både fysisk og mentalt har det godt. De er villige til at ofre konkret velstand for dette. Derfor tilsiger alene konkurrencen om arbejdskraften, at der skal være lavt støjniveau, godt lys, god ventilation og så videre. Men arbejdsgiveren har også en mere direkte interesse i medarbejdernes velbefindende: Det øger deres produktivitet. Derfor kan det også komme på tale at indrette ejendommen sådan, at medarbejderne motiveres til at få rørt sig frem for blot at sidde ved skærmen.

3. Beliggenhed

Det er en gammel mægler-joke, at beliggenheden er de tre vigtigste faktorer for brugerne. Ikke desto mindre bliver den blot endnu mere vigtig. Foruden gængse ønsker om nem tilgængelighed, f.eks. i form af nærliggende offentlig transport, kommer nu også ønsker om, at den fysiske arbejdsplads skal bidrage til medarbejdernes trivsel ved at ligge i et spændende kvarter.

24BUENYHED-085021.jpg

4. Bæredygtighed og social ansvarlighed (CSR)

Millenials – altså dem, der er født i de sidste årtier inden årtusindeskiftet – lægger markant mere vægt på CSR, end den forrige generation gjorde. Mange nægter ganske enkelt at arbejde i en virksomhed, der ikke har en positiv profil i henseende til at tage et samfundsmæssigt ansvar. For arbejdsgiveren er arbejdspladsen en af de mest effektive måder at vise denne ansvarlighed på. Det gælder særligt på miljø- og klimafronten, hvor en effektiv – og synlig – energieffektivitet vil give plusser i karakterbogen.

5. Tænk tech!

Er man oppe i årene, anskuer man måske nutidens digitale redskaber som smartere end dem, man engang kendte – men stadig dog blot redskaber. Yngre generationer tænker anderledes: For dem er begrebet ’tech’ centralt i deres karrieplaner, foruden at være en del af deres kultur på og uden for arbejdspladsen. Derfor vil de se nærheden til tech-faciliteter som et klart plus. Disse faciliteter kan være et universitet eller en kendt tech-virksomhed, men det kan også være digitalt baserede trafikløsninger, medarbejderne kan benytte fra og til arbejde.

31BUEBAGSIDE-090259.jpg

6. Samarbejde

Engang havde den daglige tilværelse typisk to fysiske holdepunkter: hjemmet og arbejdspladsen. I dag foretrækker mange at lægge en stor del af deres arbejde andre steder. Denne artikel bliver f.eks. skrevet i tog mellem København og Esbjerg og på et hotelværelse i Varde. Men ud over det rent praktiske i at kunne tage arbejdet med sig kan fleksibiliteten også benyttes til at give sociale gevinster, idet man opnår kontakt til andre. Det har givet anledning til en mængde alternative arbejdspladser, fra cafeer til egentlige kontorhoteller, og meget mere af den slags er på vej.

7. ’Gig’-arbejdere

For den yngste generation handler det ikke blot om fleksibilitet i henseende til den fysiske arbejdsplads. Her ønsker man dårligt nok fast tilknytning til en enkelt arbejdsgiver. Arbejdslivet bliver en serie af ’gigs’ – som i det engelske ord for de jobs, musikere kan få. Cushman & Wakefield RED vurderer ikke, at det vil give mindre behov for kontorejendomme, men det betyder i hvert fald behov for nogle andre kontormiljøer, hvor det ikke er den faste plads, der er i centrum.

Højesteret afviser handicappedes ønske om at stemme

8. VR og ’augmented reality’

I 25 år har man talt om videomøder som noget smart, der ligger lige rundt om hjørnet. Endnu er det dog ikke slået igennem for alvor. Men gennembruddet for den slags kan være tæt på som følge af forbedringer af teknologierne bag virtual og ’augmentet reality’. (Det sidste dækker over teknologier, der kan supplere fysiske oplevelser, som f.eks. Googles ganske vist ikke succesfulde briller kunne det). Vi kan altså være tæt på den dag, hvor man i mange tilfælde foretrækker ikke at mødes i det virkelige liv, men i et virtuelt rum. Konsekvenserne for kontorindretningen vil i givet fald være enorme.

9. Robotter

Bliver du irriteret over moderne virksomheders uendelige telefonløsninger, inklusive deres konsekvente og entusiastiske opfordring til at bedømme dem bagefter? Så har vi dårlige nyheder, for noget tilsvarende kan også være på vej i den fysiske verden: Om få år kan robotter meget vel udføre opgaver, som receptionister, kantineassistenter og vagter udfører i dag. Det vil frigive plads, men det vil også på andre måder ændre kravene til indretning.

RB PLUS PFS Forældrekøb er blevet mindre attraktivt

10. ’Blockchain’

Endnu er teknologien nok mest kendt fra kryptovaluater, men den kan meget andet: Hvor vi i dag måske nok synes, at det er smart, at vi på nettet kan finde oplysninger om en ejendom, så vil blockchain-teknologien radikalt forøge hastigheden, kapaciteten og smidigheden i denne informationsdeling. Det betyder også, at man langt hurtigere kan handle ejendomme – om 20 år vil investorer måske købe og sælge ejendomme med nogle få klik, på samme måde som de i dag handler aktier og obligationer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen